Horsens tager kampen op mod globaliseringen

Af | @JanBirkemose

Samtlige 40.000 ansatte på offentlige og private arbejdspladser i Horsens skal have finpudset deres kompetencer, så de matcher arbejdsgivernes efterspørgsel. Alle kommuner bør gøre det samme, hvis de vil undgå at blive tromlet ned af globaliseringen, er holdningen i den mellemstore østjyske by.

PÅ DUPPERNE I Horsens er det slut med at sidde med hænderne i skødet, mens globaliseringen som en skypumpe fejer hen over byen og suger alle de ufaglærte industrijob til sig, som Horsens traditionelt har haft rigtig mange af. En ambitiøs vision, som er den første af sin art i Danmark, er derfor, at samtlige ansatte på virksomheder i Horsens i de kommende år skal have afklaret, om deres kompetencer matcher de krav, arbejdsgiverne vil stille til dem i fremtiden.

Godt halvdelen af de første knap 1.000 medarbejdere, som målet er at nå i år, er allerede blevet testet. Projektet er skudt i gang med to millioner kroner fra EU’s Socialfond, og kommer den videre finansiering på plads, vil samtlige 40.000 medarbejdere i Horsens – fra plejehjem til konservesfabrikker og fra gadefejer til institutionsleder – i løbet af de kommende år få målt alle deres kompetencer. Det gælder både dem, de allerede har papir på, og dem, de har tilegnet sig igennem deres arbejdsliv.

Bag det store projekt, som går under navnet Kompetencevækst Horsens, står en alliance af LO, Dansk Industri, Horsens Erhvervsråd, Horsens Kommune samt alle de lokale uddannelsesinstitutioner.

Horsens’ erhvervsstruktur med mange fremstillingsvirksomheder – og dermed oplagte muligheder for at flytte hele eller dele af produktionen til udlandet – er ifølge Torben Busk, erhvervschef i Horsens Erhvervsråd, den direkte årsag til projektet.

»Vores ambition om at løfte alle medarbejdere og ledere er ikke bare en god idé. Det er simpelthen en nødvendighed,« siger Torben Busk.

Og fra Svend Åge Hansen, der er formand for LO Horsens, lyder samme vurdering.

»Vi er en gammel industriby med mange ufaglærte lønmodtagere. Derfor slår globaliseringsbølgen hårdere igennem hos os end mange andre steder, og derfor kan vi ikke tillade os at lukke øjnene,« siger Svend Åge Hansen.

Han fik ideen til projektet for tre år siden, da han var formand for det Regionale Arbejdsmarkedsråd. Her oplevede han, at virksomhederne afskedigede ufaglærte medarbejdere i hobetal, fordi det var billigere at flytte produktionen til udlandet, og kort tid efter ansatte nye medarbejdere til nye job, der krævede højere kvalifikationer.

»Hvis vi skal undgå en opsplitning af arbejdsmarkedet i et a- og b-hold, er vi derfor nødt til at sikre, at de medarbejdere, der mister deres job på grund af udflytning, har kvalifikationerne til de nye job, der i stedet bliver oprettet,« siger Svend Åge Hansen.

Bred opbakning
I erhvervslivet er projektet blevet modtaget med åbne arme. Selv om de fleste virksomheder holder årlige udviklingssamtaler med medarbejderne, mener varehuschef i Føtex Tom Kærsgaard, at Kompetencevækst Horsens er med til at skabe et bedre overblik over, hvor medarbejdergruppen står. Og selv om supermarkedet med cirka 75 ansatte ikke umiddelbart står placeret i globaliseringens frontlinje, mener han, projektet er nyttigt.

»Vi får det ud af det, at vi får kendskab til, om nogle medarbejdere måske har ønsker, som vi kan være med til at indfri. Det er bedre for dem og os, end at de forsvinder og søger til andre arbejdspladser,« siger han.

Netop den stigende mangel på arbejdskraft har vist sig både at give medvind og modvind til projektet. Projektleder Morten Mohr fra Kompetencevækst Horsens siger:

»Manglen på arbejdskraft er lidt af et paradoks. På den ene side synes virksomhederne, at det er et godt koncept, som de kan se vil være med til at fastholde medarbejderne. Men på den anden side har de så rygende travlt på grund af manglen på arbejdskraft og de fyldte ordrebøger, at de har meget svært ved at finde tid til at deltage,« siger Morten Mohr.

Selv om Kompetencevækst Horsens er målrettet virksomhederne i Horsens, har konceptet vakt så stor interesse, at også virksomheder uden for kommunegrænsen har ønsket at deltage. En af dem er pejsefirmaet Hwam Heat Design fra Hørning, der har omkring 170 medarbejdere.

Ifølge uddannelseskonsulent Torben Kirkegaard fra Horsens Handelsskole, der er tilknyttet Kompetencevækst Horsens, har pejsefabrikken outsourcet en stor del af arbejdet til Østeuropa, og de har brugt Kompetencevækst Horsens til at få kortlagt, om medarbejderne matchede de opgaver, som skal forblive i Danmark.

»Pejsefabrikken tilhører den typiske målgruppe af små og mellemstore virksomheder, som kan have stor glæde af projektet. De har ikke store personaleafdelinger og har derfor stor fordel af, at vi kan komme og undersøge, hvad deres medarbejdere kan, og give et bud på, om de kan flyttes derhen, hvor virksomheden har brug for dem,« siger Torben Kirkegaard.

Blandt især de ufaglærte medarbejdere har der dog været en del skepsis imod projektet.

»Nogle af dem har en lidt bagvendt tilgang til det og føler, at det nu skal afsløres, hvor lidt de kan. Der er opgaven at tydeliggøre, at det handler om at få kortlagt alt det de kan,« siger Torben Kirkegaard.

Og LO-sektionsformand Svend Åge Hansen tilføjer, at konceptets princip om, at alle skal kompetenceafklares, også hjælper til at bane vejen til de skeptiske lønmodtagere.

»Vi får afdramatiseret det, når vi samtidig kan sige, at det er et krav, der gælder alle,« siger Svend Åge Hansen.

Vil sikre fremtiden
På rådhuset er borgmester Jan Trøjborg (S) glad for, at aktørerne i kommunen kan finde fælles fodslag i forhold til projektet. Han mener, at det i høj grad er resultatet af en særlig ånd, der blæser over Horsens i disse år.

»Horsens har ligget i slæbesporet i mange år, men takket være en fælles holdning hos alle går det rigtig godt nu. Vi er oppe på den store klinge, og nu skal der trædes igennem. Kompetencevækst Horsens er et eksempel på, at vi ikke bare læner os tilbage og nyder succesen. Det er nu, vi skal sikre fremtiden,« siger borgmesteren.

Han peger samtidig på, at projektet er helt i tråd med anbefalingerne fra Globaliseringsrådet og trepartsforhandlingerne. Han håber derfor, at det bliver muligt at finde en fremtidig finansiering, når den EU-bevilling, der har betalt for opstarten, udløber til nytår.

Et af de steder, der kan komme på tale som bevillingsgiver, er Undervisningsministeriet. Uddannelsesdirektør Villy Hovard Pedersen fra afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse i Undervisningsministeriet oplyser, at man følger projektet med stor interesse, men at man endnu ikke vil lægge sig fast på, om det er netop den model, man vil anbefale.

»Målet om et samlet kompetenceløft er det helt rigtige, og Horsens har fundet en model, som, jeg tror, er rigtig god. Men vi er interesserede i at finde den model, der er allerbedst. Og der er det på nuværende tidspunkt lidt svært at vurdere, om Horsens-modellen er den helt rigtige,« siger Villy Hovard Pedersen.

I Horsens håber man på, at projektet kan videreføres. Erhvervschef Torben Busk peger på, at det vil være et uvurderligt konkurrenceparameter for kommunen, hvis den en dag får kortlagt kompetencerne hos samtlige 40.000 medarbejdere på virksomhederne i kommunen.

»Der er slet ingen tvivl om, at det er lettere at tiltrække virksomheder til kommunen, hvis vi kan redegøre præcist for, hvilke kvalifikationer vores borgere ligger inde med. I gamle dage var det medarbejderne, der flyttede med virksomheden. I dag er det sådan, at virksomhederne flytter derhen, hvor medarbejderne med de rigtige kvalifikationer er,« siger Torben Busk.

Han er samtidig ikke bleg for at anbefale alle andre kommuner at kaste sig ud i lignende projekter.

»Der findes ikke en eneste kommune, der ikke bør gøre det samme. Nogle gør muligvis noget, der minder om vores idé, men vi gør det fuldstændigt gennemført. Og jeg vil sige, at de, der slet ikke gør noget, sover i timen.«