Hovedaftale har en begrænset betydning

Af

RestaurationsBranchens Forbund og flere lokalafdelinger i andre LO-forbund vil opsige Hovedaftalen med Dansk Arbejdsgiverforening, fordi de mener VK-regeringens påståede indblanding i overenskomstforhold. Men hovedaftalen har ikke længere ret stor arbejdsretlig betydning, og hvis den forsvinder, vil det først og fremmest skade lønmodtagerne, siger professor i arbejdsret.

18Den mere end 100 år gamle Hovedaftale mellem LO og Dansk Arbejdsgiverforening er måske nok grundstenen i den danske model på arbejdsmarkedet, men i dag er dens reelle betydning begrænset. Det vil derfor ikke ændre grundlæggende på spillereglerne på arbejdsmarkedet, hvis Hovedaftalen falder bort.

RestaurationsBranchens Forbund vedtog ellers på deres kongres i oktober, og flere sektorer og lokalafdelinger i andre LO-forbund, har de seneste måneder talt for, at LO bør opsige Hovedaftalen for at slippe af med den fredspligt, der forhindrer lønmodtagerne og arbejdsgiverne i at strejke og lockoute i løbet af en overenskomstperiode. Men de gør altså regning uden vært, siger Ruth Nielsen, der er professor i arbejdsret på Handelshøjskolen i København og har skrevet flere lærebøger om emnet:

»Fredspligten er en almindelig arbejdsretlig grundsætning, som også vil blive respekteret af Arbejdsretten, selv om der ikke er nogen hovedaftale. I forhold til fredspligten vil det derfor mere være en symbolsk handling, hvis man opsiger Hovedaftalen.«

Fredspligten er ganske vist nedskrevet i Hovedaftalen, men reglen er i virkeligheden langt ældre og udviklet gennem Arbejdsrettens praksis. Allerede i en dom fra 1910 slog Arbejdsretten fast, at der er fredspligt under løbende overenskomster, og reglen har ligget helt fast siden midten af 1930’erne. Det vil med andre ord sige, at Arbejdsretten også uden en hovedaftale som hovedregel vil kende konflikter under en løbende overenskomst for overenskomststridige.

Opsigelse vil skade lønmodtagerne mest

Den opfattelse bekræftes af Jens Kristiansen, professor i arbejdsret ved Københavns Universitet. Han slår også fast, at en opsigelse af Hovedaftalen ikke blot i forhold i fredspligten, men generelt kun vil have lille juridisk betydning. Han mener derfor, at en opsigelse i praksis først og fremmest vil være et signal om mere uro og flere konflikter mellem arbejdsgivere og lønmodtagere.

»Det vil være et generelt problem for stabiliteten på arbejdsmarkedet, hvis Hovedaftalen bortfalder, fordi Hovedaftalen er et signal om, at begge parter er interesseret i at løse problemerne gennem forhandling. Men det vil umiddelbart være mest til ulempe for lønmodtagerne, hvis Hovedaftalen forsvinder,« siger Jens Kristiansen.

Han peger nemlig på, at de bestemmelser, som kun er nedfæstet i Hovedaftalen og derfor vil smuldre helt, hvis Hovedaftalen falder bort, hovedsageligt er til gavn for lønmodtagerne. Det gælder først og fremmest beskyttelsen mod vilkårlige og usaglige afskedigelser, hvor der i Hovedaftalen er nedfældet præcise regler med blandt andet et afskedigelsesnævn, som kan underkende opsigelsen, hvis den findes urimelig eller bestemme, at virksomheden skal betale en godtgørelse til den fyrede. Jens Kristiansen kalder det en markant forringelse for lønmodtagerne, hvis de regler forsvinder.

Formanden for industrigruppen i Specialarbejderforbundet (SiD), Børge Frederiksen, er en af dem, der på det seneste har talt for, at LO måske bør opsige Hovedaftalen. Han er godt og grundigt træt af, at VK-regeringen gang på gang griber ind i grundlaget for eksisterende overenskomster med politiske tiltag, som for eksempel deltidsloven og forslaget om forbud mod eksklusivaftaler på arbejdsmarkedet.

Men for Børge Frederiksen er det forslaget om at begrænse retten til at foretage blokader og sympatikonflikter mod virksomheder, som har overenskomst med en anden organisation, der har fået bægeret til at skvulpe og true med at vælte Hovedaftalen. Det forslag vil i praksis gøre det særdeles vanskeligt for LO-forbundene at konflikte sig frem til en overenskomst i virksomheder, der har tegnet overenskomst med en af de »gule« fagforeninger. Forslaget er i øjeblikket sendt til behandling i et udvalg med repræsentanter for DA og LO, som skal afslutte sit arbejde til foråret.

»Det vil for mig at se være helt uhørt, hvis politikerne griber ind på det område. Det vil være så dybt et indgreb i retten til at konflikte. Og hvis det bliver gennemført, mener jeg helt klart, at LO skal opsige Hovedaftalen med henblik på at forhandle en ny, hvor man kigger grundigt på rettighederne til konflikt og herunder fredspligten,« siger Børge Frederiksen.

Ren paradepolitik

Han erkender dog, at det i praksis vil blive en stort set umulig opgave at forhandle sig frem til en ny hovedaftale med DA, hvor arbejdsgiverne vinker farvel til fredspligten, som jo netop er hovedmotivationen for at indgå kollektive overenskomster. Hvis man indgår en overenskomst og vel at mærke overholder den, »forsikrer« man sig jo takket være fredspligten netop mod evindelige strejker og uro på arbejdspladsen.

Foreholdt Jens Kristiansens udsagn om, at det først og fremmest vil skade lønmodtagerne, hvis Hovedaftalen falder helt bort, forsikrer Børge Frederiksen, at der selvfølgelig skal foretages en grundig analyse af konsekvenserne, inden Hovedaftalen eventuelt opsiges af LO, hvor Børge Frederiksen selv er medlem af hovedbestyrelsen.

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet har fulgt spilfægterierne på arbejdsmarkedsområdet gennem mange år, og han peger på, at det langt fra er første gang, især venstrefløjen i fagbevægelsen angriber Hovedaftalen. Derfor tror han absolut heller ikke, at truslerne om at opsige Hovedaftalen bliver til virkelighed. Han hæfter sig ved, at det ikke er noget, de ledende forbundsformænd har talt for, og han betragter truslerne som ren retorik i kampen mod VK-regeringen.

»Det er paradepolitik og slag i luften, fordi det jo ikke arbejdsretligt vil have nogen reel betydning. Og det er oven i købet noget af en besværlig omvej at gå, for der er jo så mange andre måder, man kan demonstrere sin utilfredshed med regeringen. Almindelige demonstrationer har da større effekt,« siger Flemming Ibsen.