FORSKNING OM FORSKNING

Humanister er mere værd end du tror

Af

Verdensfjerne forskere på humaniora er en skrøne. I dag samarbejder forskerne i stor stil med både virksomheder og offentlige myndigheder, viser ny undersøgelse. Dansk Erhverv er positive over for udviklingen. Men især politikerne mangler at få øjnene op for den langsigtede værdi, som samarbejdet skaber, lyder det fra fagforbund og universiteter.

Det er en myte, at humanister ikke samarbejder med erhvervslivet, viser en ny undersøgelse. 

Det er en myte, at humanister ikke samarbejder med erhvervslivet, viser en ny undersøgelse. 

Foto: Carsten Snejbjerg/Polfoto

Forskere på humaniora har for længst forladt elfenbenstårnet. Faktisk samarbejder langt flere forskere her med det omgivende samfund sammenlignet med naturvidenskabelige forskere. Det viser en ny undersøgelse, som tænketanken DEA har lavet blandt 12.441 forskere på syv danske universiteter.

Forskere samarbejder med omverdenenAndel forskere med og uden samarbejde med virksomheder og/eller offentlige institutioner, i procent.
Kilde: DEA (2014), »Survey on University Researchers' Engagement with Industry and the Public Sector«.

Det skyldes ikke mindst, at humanister har en stor mængde samarbejde af mere uformel karakter, såsom foredrag, deltagelse i konferencer og sparring med virksomheder og institutioner.

Mens knap otte ud af ti forskere på humaniora inden for de seneste tre år har samarbejdet med erhvervslivet eller offentlige organisationer, gælder det samme kun for seks ud af ti naturvidenskabelige forskere. Et mulehår foran humaniora er forskere på det tekniske felt, hvor lidt over otte ud af ti har et samarbejde.

I alt melder tre ud af fire forskere på landsplan, at de samarbejder med virksomheder og myndigheder. Også her ligger humaniora over gennemsnittet.

Humaniora slår naturvidenskab Andel forskere i forskellige fagdiscipliner, der samarbejder med virksomheder og/eller offentlige institutioner, i procent.
Kilde: DEA (2014), »Survey on University Researchers' Engagement with Industry and the Public Sector«.

Undersøgelsen er et tiltrængt opgør med den sejlivede forestilling om, at humanistiske studier er koblet fra det omgivende samfund, mener formanden for Dansk Magisterforening, Ingrid Stage.

»Det suser rundt med myter om verdensfjerne humanister, der ikke beskæftiger sig med noget relevant og ikke er i kontakt med samfundet udenfor. Den fordom bliver stærkt modbevist her,« siger Ingrid Stage.

Mange af vores medlemmer har humanister ansat, og vi anerkender, at de har nogle rigtig vigtige kompetencer, som er brugbare i virksomhederne. Mette Fjord Sørensen, uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv

Uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv Mette Fjord Sørensen er slet ikke i tvivl om, at der også fremover er brug for humanister.

»Mange af vores medlemmer har humanister ansat, og vi anerkender, at de har nogle rigtig vigtige kompetencer, som er brugbare i virksomhederne. Når nogen har opfundet en ny smart ’dingenot’ på DTU, har vi brug for, at andre ser på, hvordan den vil påvirke omverdenen og vores hverdag. Her er der brug for humanistiske kompetencer til at koble de forskellige verdener,« siger Mette Fjord Sørensen.

Samarbejde har mange former

Analysechef i DEA Maria Theresa Norn forklarer, at forskerne i undersøgelsen har kunnet vælge ud fra en bredere vifte af samarbejdstyper, end de normalt bliver målt på.

»Det er tankevækkende, at humaniora scorer så højt. En mulig forklaring er, at vi spørger ind til nogle typer af samarbejde, som man fra politisk side normalt ikke spørger ind til. Det er blandt andet samarbejde om uddannelse, uformel rådgivning og deltagelse i konferencer,« siger Maria Theresa Norn.

Hun tager det forbehold, at nogle humanistiske forskere måske har haft en interesse i at rapportere et samarbejde. Det ændrer dog ikke ved, at forestillingen om filosoffer, historikere og arkæologer, der sidder med næsen i bøgerne uden kontakt til verden omkring, er langt fra virkeligheden.

»Bare fordi man som forsker sidder på de tørre videnskaber, befinder man sig ikke nødvendigvis inde i en osteklokke, siger Maria Theresa Norn.

Forladt elfenbenstårn

Dekan ved Det Humanistiske Fakultet på Aalborg Universitet Lone Dirckinck-Holmfeld forklarer, at de humanistiske forskere for længst har forladt elfenbenstårnet.

»Humaniora er i dag langt mere orienteret mod omverdenen end for bare nogle år siden. Vi indgår i forskellige typer af samarbejde, fordi vi mener, det er til gavn både for forskningen og for vores samarbejdspartnere. Det er afgørende, at humanioras ressourcer bringes i samspil på mange forskellige måder,« siger Lone Dirckinck-Holmfeld.

Det er Mette Fjord Sørensen, uddannelses- og forskningspolitisk chef i brancheorganisationen Dansk Erhverv, meget enig i. Især de sidste fem-ti år er humaniora begyndt at række hånden mere ud til erhvervslivet, fortæller hun.

»Det er sket i erkendelse af, at deres kandidater i højere grad skal ud i det private erhvervsliv. Så kan det godt være, at der ikke er tale om et formaliseret samarbejde omkring forskningsprojekter, men i stedet hiver de cases og gæsteforelæsere ind til deres undervisning,« siger Mette Fjord Sørensen og pointerer, at de studerende på den måde bliver langt bedre rustet til mødet med erhvervslivet efter endt uddannelse.

En kort en lang

Men især politikere mangler at få øjnene op for den værdi, humaniora bidrager til på langt sigt, mener Ingrid Stage fra Dansk Magisterforening.

»Der har været en tendens til at se meget snævert på samarbejdet som noget, der førte til et konkret produkt her og nu. På humaniora er vi faktisk i kontakt med det omgivende samfund, men det foregår ofte på andre måder end i ingeniørvirksomheder. Det kan godt være, der kommer produkter ud af det, men det er måske så først lidt senere – og så bliver det ikke talt med,« siger Ingrid Stage.

Det er ikke fair, hvis alle midler bliver givet inden for kortsigtede horisonter, men det er der desværre en tendens til lige for tiden. Lone Dirckinck-Holmfeld, dekan ved Det Humanistiske Fakultet, Aalborg Universitet

Men når forskere i dag søger finansiering gennem offentlige fonde, favoriseres ofte projekter med kortsigtede effekter, mener Lone Dirckinck-Holmfeld fra Aalborg Universitet.

»Det er ikke klogt, hvis alle midler bliver givet inden for kortsigtede horisonter, men det er der desværre en tendens til lige for tiden. Forskning har mere langsigtede horisonter,« siger Lone Dirckinck-Holmfeld.

I stedet er der brug for, at politikerne anerkender værdien af uformelt samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv.

»Der er en rigtig god pointe i at give lidt mere luft til det uformelle samarbejde, som jo ellers let går hen og bliver en slags gratis arbejde, fordi ingen værdisætter det,« siger Lone Dirckinck-Holmfeld.

Lavthængende frugter

Maria Theresa Norn fra DEA forklarer, at de politiske krav til resultaterne af den finansierede forskning er skærpet over tid.

»Der har de seneste 20 år været rigtig meget fokus på de kortsigtede effekter af forskning, både i Danmark og i udlandet. Der investeres fra politisk side rigtig mange penge i forskning i dag, og derfor har politikerne selvfølgelig også brug for at kunne vise, at det har en effekt,« siger Maria Theresa Norn.

Og her er det lettere for politikerne at fokusere på den korte bane, mener hun.

»Det er svært som politiker at sige, ’vi investerer 20 mia. i forskning om året, fordi det vil give nogle fordele for samfundet om 50-70 år’. Også selvom det i virkeligheden er her, den primære værdiskabelse ligger, nemlig i det langsigtede,« siger Maria Theresa Norn og nævner specifikt vidensopbygning og -deling på tværs som noget, der først bliver målbart om mange år.

Må ikke kamme over

Dansk Folkepartis uddannelses- og forskningsordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, er enig i, at der de sidste mange år har været rigtig stort fokus på, at forskning på kort tid skal føre til brugbare resultater.

»Der kan være en tendens til, at vi næsten udelukkende fokuserer på de tekniske videnskaber, fordi det er her, man umiddelbart kan se et afkast, en gevinst og nogle produkter, der kan sælges. Vidensdeling giver jo først noget, når den viden omsættes og bliver brugbar. Det er sværere at dokumentere direkte for de humanistiske fag,« siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

Der ligger en opgave i at få gjort den forskning, der bliver lavet, anvendelig. Men det må heller ikke tage overhånd, for vi har også brug for, at der er en vis grad af fri forskning. Jens Henrik Thulesen Dahl, uddannelses- og forskningsordfører, DF

Men det må ikke kamme over, forklarer han.

»Der ligger en opgave i at få gjort den forskning, der bliver lavet, anvendelig. Men det må heller ikke tage overhånd, for vi har også brug for, at der er en vis grad af fri forskning,« siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

Netop den pointe var i fokus, da evalueringen af Det Frie Forskningsråd blev præsenteret på en konference i torsdags. Regeringen har tidligere varslet en mulig reform af forskningsrådssystemet, og med det afsluttede evalueringsarbejde er det nu ifølge Jens Henrik Thulesen Dahl kun et spørgsmål om tid, før uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) indkalder til ’politiske drøftelser’.

Sikre kort

De skærpede politiske krav til brugbare resultater medfører, at det i dag kun er ’afkastsikre’ projekter, der får finansiering, fortæller analysechef hos DEA Maria Theresa Norn. Det går ud over de lidt mere risikable projekter, der først giver værdi på længere sigt.

»Det politiske krav om brugbare resultater kombineret med en lav succesrate for at få midler gennem Det Frie Forskningsråd, resulterer i, at man som forsker spiller på de sikre kort. De vælger de projekter, de på forhånd ved vil generere et output, fordi der så er større chance for at få finansiering,« siger Maria Theresa Norn og fortsætter:

»Det går ud over de skøre og mere risikable ideer, der før har skabt banebrydende forskning,« siger Maria Theresa Norn.

Ekspertgruppen bag evalueringen anbefaler, at man fra politisk side tilfører flere midler, så succesraten for finansiering kommer op på 20 procent af de forskere, der ansøger, frem for de nuværende knap 10 procent. Samtidig lægger rapporten op til mere tværfaglighed og samarbejde mellem forskellige fagdiscipliner.

Sidstnævnte er et vigtigt punkt, som Jens Henrik Thulesen Dahl formentlig vil tage med til de kommende forhandlinger.

»Det her med at gøre mere ud af at kombinere de forskellige videnskaber kunne jeg godt forestille mig, at vi tog op, når vi nu skal til at diskutere. Det at få stillet krav om noget samarbejde giver rum for nogle bestemte udviklinger, siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

For behovet for at kombinere de tekniske videnskaber med humanioras forcer vil kun blive større i fremtiden, mener han.

»Vi skal for eksempel have nogle, der ser på, hvad brugen af droner i bred forstand vil gøre ved et samfund, hvis vi pludselig har dem flyvende omkring alle steder til at overvåge det hele. Der vil ske nogle ting i samfundet, som vi har brug for nogen til at hjælpe os med at forudse og håndtere,« siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

Også Mette Fjord Sørensen ser gerne et øget samarbejde på tværs af fagdiscipliner.

»Samarbejde mellem virksomheder og forskningsinstitutioner skaber værdi, for virksomheder stiller sommetider nogle andre spørgsmål end forskere. Det er lettere for folk uden for forskningsverdenen at spørge til formålet, for de ser problemstillingen på en anden måde,« siger Mette Fjord Sørensen.