Hovedsponsor siger nej til fodboldfryns

Af Illustration: Majbrit Linnebjerg
| @MichaelBraemer

Ingen fodboldlandskamp uden hovedsponsoren Arlas navn over det hele. Men der kommer hverken klaphatte eller storskærme i kantinerne på mejerikoncernens virksomheder, bare fordi Danmark spiller sin åbningskamp ved VM midt i arbejdstiden.

INTERVIEW Der har været talt om, at Danmarks fodboldlandshold kommer til at mangle opbakning på tilskuerpladserne, når det går løs ved VM i Sydafrika. Men som hovedsponsor har I vel medarbejderne klar bag storskærme, når vores første kamp mod Holland fløjtes i gang 14. juni klokken 13.30?

»Nej, det kan desværre ikke lade sig gøre. Vi har 7.500 ansatte i Danmark med meget forskelligt arbejde. Nogle er ansat i produktionen på mejerierne, andre sidder i en lastbil på vej rundt med produkter. Andre igen sidder på kontor. Og man kan jo ikke stoppe lastbilen i nødsporet eller bede køerne om at lade være med at lave mælk, bare fordi der er en fodboldkamp. Produktionen skal holdes i gang.«

Mejeribranchen har sponsoreret fodboldlandsholdet siden 1987. Hvorfor egentlig det?

»Af forskellige grunde i forskellige perioder. På et tidspunkt var det en god måde at få folk til at se, at vores navn havde skiftet fra MD Foods til Arla. Nu giver det os nogle muligheder for at satse på børn og sundhed i forbindelse med de fodboldskoler, vi arrangerer sammen med DBU i sommerferierne. Plus at det selvfølgelig giver en god synlighed og er kombineret med en folkelighed, som passer godt til det, vi laver.«

Men det er vel ikke kun omverdenen, der har en forventning om, at netop Arla tillægger fodboldlandsholdets bedrifter en særlig betydning. Hvad siger medarbejderne til jeres holdning?

»Vi går naturligvis op i, at landsholdet klarer sig godt. Men vi kan af gode grunde ikke standse hele vores globale forretning, mens der spilles en fodboldkamp. Den er der stor forståelse for, fornemmer jeg. Nu har vi jo været med i en del år og har erfaringer fra mange slutrunder i mange tidszoner med kampe på skæve tidspunkter, og det plejer at gå alt sammen. Også fordi der er en del medarbejdere, for hvem det ikke er et spørgsmål om liv eller død at skulle se en fodboldkamp. De kan så bytte vagter med dem, kampene betyder mere for. Plus at man kan høre radio eller tage et par timer fri, hvis man har et job, hvor det kan lade sig gøre.«

Hvor ufravigelige er jeres principper? Hvad så, når vi står i finalen?

»Nu ved jeg, at finalen spilles om aftenen, og så vil der alt andet lige være færre, der er berørt af problemet, selv om produktionen foregår i døgndrift. Faktum er, at mejerierne er nødt til at køre videre, og det ved man godt, hvis man arbejder her. Vi gør, hvad der er nødvendigt, og det er også nødvendigt, hvis vi når finalen.«

Tidspunktet for kampen mod Holland er næppe et problem på direktionsgangen. Den er vel affolket, fordi folk er sendt til Sydafrika for at se kampen?

»Nej, det er de ikke. Det er lige lovlig langt væk, så ingen tager derned i år bortset fra en sponsorchef, som har en række opgaver, han skal løse sammen med holdet.«

Hvad med dig selv? Er du klar over, at kampen mod Holland er en nøglekamp mod puljens formodet stærkeste hold, og at den har stor betydning for Danmarks chancer videre i turneringen?

»Ja, og jeg håber da også, at vi får en god start. Om jeg får kampen at se vil afhænge af, om sådan nogle som dig ringer. Så jeg vil da gerne sende en indtrængende opfordring til journalister om at tage et par timer fri til at se kampen.«