Hovedstaden er for de rige

Af | @JanBirkemose

Lønningerne i København står ikke mål med huspriserne. Flere faggrupper presses til at vende hovedstaden ryggen. De vil gerne bo ordentligt og gider ikke pendle i timevis. Allerede nu er der mangel på lærere, plejepersonale og pædagoger, og mistanken retter sig mod de dyre boliger.

Der er stor risiko for, at hovedstaden i nær fremtid udvikler sig til landets største velhaver-ghetto. I takt med, at beboerne i ejerboligerne flytter, og nye kommer ind, sker der en effektiv udskiftning af byens sociale sammensætning. Salgspriserne på lejligheder og huse er nu så høje, at store middelklassegrupper som lærere, sygeplejersker og pædagoger tvinges til at vælge mellem en to-værelses lejlighed i København eller et parcelhus med have i provinsen.

For 15-20 år siden boede alle vores lærere i lokalområdet og var en aktiv del af nærmiljøet. I dag bor vores unge lærere i mindre lejligheder inde i København, og når de får børn, siger de deres job op hos os og flytter til provinsen. TORBEN STEEN NIELSEN, skoleinspektør på Virum Skole

Og da lønningerne for disse faggrupper er stort set ens i hele landet, taler al fornuft for at forlade både bolig og arbejde i København til fordel for en økonomisk mere velafbalanceret tilværelse i provinsen. Allerede i dag er der hundredvis af ubesatte stillinger til sygeplejersker, pædagoger og lærere i hovedstaden. Ingen ved med sikkerhed, om det skyldes huspriserne, men det er højst sandsynligt, lyder det i flere brancher.

De københavnske hospitaler oplever i stigende grad, at de høje boligpriser forhindrer hospitalerne i at skaffe den nødvendige arbejdskraft. Derfor har Hovedstadens Sygehusfællesskab, HS, nu nedsat et udvalg, der skal vurdere problemets omfang.

»Når vi spørger rundt på hospitalerne, får vi at vide, at det er en problemstilling, som de støder på, når de skal rekruttere personale. Derfor vil vi gerne have et konkret overblik over problemet og har sat en undersøgelse i gang,« oplyser personaleudviklingschef i Hovedstadens Sygehusfællesskab Per Kristian Jansen.

Hvis undersøgelsen viser, at boligpriserne er blevet en reel forhindring for at skaffe nye ansatte og fastholde de nuværende medarbejdere, vil HS prøve at løse problemerne ved et tættere samarbejde med lokale boligselskaber eller ved at lægge problemerne frem for politikerne.

»Men inden vi gør det, er det vigtigt, at vi har et meget detaljeret kendskab til problemstillingen,« siger Per Kristian Jansen fra HS.

Ventelister vokser markant

En af dem, der nikker genkendende til problemet, er Palle Nielsen, formand for Social- og sundhedsafdelingen i Forbundet af Offentlige Ansattes Københavns afdeling. Afdelingen har 19.000 medlemmer, der er beskæftiget som plejepersonale på sygehusene og plejehjemmene:
»Uden at kunne dokumentere det, er jeg ikke i tvivl om, at det er en voksende tendens. Vi har set mange eksempler på medarbejdere, der har valgt at flytte ud på Sjælland, fordi boligudgifterne er for høje i København. Det er især de unge med børn, der er ved at etablere sig. Før kunne de flytte til forstæderne og stadig pendle til deres job i København. Men nu flytter de væsentligt længere væk,« siger Palle Nielsen fra FOA.

Han kender også eksempler på medlemmer, der er flyttet væk uden at have job det nye sted. Så pendler de ind til København, indtil de har skaffet sig et job ved deres nye bopæl.

Også byens skoler lider under de høje boligpriser. I øjeblikket er der omkring 120 ubesatte lærerstillinger i Københavns Kommune. Og i Danmarks Lærerforenings afdeling i København er tanken om, at det hænger sammen med byens boligpriser, meget fremherskende.

»Boligmarkedet er rimelig håbløst, og selv om vi ikke har nogen sikker viden om det, er det nærliggende at tro, at det også spiller ind over for rekrutteringen af nye lærere. Det er i hvert fald et emne, vi ofte hører fra vores unge kolleger,« siger Jan Trojaborg, der er formand for Københavns Lærerforening.

Han oplyser, at lærerforeningen også oplever konsekvenserne af de høje boligpriser, ved at ventelisterne til lærerforeningens egne boliger er steget markant i takt med salgspriserne på ejerboliger.

En hovedstad for eliten

De høje priser på fast ejendom rammer primært de yngre førstegangskøbere, der udelukkende skal finansiere deres bolig ud af deres løn, fordi de ikke har opsparede formuer fra en tidligere ejerbolig. Ugebrevet A4 har gennemgået hovedstadens boligmarked i forhold til lønmodtagernes indkomster. Og det er tæt på at være to modsatrettede størrelser:

Ifølge BRF-Kredit bliver en gennemsnitsvilla på 140 kvadratmeter eller ejerlejlighed på 100 kvadratmeter i København i øjeblikket handlet for cirka to millioner kroner. For at kreditinstitutterne vil godkende en førstegangskøber uden gæld eller formue til det køb, vil tommelfingerreglen typisk være, at køberen har en årsindkomst på godt 800.000 kroner. Det har kun én procent af befolkningen. Derfor tager Ugebrevet i sine beregninger udgangspunkt i, at der er to indtægter til at finansiere købet. Det betyder, at begge parter i et forhold skal tjene lidt over 400.000 kroner årligt. Det gør lidt mere end syv procent af befolkningen.

Med andre ord er det kun den absolutte økonomiske elite, der i København kan få opfyldt moderne børnefamiliers krav til en bolig. Et typisk lærer- eller pædagogpar med et par års anciennitet tjener tilsammen lidt over 500.000 kroner årligt. Det betyder, at de vil kunne godkendes til at købe en bolig til cirka 1,3 millioner kroner i kontantpris.

For de penge kan parret typisk få en to-tre værelses lejlighed på omkring 60-70 kvadratmeter. Og en hurtig søgning på ejendomsmæglernes internetsider viser, at hvis ønsket om en villa er brændende, og den økonomiske ramme er 1,3 millioner kroner, så står valget mellem et 75 kvadratmeter håndværkertilbud i Brønshøj eller enkelte huse i de yderste forstæder. Skal man have lidt mere at vælge imellem, skal man mindst flytte til Hedehusene eller ud forbi Roskilde.

Et samfundsmæssigt problem

Flertallet af lønmodtagerne foretrækker dog stadig at bo i nærheden af deres arbejde. Pædagogerne i København deler derfor skæbne med lærerne og plejepersonalet. Derfor er pædagogernes forbund, BUPL, også begyndt at overveje om boligprisernes himmelflugt har indflydelse på pædagogernes lyst til at arbejde i byen.

»Det siger sig selv, at vores medlemmer ikke har råd til at købe lejligheder i København. Jeg ved ikke, om det er et problem i forhold til at tiltrække nye ansatte, men det er helt sikkert et samfundsmæssigt problem, at offentligt ansatte ikke har råd til at bo i den by, de arbejder i,« siger Henriette Brockdorff, der er formand i BUPL-KBH, og fortsætter:

»Det er vigtig for lokalsamfundet og for kvaliteten af det arbejde, der udføres i institutionerne, at pædagogerne lever blandt de borgere, de arbejder med. Derfor skal vi prøve at få en lønudvikling, som gør det muligt at bo i den by, vi arbejder i.«

Hun overvejer derfor i øjeblikket, at tage de forhøjede boligudgifter i København med ind i de kommende overenskomstforhandlinger, der indledes i 2004.

»Jeg ved endnu ikke, hvordan det teknisk set skal gøres, men det er nødvendigt, at der tages hensyn til den metropoleffekt, der gør, at de københavnske pædagoger ikke har den samme levestandard som i resten af landet.«

Både hos lærerne og pædagogerne bliver London hurtigt nævnt som skrækeksemplet på en by, hvor boligpriserne har distanceret sig fra de offentlige lønninger. Senest har brandmændene i det centrale London været igennem en serie punktstrejker for at opnå bedre løn, så de kunne leve op til kravet om, at de skal bo i nærheden af deres brandstation. Men også lærerne i London har ført hårde kampe om højere løn.

Udviklingen forstærkes

Selv om ingen tror, at København vil udvikle tilstande som i London, er det i dag et faktum, at de offentligt ansatte har fået forringet deres levestandard i hovedstaden. I BRF-Kredit aflæses udviklingen tydeligt.

»For bare ti år siden var det muligt for et lærerpar at købe et rækkehus eller en mindre villa i Virum. Det samme gjaldt i København, hvor der var råd til hus i Brønshøj, Vanløse og Amager. Men inden for de sidste ti år er prisudviklingen gået så meget i vejret, at lærerne enten skal langt uden for byen eller bosætte sig i mindre lejligheder,« siger cheføkonom i BRF-Kredit, Jens Christian Nielsen.

Nord for København har boligmassen historisk set altid været dyrere end inde i byen, og problemerne for de offentligt ansatte er derfor også slået tidligere igennem end i København. På Virum Skole oplever skoleinspektør Torben Steen Nielsen først og fremmest problemet ved, at det er svært at fastholde den gode arbejdskraft.

»For 15-20 år siden boede alle vores lærere i lokalområdet og var en aktiv del af nærmiljøet. I dag bor vores unge lærere i mindre lejligheder inde i København, og når de får børn, siger de deres job op hos os og flytter til provinsen,« fortæller Torben Steen Nielsen.

Skolens seneste lærertab var en ung mandlig lærer, som var glad for sit job, og som skolen meget gerne ville have beholdt. Men lønnen rækkede ikke til en ordentlig bolig, og den unge lærer og hans kone, der også er lærer, valgte derfor at flytte til Præstø, hvor begge fik nyt job, og hvor der er råd til en villa med udsigt over vandet.

Ud over at boligpriserne tvinger unge familier til at forlade hovedstaden mod deres vilje, mener Torben Steen Nielsen, at forenings- og klublivet også kommer til at lide skade. Lærere har traditionelt været dominerende aktiver i det frivillige foreningsliv, men folk involverer sig kun i de foreninger, der ligger tæt ved deres bopæl, mener han.

»Der er ikke nogen, der først rejser til Virum for at passe deres arbejde, derefter tager hjem til København for at spise aftensmad, og så vender tilbage for at træne håndboldbørn i Virum-Sorgenfri.«

Udviklingen de seneste år giver et fingerpeg om, at fremtiden heller ikke vil være til de offentligt ansattes fordel. Dels er en stor gruppe lønmodtagere, der tjener bedre end lærerne og pædagogerne, flyttet langt uden for byen og har været med til at presse priserne op der. Som beskrevet i sidste nummer af Ugebrevet A4 har det betydet, at de små landkommuner i Vestsjællands Amt i øjeblikket har de højeste prisstigninger på fast ejendom i Danmark.
Og det er der meget kontante årsager til. En gennemsnitsfamilie med en husstandsindtægt på 500.000 kroner vil nemlig opnår over 60.000 kroner mere til forbrug, hvis de flytter fra en af hovedstadskommunerne til en tilfældig kommune i Vestsjællands Amt.

Vælger de offentligt ansatte til gengæld at blive i små lejligheder i København, må de også finde sig i, at priserne på netop de små lejligheder stiger uforholdsmæssigt hurtigere end for de større lejligheder. På bare fem år er kvadratmeterprisen for de små lejligheder steget med hele 250 procent, og ifølge BRF-Kredit skyldes det i høj grad, at mange af lejlighederne købes af forældre, der udlejer dem til deres børn.