Hug til de statsansatte

Af Peter Waldorff, formand for Statsansattes Kartel

FAGLIGT TALT Regeringen har »kickstartet« en økonomisk lavkonjunktur ved at nedlægge tusindvis af job i staten. Og alt tyder på, at det nye forslag til finanslov vil blive en gentagelse.

Nu er der kun en dag til finanslovsforslag nummer 3 fra VK-regeringen. Men det er ikke lillejuleaften, og der er ingen gode pakker under træet.

For statens ansatte vil der blive tale om en gentagelse af de tidligere års tendenser. Der skal skæres, og som årene går, bliver virkeligheden mere og mere dyster. Regeringens skattestop viser allerede nu sin effekt som en møllesten om halsen. Det bliver stadig sværere at få sammenhæng i økonomien. Oven i skattestoppet betyder stigende ledighed flere udgifter til dagpenge, og et dårligere beskatningsgrundlag er lig med færre kroner på indtægtssiden.
Derfor de annoncerede finanspolitiske lempelser, som skal agere redningsplanke, så både ledighedstal og regeringens popularitet kan bevæge sig i en mere positiv retning.

Problemet er bare, at hvor den tidligere regering i 1993 med held »kickstartede« økonomien og fik skabt i tusindvis af nye job – ja, så har VK-regeringen »kickstartet« en økonomisk lavkonjunktur ved at nedlægge tusindvis af job i staten og kaste mange hundreder ud i ledighed.
For regeringen er det store problem, at »gevinsten« ved at afskedige statsansatte er begrænset, når der i stedet skal udbetales dagpenge eller efterløn. Regeringen hælder guld på gaden – gråt guld. Det er nemlig primært de ældre medarbejdere, som har holdt for, når sparekniven er blevet svunget over de statsansatte.

24_01 Vi forventer desværre, at regeringen med sit finanslovsforslag vil fortsætte sin linje fra 2002, som vil betyde, at i alt godt 10.000 job i staten vil forsvinde frem til 2006. Det betyder, at der også til næste år vil ske en generel reduktion på to procent, men derudover vil der på en række udvalgte områder blive tale om flere massive besparelser. Miljøområdet er helt tydeligt, og Steen Gades afsked som chef for Miljøstyrelsen er nok ikke helt tilfældig. Samtidig vil regeringen sikkert fortsætte sine mere ideologisk betingede besparelser på skatte-, bolig-, ulands- og fødevareområdet.

Regeringen har tidligere i år valgt at bruge sit selvvalgte, meget begrænsede økonomiske råderum til kommunerne og amterne, hvilket yderligere lægger pres på statens finanser.
Med de kraftige nedskæringer bærer regeringen ansvaret for serviceforringelser over alt i staten. Alt andet lige betyder det længere sagsbehandlingstider, dårligere kvalitet og service over for borgerne og naturligvis frustrerede og stressede medarbejdere. Med sin politik trækker regeringen store veksler på ledere og medarbejderes fortsatte engagement. Der er grænser for, i hvor lang tid man med succes kan drive staten med nedskæring som daglig kost.

Tidligere på sommeren lancerede finansministeren sin nye personale- og ledelsespolitik, som på flere områder rejser store forventninger om at få udvikling af ledere og medarbejdere i centrum. Desværre er det selvsamme regering, der med sin finanspolitik leverer den største risiko for, at de pæne ord aldrig når at blive til reel handling.

Regeringen må indse, at den linje, som er fulgt siden 2002, er ved at miste opbakningen i befolkningen. Det bliver mere og mere tydeligt, at prisen for skattestoppet er høj.