Hulemanden klistrer til statsministeren

Af

Danskerne tror stadig ikke på, at Anders Fogh Rasmussen (V) har lagt minimalstatstankerne bag sig, viser ny meningsmåling. Socialdemokraterne skal dog ikke gøre sig forhåbninger om at kunne skræmme vælgerne fra at stemme på Venstre, mener politisk ekspert.

TILLID Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har kæmpet en brav kamp for at fremstå som velfærdsstatens fremmeste forsvarer. Alene inden for den seneste måned har han kastet milliarder af kroner efter den offentlige sektor i kampen for mere og bedre velfærd. Alligvel er det ikke lykkedes statsministeren at overbevise danskerne om, at han har smidt hulemandskostumet og deponeret de liberalistiske grundideer på et fjernlager. Det fremgår af en meningsmåling, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4 blandt 1.536 danskere.

I meningsmålingen svarer 53 procent, at de ikke tror på, at Anders Fogh Rasmussen har lagt afstand til sin bog »Fra socialstat til minimalstat«, hvor han argumenterer for en mindre offentlig sektor, lavere sociale ydelser og mere privat initiativ. Dermed er andelen af skeptikere vokset siden januar 2006. Her mente 42 procent, at statsministeren ikke havde lagt bogen bag sig. 29 procent er i den nye måling af den modsatte opfattelse, mens det i januar 2006 gjaldt 30 procent.

Statsministerens problemer med sit velfærds-image kommer også til udtryk ved, at 45 procent af de adspurgte er enige med kritikere i, at Anders Fogh Rasmussen har en skjult dagsorden, og at han på lang sigt ønsker at gøre op med den danske velfærdsmodel. 34 procent er uenige.

Ifølge politiske kommentatorer er tallene en indikation på, at statsministeren ikke skal gøre sig håb om, at han ved at kaste stadig flere milliarder efter den offentlige sektor kan blive danskernes foretrukne forsvarer for velfærden.

»Tallene understreger, at når det handler om de velfærdspolitiske spørgsmål, vil en borgerlig politiker altid være lidt bagud. Og med Anders Fogh Rasmussens forhistorie er han endnu mere i risikozonen,« siger kommunikationsrådgiver Michael Kristiansen, tidligere spindoktor for statsminister Anders Fogh Rasmussen.

Danskerne ser igennem Fogh

Ikke overraskende mener Socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass Larsen, at de skeptiske danskere har læst statsministeren helt rigtigt.

»Anders Fogh Rasmussen gik til valg på at love mere og bedre velfærd. De løfter er ikke blevet indfriet. Og derfor er det kun naturligt, at danskerne reagerer negativt og spørger sig selv, hvad det egentlig er for planer, statsministeren har med velfærdsamfundet,« siger han.

Venstres politiske ordfører Troels Lund Poulsen mener lige så forventeligt, at man ikke kan drage nogen konklusioner af undersøgelsen.

»Tallene afspejler den måde, I har spurgt på,« skriver han i en skriftlig kommentar til A4.

I stedet mener han, at fokus bør rettes mod sidste uges måling i Ugebrevet A4. Her pegede 34 procent på Anders Fogh Rasmussen og 39 procent på Helle Thorning-Schmidt, som den bedste garant for velfærdsstaten. Forskellen er så lille, mener Troels Lund Poulsen, at den ligger inden for den statistiske usikkerhed og at Venstre og Socialdemokraterne derfor anses for at være lige gode til velfærd.

Uanset hvordan man tolker de mange tal, der i en lind strøm præsenteres af A4 og mange andre medier, må det imidlertid konstateres, at det ikke er lykkedes statsministeren at få overtaget i velfærdsdebatten. Det på trods af, at Anders Fogh Rasmussen i snart et årti har været optaget af at overbevise vælgerne om sin helhjertede indsats i forhold til velfærdssamfundet.

Da han i 1998 blev valgt til formand for Venstre, slog han i et af sine første interview fast, at »jeg bekender mig til velfærdssamfundet«. Og siden han overtog Statsministeriet 2001 har han gang på gang taget afstand fra sine tidligere krystalklare, liberalistiske holdninger.

Milliarder til den offentlige sektor

Statsministerens ønske om at fremstå som velfærdsstatens forsvarer har også resulteret i kraftige pengeindsprøjtninger til den offentlige sektor. Siden 2001 er det offentlige forbrug vokset med 35 milliarder kroner.

I den kommende tid kan det offentlige tilmed se frem til endnu større budgetter. 10. juni indgik regeringen aftale med Danske Regioner og Kommunernes Landsforening (KL) om budgetter for 2008. Aftalerne indebærer ifølge Finansministeriet et løft i kommunernes udgifter for 2008 på 2,45 milliarder kroner og et udgiftsløft for regionerne på 2,24 milliarder kroner.

For to uger siden fulgte så trepartsaftalen mellem regeringen, LO og kommunerne, som ifølge regeringen vil koste 6,5 milliarder frem til 2011. Og når det endelige indhold af kvalitetsreformen bliver præsenteret til efteråret, vil der med stor sandsynlighed også her blive sendt millioner af sted til landets plejehjem, skoler og hospitaler.

Samlet set er der altså ikke det mindste tegn på, at statsministeren går med planer om at sende velfærdsstaten på skrump. Snarere tværtimod. Alligevel er der sket en vækst på 11 procentpoint i andelen af danskere, der ikke tror på, at Anders Fogh Rasmussen har lagt minimalstatsbogen bag sig.

Siden januar 2007 er der også blevet langt færre, der mener, at Anders Fogh Rasmussen er den bedste garant for velfærdsstaten, viser en tidligere A4-måling. Dengang havde 42 procent denne holdning. I dag gælder det blot 34 procent – det laveste niveau i denne regeringsperiode.

At statsministerens velfærdssats indtil videre ikke har givet pote, er der flere forklaringer på.

For det første har danskerne, som kommunikationsrådgiver Michael Kristiansen peger på, en rodfæstet opfattelse af, hvad de politiske partier er gode til: Når talen falder på økonomisk politik, tager de borgerlige partier sædvanligvis teten. Handler det om velfærd, er Socialdemokraterne og den øvrige venstrefløj på hjemmebane.

For det andet preller nye milliardindsprøjtninger til den offentlige sektor i en vis grad af på danskerne, mener Lotte Hansen, politisk kommentator og erhvervsredaktør på dagbladet Politiken.

»Det kan godt være, at man i fagbevægelsen er helt oppe at køre over de mange penge, som følger i kølvandet på trepartsforhandlingerne, men for den almindelige dansker har det ikke den store betydning,« siger hun.

Men dermed er kvalitetsreformen og de seneste ugers milliardtilskud til den offentlige sektor ikke spildt arbejde:

»Statsministeren er i gang med at tage brodden ud af fremtidig kritik. Ved at pumpe milliarder af kroner i den offentlige sektor gør han det svært for Socialdemokraterne og andre at kritisere ham for at vælge skattelettelser frem for velfærd,« siger Lotte Hansen.

Anders Fogh Rasmussens tidligere rådgiver Michael Kristiansen er enig. Derfor advarer han Socialdemokraterne mod at tro, at de kan få succes med en skræmmekampagne, hvor de slår hårdt på statsministerens fortid som liberalistisk frontkæmper. I stedet bør Socialdemokraterne satse på, at efterårets velfærdsdemonstrationer og den seneste uges omsiggribende strejker blandt plejepersonale landet over kommer til at sætte dagsordenen i en fremtidig valgkamp.

»Hvis Socialdemokraterne skal angribe Venstre, skal de gøre det på aktuelle og konkrete problemer i den offentlige sektor. Det knytter ikke at referere til Anders Fogh Rasmussens litterære fortid, der intet har at gøre med den politik, han fører i dag,« siger han.