Hovedstaden storproducerer ufaglærte

Af

Der er tre gange så stor chance for, at børnene bliver ufaglærte, hvis de går i skole i Brøndby, som hvis de går i skole på Fanø eller i Nordsjælland. Blandt de ti kommuner, som producerer flest ufaglærte, ligger seks i Hovedstadsområdet, viser nye tal. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) vil sætte ind.

Foto: Foto: Magnus Holm, Polfoto

PARALLELSAMFUND Danmark er ved at udvikle sig til et uddannelsesmæssigt A- og B-samfund. I hvert fald er der op imod tre gange så stor risiko for, at børnene ikke får anden uddannelse end 9. klasses afgangsprøve, hvis de går i skole i Brøndby Kommune, som hvis de går i skole på Fanø eller i Allerød Kommune.

Knap hver tredje af alle de børn, som gik ud af 9. klasse i Brøndby i årene 1995-2000, byggede ikke oven på grundskolen. Dermed er Brøndby den kommune i Danmark, som fostrer flest ufaglærte.

Blandt de ti kommuner i landet, som har flest børn, der ikke får en uddannelse, ligger de seks i Hovedstadsområdet. Det er ud over Brøndby også Ishøj, København, Rødovre, Albertslund og Ballerup. Det viser tal fra Undervisningsministeriets uddannelsesdatabase, som Ugebrevet A4 og Kaas & Mulvad har analyseret.

Adjunkt Mette Pless, der forsker i udsatte unge på Center for Ungdomsforskning, Aarhus Universitet, advarer om, at vi står med en gigantisk opgave, hvis udviklingen skal vendes:

»Folkets skole er udfordret. Vi bosætter os med nogle, der ligner os selv. Derfor får vi skabt de her opdelte boligområder, hvor vi går i skole med nogle, der ligner os selv. Vi snakker om ghettoer i nogle af storbyområderne, og man kunne også tale om, at der er ghettoer i byerne nord for København,« siger hun og fortsætter:

»Når vi diskuterer, hvilke kommuner, der klarer sig godt, er det jo i vid udstrækning de velstående kommuner, hvor der bor mange med lange uddannelser. De kommuner, der klarer sig skidt, er de, som har økonomisk fattigdom og mange borgere uden uddannelse.«

Ifølge Brøndbys borgmester Ib Terp (S) er det præcis det, der gør sig gældende i hans kommune.

»Det har noget med beboersammensætningen, forældrenes uddannelse – eller mangel på samme – at gøre. Vi har også mange etniske minoriteter, og i forhold til for eksempel Hellerup har vi flere i Brøndby, som ikke har forudsætninger for at uddanne sig,« siger han og påpeger alvoren for kommunens børn.

»Det er en kæmpe udfordring. Nok også den største, vi står med i Brøndby. Vi har ikke givet op, men det er bestemt en vanskelig opgave at få skabt et samfund, som er mere gennemsnitligt,« siger Ib Terp.

Nordsjælland er cremen

Helt modsat Vestegnen forholder det sig på Fanø, i Allerød og i Hørsholm, hvor kun knap hver tiende ikke får en eller anden form for ungdomsuddannelse. Seks af de ti bedste kommuner på dette felt ligger i Nordsjælland.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) erkender, at opgaven med at mindske uddannelseskløften er enorm – faktisk er det den største udfordring, hun står overfor som undervisningsminister. Lige nu er der for mange børn, som risikerer at blive tabere i fremtidens videnssamfund, erkender hun.

Eksperter vurderer over for Ugebrevet A4, at godt hver femte ung (22-23 procent) kommer ud af folkeskolen som funktionel analfabet – uden tilstrækkelige evner til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Bliver den tendens ikke brudt, vurderer Christine Antorini, at Danmark ikke når de langsigtede målsætninger om, at 60 procent skal have en videregående og 25 procent en lang videregående fra 2020.

»Det er en lang fødekæde, så det er afgørende, at alle får en ungdomsuddannelse,« siger hun.

Løsningen er blandt andet mere fokus på indlæring i daginstitutionerne og på dansk og matematik i skolerne. Hvis de grundlæggende kundskaber er på plads, bliver det lettere at følge med i de øvrige fag, vurderer Christine Antorini.

»En skole, der er god for 80 procent, har altså en klar social etikette på dem, der bliver hægtet af. Og det er jo ikke i orden i et velfærdssamfund, hvor vi hylder lige muligheder for alle. Det er det, jeg og regeringen skal måles på: At alle elever er blevet dygtigere. Men især på, at dem som har været hægtet af, er kommet med. Det er det ambitiøse mål,« siger hun.

Gigantopgave

Flere eksperter vurderer, at Danmark forsøger at klatre over et nærmest uoverstigeligt bjerg.

Lars Benjaminsen, der forsker i social ulighed på SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd vurderer, at det bliver svært at nå den politisk formulerede målsætning om, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse i 2015.

»Nu hænger pengene jo ikke på træerne i øjeblikket – men måske skal vi til at tænke ud af boksen ved for eksempel at give S.U. til 17-årige fra lavindkomstfamilier, der fortsætter i uddannelsessystemet efter folkeskolen. Det ville formentlig styrke incitamentet til at fortsætte med at uddanne sig,« vurderer Lars Benjaminsen.

Professor Charlotte Ringsmose, Institut for Uddannelse og Pædagogik - Læring og på Aarhus Universitet, forsker i social arv i skoler og daginstitutioner. Hun påpeger, at Danmark i dag svigter nogle børn.

Problemerne hober sig især op i ghetto- og udkantsskoler, hvor en negativ læringskultur forringer børns muligheder for at blive uddannelsesparate senere i livet, påpeger Charlotte Ringsmose og trækker dilemmaet op på følgende måde:

  • Vil vi have et assimileret samfund, hvor alle er mere ens, hvilket vil sige, at vi er blandede mellem høj og lav, tyk og tynd, mørk og hvid?
  • Eller vil vi have et samfund, som vi har i dag? Et samfund, der tager individuelle hensyn til, at folk bor, hvor de vil og med hvem, de vil? Et Chinatown-samfund – med de fordele dette indebærer. Men altså også med nogle åbenlyse uddannelsesmæssige ulemper?

»Som det ser ud nu i Danmark, er det ikke kønt. Det er svært at se, hvor denne her dyrkelse af de forskellige kulturer virkelig blomstrer, når vi eksempelvis taler om ghettoer,« siger hun.

Næsten alle starter

Undervisningsminister Christine Antorini vil et samfund, siger hun, hvor alle børn får en chance. Hun peger da også på, at næsten alle unge går i gang med en ungdomsuddannelse.

»97 procent af de unge går faktisk i gang med en ungdomsuddannelse. Men så falder de fra. Så hvis vi bare kan fastholde dem, havde vi nået målet allerede nu. Problemet er frafaldet,« siger Antorini, som opfordrer kommunerne til at blande børn mere, så der bliver mulighed for at opnå den såkaldte »kammeratskabseffekt«, hvor stærke og svage elever inspirerer hinanden på en måde, som løfter de svageste.

I Brøndby mandsopdækker kommunen allerede unge under 18 i det tværkommunale UU-samarbejde, hvor kommunalt ansatte bruger al deres tid på at »sparke«, kontrollere og inspirere unge til at gå i gang med en uddannelse.

»Men derfor falder de jo indimellem stadig fra. Vi vil heller ikke være med til at køre børn fra en bydel til en anden for at gå i skole. Hvis vi flytter børn fra Brøndby Strand til Brøndbyvester, vil forældrene til de ’gamle’, danske børn blive rasende. Og det ville forværre forholdene mellem vores befolkningsgrupper,« siger Brøndbys borgmester, Ib Terp.

Brøndby – bedst til prisen

Ib Terp afviser også at rive boligblokke ned og bygge nyt op for at gøre problemområder attraktive for ressourcepersoner, sådan som det var tænkt i den forrige regerings ghettoplan. Allerede nu er der postet mange penge i at opgradere flere af Brøndbys betonkvarterer, oplyser han.

»Det er Danmarks bedste boliger til prisen. Men de mangler prestige. Hvis man for alvor vil gøre noget ved det her, skal man pålægge de store institutionelle investorer, der ejer ejendomskomplekser – også nord for København – at reservere en vis andel til eksempelvis etniske borgere,« mener han og fortsætter:

»Vi vil ikke smide nogle ud af Brøndby, men når de bor på Vestegnen, er det fordi, Nordsjælland er lukket land for dem. Det kunne man gøre noget ved. Men hver gang jeg siger det, stivner alle landspolitikerne, også dem fra mit eget parti.«

For børne- og undervisningsminister Christine Antorini er det tydeligvis vigtigt at sætte fokus på succeskommunerne. Derfor fremhæver hun, at flere af de traditionelle udkantskommuner jo altså ligger højt på Ugebrevet A4’s liste. Fanø er helt i top, og Varde indtager 6. pladsen over kommuner, hvor flest unge tager en ungdomsuddannelse.

»Generelt siger man, det er helt umuligt i Udkantsdanmark, men de er faktisk dygtige til at løfte ungdomsuddannelsesopgaven. Det skal man da lære af,« siger Christine Antorini.

Smørhullet Fanø

Ungdomsforsker Mette Pless siger:

»Vi kan se, at mange kommuner i Vestjylland klarer sig godt, selv om det ligger i Udkantsdanmark. Det kunne skyldes, at der kulturelt er nogle mønstre, der gør, at man sørger for at tage en uddannelse,« siger hun.

Ifølge skoleleder Torben Larsen, Nordby Skole på Fanø, er udgangspunktet på den lille vestjyske ø vel også nærmest den helt modsatte af Brøndbys.

Fanø, der har cirka 3.200 indbyggere, er begunstiget med en stor gruppe veluddannede forældre, som typisk arbejder i Esbjerg 12 minutters færgefart væk, og som engageret følger med i skolen og børnenes liv i uddannelsessystemet. De få indvandrere, der trods alt er, er veluddannede og arbejder typisk i olieindustrien.

»Og så kender vi alle herovre. De børn, som er i farezonen for at falde igennem, kan vi tage fat i. Når vi har arrangementer på skolen, stiller alle forældre op og hjælper til. Der er stor bevågenhed omkring skolen, og at det går børnene godt. Så vi er faktisk sådan et lille smørhul herovre,« siger han.