Huller i eksklusiv-betænkning

Af | @MichaelBraemer

Betænkningen om eksklusivbestemmelser kritiseres, fordi den blankt frikender eksklusivaftalerne for læger og andre selvstændige inden for sundhedssektoren. Juridisk forsker mener, at organisationstvangen inden for sundhedssektoren kan være i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention. LO mener, at betænkningen er »bestilt arbejde«, som blot har til hensigt at fjerne eksklusivbestemmelserne på LO-området.

Man er sluppet lige lovlig nemt uden om organisationstvangen for selvstændige inden for sundhedssektoren. Det er Caroline Heide-Jørgensens reaktion på betænkningen om eksklusivbestemmelser, som et tværministerielt udvalg udgav midt i juli. Caroline Heide-Jørgensen er lektor ved juridisk institut på Københavns Universitet, hvor hun forsker i konkurrenceret og blandt andet har skrevet ph.d.-afhandling om liberale erhverv og juridiske artikler om statslig organisationstvang.

Danske læger, tandlæger, fysioterapeuter og andre selvstændige inden for sundhedssektoren skal være medlem af den brancheorganisation, der indgår overenskomst med det offentlige, hvis de vil have tilskud fra sygesikringen, og det er reelt forudsætningen for, at deres forretning kan løbe rundt. Men den organisationstvang finder Caroline Heide-Jørgensen problematisk i forhold til den europæiske menneskerettighedskonvention. Den værner blandt andet om retten til at stå uden for en forening – den såkaldte negative foreningsfrihed.

Det tværministerielle udvalg tolker imidlertid i betænkningen konventionen sådan, at staten godt kan forlange, at læger eller andre selvstændige skal være medlem af en bestemt faglig organisation, hvis blot kravet også eksisterede, da den selvstændige startede sin forretning.

Den tolkning er Caroline Heide-Jørgensen langtfra enig i. Hun mener, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse i den franske Chassagnou-sag fra 1999 gør det klart, at staten som udgangspunkt ikke kan tvinge folk til medlemskab af en bestemt forening, selv om de var klar over betingelsen.

Forklaring efterlyses

Caroline Heide-Jørgensen undrer sig over, at udvalget slet ikke hæfter sig ved Chassagnou-sagen, hvor franske jordejere ved lov var forpligtet til at være medlem af en bestemt forening.

»Der er ingen tvivl om, at udvalget kender den franske sag, for den bliver nævnt andre steder i betænkningen. Og jeg savner en forklaring på, hvorfor den ikke er blevet inddraget i vurderingen,« siger Caroline Heide-Jørgensen.

Hun mener, at spørgsmålet om statslig organisationstvang er væsentligt mere komplekst, end det bliver gjort til i betænkningen. Og ifølge Caroline Heide-Jørgensen er den danske ordning inden for sundhedssektoren i udgangspunktet meget problematisk i forhold til menneskerettighedskonventionen.

Hun betoner dog samtidig, at den danske ordning ikke nødvendigvis vil blive kendt ulovlig, hvis det bliver til en sag ved menneskerettighedsdomstolen i Strassbourg. Det vil afhænge af domstolens konkrete vurdering af, om organisationstvangen er »nødvendig i et demokratisk samfund«.

Bestillingsarbejde

Udvalget bag betænkningen finder heller ikke, at der juridisk er nogen grund til at gribe ind over for eksklusivaftaler mellem arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer på LO-området. Men udvalget anbefaler alligevel et indgreb, fordi der »i lyset af den generelle samfundsudvikling og udviklingen på arbejdsmarkedet ikke synes at være det samme behov som tidligere for eksklusivaftaler«.

Samtidig henviser udvalget til tidens »trend« med øget individualisme: »Det bør tillægges vægt, at der generelt synes at være øget fokus på individets rettigheder både nationalt og internationalt. Det ligger således efter udvalgets opfattelse i tidens trend at søge i retning af en højere grad af beskyttelse af individets ret til selv at bestemme, om man ønsker at være medlem af en forening eller ej.«

LO mener, det er useriøst arbejde på bestilling af VK-regeringen, når udvalget med den slags konklusioner anbefaler et ensidigt lovindgreb over for eksklusivaftaler mellem arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer. LO finder det stærkt kritisabelt, når betænkningen samtidig skøjter let og elegant hen over den ellers udbredte brug af eksklusivbestemmelser inden for sundhedsområdet.

»Almindelige lønmodtagere skal altså fratages en beskyttelse, som bedre stillede godt må beholde,« konstaterer LO-formand Hans Jensen. Han er ikke i tvivl om, at beskæftigelsesministeren har fået nøjagtig den politiske udredning, som han har ønsket og bestilt.

»Udvalget er tydeligvis startet med konklusionen og har så lavet en analyse, der passer til den. Den er af samme grund fuld af mangler. For eksempel har udvalget ikke sat sig ind i ordningerne i landbruget, men alene lavet konklusion på de oplysninger, som erhvervet selv er kommet med,« påpeger han.

Dobbeltmoral

Lektor i international ret på Københavns Universitet Tyge Trier har tidligere udtalt til Berlingske Tidende, at betænkningen har så væsentlige mangler, at den ikke egner sig som grundlag for en høringsrunde. Helt grundlæggende finder han det dobbeltmoralsk, at udvalget anbefaler at afskaffe eksklusivbestemmelser på det private arbejdsmarked, men accepterer dem på områder, hvor staten selv er arbejdsgiver, nemlig på sundhedsområdet.

For at undgå lovsjusk mener Tyge Trier ifølge avisen, at det er nødvendigt at nedsætte et udvalg med uafhængige eksperter, der kan analysere problemstillingen til bunds.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) får lejlighed til at nærstudere blandt andre LO’s kritikpunkter mod betænkningen i de høringssvar, som skal være afleveret i ministeriet senest 1. september. Derefter vil beskæftigelsesministeren tage fat på at udarbejde det lovforslag, som han fremlægger i løbet af de kommende måneder. Midt i maj vedtog Folketinget nemlig et beslutningsforslag, der pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag inden 1. januar. Dansk Folkeparti og Kristeligt Folkeparti stod bag forslaget, som også blev støttet af regeringspartierne selv.

Paradoksalt nok har medforslagsstillerne fra Dansk Folkeparti på det seneste trukket lidt i land, idet partiet truer med at trække støtten til et indgreb mod eksklusivaftaler, hvis ikke regeringen indfører en overgangsperiode, der udskyder tidspunktet for, hvornår borgere fra de kommende østeuropæiske EU-lande kan tage arbejde i Danmark.