Hovedstadskommuner mindst attraktive

Af

Størrelse, effektivitet og sund økonomi er afgørende for kommunernes attraktivitet – bare ikke i hovedstaden. Danmarks mest ombejlede kommune ligger på Lolland, et af landets fattigste områder. Den københavnske vestegnskommune Ballerup skraber bunden.

Vinderne og taberne Til ethvert skolebal er der nogle drenge og piger, som bliver budt mere op på dansegulvet end andre. Sådan er det også i den kommunale verden, hvor Strukturkommissionens anbefalinger om større kommuner har sat gang i borgmesterdansegulvet. De mest attraktive dansepartnere i den kommunale verden er ifølge borgmestrene selv:

  • Kommuner, som ikke modtager socialrefusion. Altså rige kommuner.
  • Små kommuner.
  • Kommuner med et højt serviceniveau i forhold til skatten.
  • Kommuner med lokale fordele. Eksempelvis geografi eller velfungerende byråd. 

Besidder kommuner flere af disse egenskaber, er de godt stillet i de kommende måneders forhandlinger om kommunale sammenlægninger.

Det viser en undersøgelse, som analyseinstitutterne Epinion og Gallup har gennemført for Ugebrevet A4.

»Mange borgmestre sidder i en situation, hvor de kan vælge mellem en stor og forholdsvis rig kommune eller nogle mindre nabokommuner. Borgmestrene foretrækker ofte det sidste,« siger Mogens Jakobsen fra Epinion.

Den situation kan Ballerups borgmester Ove E. Dalsgaard (S) genkende.

De tunge drenge

Ballerup er en af de kommuner, der – selv om den er en veldreven og økonomisk sund »forretning« – er lidet tillokkende i naboernes øjne. På en skala fra 1 til 10 har fem borgmestre i nabolaget vurderet, at Ballerup står til et 1-tal. Dermed får Ballerup den dårligste placering blandt de 240 kommuner, der har deltaget i undersøgelsen.

»Alle vores nabokommuner er mindre end os. Jeg tror, at vi lider under en storebroreffekt, hvor de andre er nervøse for, hvor meget indflydelse de får, hvis vi bliver sammenlagt. Derfor har de som udgangspunkt svaret, at vi ikke er så attraktive. Mit eget billede af Ballerup er, at det er en kommune, hvor borgerne er utroligt tilfredse med servicen,« siger Ove E. Dalsgaard.

Undersøgelsen afdækker, at særligt de københavnske omegnskommuner har svært ved at skabe positiv opmærksomhed på dansegulvet. Ud af de 15 mindst populære kommuner i undersøgelsen, er de 13 fra hovedstadsområdet.

»De store hovedstadskommuner trodser den generelle tendens til, at de fattige kommuner er mindst attraktive. Selv ikke rige hovedstadskommuner vil naboerne eje eller have,« siger Mogens Jakobsen.

Han forklarer de mange bundplaceringer i hovedstadsområdet med, at kommunerne gør alt, hvad de kan for ikke at blive involveret i fusioner.

Selv om fusionsdynamikken er stærkest i Jylland, findes der også i denne landsdel borgmestre, som har det aldeles svært. Den lille vestjyske kommune Ulfborg-Vemb bliver af nabokommunerne vurderet til et sølle 3-tal på attraktivitetsskalaen.

»Tallet kommer noget bag på mig,« siger kommunens borgmester Niels Kr. Jensen (V).
Han understreger dog, at han selv har vurderet flere af sine nabokommuner såsom Ringkøbing og Trehøje lavt.

citationstegnDe store hovedstadskommuner trodser den generelle tendens til, at de fattige kommuner er mindst attraktive. Selv ikke rige hovedstadskommuner vil naboerne eje eller have. Mogens Jakobsen, partner i Epinion

»Vi slås med de samme problemer, vi er afhængige af landbrug og af turisme. Hvis vi skal fusioneres, skal der være mere perspektiv i det,« siger borgmesteren fra en af Danmarks mindst populære kommuner, som selv satser på et samarbejde med Holstebro.

Vinderne

Mens bejlerne ikke ligefrem står i kø foran rådhusene i Ballerup eller i Ulfborg-Vemb, er borgmesteren i Sakskøbing til gengæld en omsværmet herre.

Seks borgmestre i nærområdet giver Sakskøbing absolut topkarakter i spørgsmålet om attraktivitet.

»Det lyder fornuftigt,« siger Kaj Petersen (S), Sakskøbings borgmester gennem 27 år.

Han forklarer Sakskøbings popularitet med kommunens heldige geografiske placering på Østlolland og relativt sunde økonomi.

»I forhold til de andre kommuner hernede ligger vi tæt på København. Vi har en motorvejsforbindelse, og der er en jernbanestation. Undersøgelser har vist, at kommunen har det bedste erhvervsliv på Lolland-Falster. Så vi er ganske godt tilfredse,« siger han.

Kaj Petersen er kun interesseret i sammenlægninger med naboerne, hvis kommunerne skal løfte nye store opgaver som følge af strukturreformen. Hans ombejlede status giver ham gode muligheder for at være kræsen, og for ham er det vigtigste, at en kommende partner er veldreven og økonomisk sund.

Ved direkte at rose fortrinene ved en sund økonomi adskiller Kaj Petersen sig fra flertallet af sine kolleger. Kun syv procent af borgmestrene mener nemlig, at økonomien er vigtig, når de skal vurdere, hvor attraktive nabokommunerne er. 22 procent peger til gengæld på en historisk tradition for samarbejde, som dermed toppen listen over vigtige faktorer. Men i virkelighedens verden er borgmestrene dybt optaget af penge-punge.

»Vi kan se, at borgmestrene i deres reelle valg er mest interesseret i de rige nabokommuner,« siger Mogens Jakobsen.

Når så relativt mange velstillede kommuner optræder på listen over de mindst populære fusionspartnere, skyldes det, at de velstillede ofte også er store. Renser man for den effekt, bliver økonomiens væsentlige rolle tydelig. Alligevel kvier borgmestrene sig ved at virke for interesserede i økonomi. Ifølge Mogens Jakobsen er mange borgmestre ganske enkelt bange for at tale ned til de »fattige fætre«.

Her går det godt, synes jeg selv

Derimod er de fleste borgmestre sjældent bange for at fremhæve egne fortrin. Selvpromovering kan dog give bagslag, hvis den rammer for langt ved siden af omgivelsernes vurdering. Og her virker borgmestrene generelt, som om de har en dårlig »fornemmelse for omverdenen«.

Værst ser det ud i Ballerup. På en skala fra 1 til 10 i, hvor attraktiv ens egen kommune er for nabokommunerne, har borgmester Ove E. Dalsgaard bevilget Ballerup et flot 10-tal. Men samtlige nabokommuner har derimod vurderet Ballerup til et 1-tal. Det giver en forskel på -9, den maksimale selvovervurdering i undersøgelsen.

»Jeg har nok ikke helt fanget præmissen for undersøgelsen,« siger Dalsgaard.

Han understreger dog igen, at Ballerup er en utroligt velfungerende kommune. Faktisk er den så velfungerende, at det store flertal af indbyggerne er imod en fusion med andre kommuner.

Ikke overraskende er der færre borgmestre, som undervurderer, hvor attraktive de er. Den mest selvudslettende kommune i landet er Samsø. Her sætter naboerne den lille ø-kommune så højt, at der giver et plus på 5,5 point i forhold til borgmesterens egen opfattelse.