Holdningsskred: Danskerne villige til at gå ned i løn

Af

Gruppen af danskere, der helt afviser at gå ned i løn, er næsten halveret på otte år. Ifølge arbejdsmarkedsforsker er danskerne påvirket af krisen, mens Dansk Industri vurderer, at befolkningen ved, at løn og job i Danmark hænger sammen. LO-formand Harald Børsting forstår danskerne, men kalder det en forkert »medicin.«

Foto: Foto: Polfoto

BRAGET EFTER SAS Danskerne accepterer i stigende grad modellen, som ledelsen i flyselskabet SAS for nylig fik igennem over for medarbejderne: Gå ned i løn, ellers forsvinder arbejdspladsen.

På blot otte år er gruppen af danskere, der ikke vil høre tale om lønnedgang, selv om det kan bevare jobbet, næsten halveret. Det viser målinger, som Ugebrevet A4 har foretaget i 2004, i 2009 og igen i 2012.

  • I 2004 ville 58 procent af danskere i arbejde slet ikke høre tale om at gå ned i løn, selv hvis det kunne redde jobbet.
  • I 2009 var det faldet til 46 procent af lønmodtagerne.
  • I dag er det kun 33 procent af danskere i job, som ikke accepterer lønnedgang for at bevare jobbet.

Det viser en måling, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4 blandt 1.146 repræsentativt udvalgte danskere i dagene efter den store SAS-aftale i november. Den betød blandt andet, at en del af personalet måtte gå 15 procent ned i løn.

Ifølge professor i arbejdsmarkedsforhold ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen er danskerne klar over, at både dansk og europæisk økonomi er fastfrosset, og at erhvervslivet er presset. Når eksempelvis dagpengeperioden også er blevet halveret, bliver de fleste mennesker lykkelige for blot at have et arbejde, fortæller professoren.

»Krisebilledet går i retning af, at folk tænker: Hvorfor ikke lade min løn være fleksibel for en kort periode for at kunne bevare jobbet,« vurderer Flemming Ibsen, der fortsætter:

»Jeg tror også, man er blevet inspireret af, at andre går ned i løn. Der er måske tale om en lemmingeffekt: At lavere løn bliver normen, så det både fremstår acceptabelt og virkningsfuldt.«

Samlet set er 68 procent af lønmodtagerne villige til at gå ned i løn, hvis det kan redde deres job.

Der er dog forskel på, hvor meget lønmodtagerne er villige til at gå ned i løn. Kun 9 procent vil acceptere kravet, som de ansatte i SAS blev mødt med for nylig, på 15 procent lønnedgang. Omvendt er 59 procent villige at acceptere et mindre beløb på lønsedlen, hvis det kun drejer sig om en lønnedgang på 5-10 procent.

Det handler om job

Helt overordnet mener godt seks ud af ti danskere, at »det er i orden, at lønmodtagere indgår aftaler om lønnedgang for at redde arbejdspladser i Danmark«. For otte år siden var det godt fire ud af ti, der havde den holdning.

Et lille flertal af danskerne er i dag enige i, at det er »nødvendigt, at vi sænker det høje danske lønniveau« for at bevare arbejdspladser i Danmark.

For otte år siden var det færre end tre ud af ti danskere, som accepterede denne præmis for at bevare job i Danmark.

Det paradoksale er, at det ellers i flere tilfælde har vist sig, at medarbejdernes velvilje til at gå ned i løn har vist sig at være forgæves.

I sommer oplyste direktøren for pålægsfabrikken Kreatina i Bjæverskov, Thomas Olander, til DR Nyheder, at fabrikken lukkede – selv om medarbejderne allerede i 2009 accepterede at gå 10 kroner ned i timen for at bevare arbejdspladsen.

I 2004 gik eksempelvis de hk-ansatte i SAS, ifølge Berlingske Tidende, ti procent ned i løn, hvilket altså ikke forhindrede, at de ansatte senere igen blev mødt af krav om lønnedgang.

Medicinen er forkert

LO-formand Harald Børsting vurderer, at det er krisen, som nu har varet i hen ved fire år, der har skabt danskernes pragmatiske holdning til lønnedgang.

Det ændrer bare ikke Harald Børstings grundsynspunkt, som er, at det er en forkert »medicin«, man tager, når lønmodtagerne går ned i løn.

»Der er alt for få eksempler på, at det har reddet noget som helst,« siger han og peger på, at lønnen »selvfølgelig« har betydning for konkurrenceevnen – ligesom øget satsning på forskning, uddannelse, nye forretningsmodeller, innovation og nye produktionsmetoder i Børstings øjne har det.

Skulle nogen tro, at danskerne lige frem glædes over udsigten til at gå ned i løn, tager de da også fejl.

Næsten tre ud af fire oplyser således i A4’s undersøgelse, at en lønnedgang for at redde jobbet vil påvirke engagementet på jobbet negativt.

Færre end hver femte mener omvendt at deres engagement i jobbet vil forblive upåvirket, mens knap hver tiende er i tvivl om, hvorvidt lavere løn vil påvirke motivationen.

Hos arbejdsgiverne i Dansk Industri (DI) vurderer underdirektør Steen Nielsen, at danskerne er blevet opmærksomme på, at konkurrenceevnen er svækket i de her år. Og at løn er et af de parametre, der kan forbedre den, hvis man skal bevare arbejdspladser i landet.

»Men det sker ikke ved, at vi alle går ned i løn fra den ene dag til den anden. Men mere ved at vores lønstigninger henover de kommende år ligger lavere end i udlandet. Sådan at vi kan genvinde noget af konkurrenceevnen og genskabe arbejdspladser,« siger han.

Privatansatte er mere villige til at gå ned i løn

Tilsyneladende er privatansatte mere tilbøjelige til at gå ned i løn end offentligt ansatte, trods den offentlige sektor ellers har oplevet den ene besparelses- og fyringsrunde efter den anden i den seneste tid.

  • Kun 30 procent af de privatansatte vil slet ikke gå ned i løn, selv hvis alternativet er en afskedigelse. Blandt de offentligt ansatte er det omvendt 43 procent, som ikke vil pille ved lønnen.
  • Tilsyneladende vil privatansatte også gå længere ned i løn end offentligt ansatte. Næsten hver tredje privatansatte er parat til at gå ti procent ned i løn for at bevare jobbet. Blandt de offentligt ansatte er det kun hver femte.

Årsagen kan ifølge professor Flemming Ibsen være, at den private sektor er mere konkurrenceudsat.  

»Beskæftigelsen falder mere i den offentlige sektor i øjeblikket end i den private, men trods alt er den private sektor mere konkurrenceudsat end den offentlige sektor. Vi kan påvise, at tusindvis af industrijob er forsvundet - og dagsordenen om, at hvis vi skal beholde produktionsjob i Danmark, bliver vi nødt til at holde en lønpause og genoprette vores konkurrenceevne, har sat sig i hovederne på folk især i den private sektor,« vurderer han.

Hver tiende ned i løn

For en måned siden var det altså SAS, og for nylig meldte ISS ud til dele af sine ansatte, at de skal gå 15 procent ned i løn – ellers er virksomheden ikke konkurrencedygtig. Men hvor tit sker det reelt, at danskerne faktisk ender med at gå ned i løn?

Det er svært at sige, der findes ingen opgørelse, der kortlægger det. Harald Børsting henviser til DA’s lønstatistikker, der viser, at godt ti procent af medarbejderne er gået ned i løn det seneste år.

Steen Nielsen, DI, peger dog på, at lønnen holdes i ro i form af de såkaldte nulreguleringer, når der lokalt aftales overenskomster mellem ledelse og medarbejdere.

»I år er det cirka hver femte lønforhandling, der er endt med en nulregulering. Det er ikke så højt som i 2009 og 2010, men det har langt større udbredelse end før krisen,« siger han.

Professor Flemming Ibsen maner dog til besindelse.

»Det her er jo et øjebliksbillede. Hvor mange eksempler har vi reelt på, at folk går ned i løn?» spørger han og kommer selv med et bud:

»Ser vi på Danmarks Statistiks tal over lønudviklingen kan man se, at reallønnen falder, men pengelønnen falder ikke generelt set. SAS er et enkelttilfælde, må man sige.«

Flexicurity under pres

Flemming Ibsen peger i stedet på, at den megen fokus på lønnen presser den traditionelle danske flexicurity-model, hvor lønmodtagerne accepterer, at ledelsen bruger antallet af medarbejdere som elastik i henholdsvis lav- og højkonjunktur. Til gengæld sikrer et dagpengesystem din forsørgelse og en aktiv arbejdsmarkedspolitik hjælper dig tilbage i job igen. Men det nye er, vurderer Flemming Ibsen, at lønnen nu er noget, der elastisk kan skrues op og ned på.

»Det ser ud som om, modellen er opsagt, så man nu gør lønnen fleksibel. Det stiller jo fagbevægelsen i en ny situation, fordi man ikke kan gå ud og låse lønnen fast og håndhæve overenskomsterne,« vurderer han.

Harald Børsting er dog ikke enig. Arbejdsgiverne presser jo altid på lønnen, påpeger han.

»Men det fylder mere nu,« slår han fast og uddyber:

»Lønnen følger altid konjunkturerne. Du kan kigge på lønudviklingen og sammenligne med konjunkturerne. Det passer som fod i hose.«

Hjælper det?

Men forbedrer det så overhovedet konkurrenceevnen at gå ned i løn? Ja, siger flertallet af danskerne, viser A4’s undersøgelse.

60 procent af danskerne er i nogen eller mindre grad enige i, at en generel lønnedgang »vil være med til at styrke din virksomheds konkurrenceevne og dermed mindske risikoen for, at den går konkurs«. Et udsagn som fem procent af danskerne i høj grad er enige i. 

Ifølge Harald Børsting er lavere løn dog ikke bare en forkert medicin. Det er også en forkert diagnose af den syge patient, Danmark.

Lønnen er nemlig ikke problemet. Udfordringen er i virkeligheden produktiviteten, vurderer han. Og i den sammenhæng hjælper det ikke noget at skære i folks løn for at bevare job. For så tvinges ledelsen ikke til at udfordre sig selv og virksomhedens egen produktivitet.

»Man skal huske på, at det med at have løntilbagegang leder til, at man kan vugge videre i den samme vals. Det flytter ikke en millimeter. Se på SAS. Nu kan de bare sejle videre. Men det går ikke, hvis ikke de opper røven i SAS. Det er simpelthen forkert tænkt at gå ned i løn, og det er så forskrækkeligt, at det er lykkedes at sætte en dagsorden om, at lønnen skal ned,« siger han.

På den korte bane skal vi skabe flere job i Danmark, og derfor må vi i stedet til at bruge flere penge herhjemme, vurderer Harald Børsting. For de erhverv, der er udsat for en skærpet global konkurrence, klarer sig allerede godt, påpeger han, og henviser til betalingsbalancen, som trods et marginalt fald for nylig, trods alt havde et overskud på ni milliarder kroner alene i september. Kuren er med andre ord lige foran os, vurderer LO-formanden:

»De mange job ligger i den indenlandske efterspørgsel, det, at vi går i butikkerne, at vi får repareret vores huse, at vi benytter os af advokater, revisorer eller tandlæger. Det er der jobbene ligger,« siger han.

Steen Nielsen, DI, kan ikke forestille sig, at der sidder virksomhedsejere rundt i landet og spekulerer i at presse medarbejderne ned i løn – medmindre det er hårdt tiltrængt.

Han afviser med andre ord, at situationen, hvor SAS-medarbejderne jo faktisk gik ned i løn, kan inspirere nogle til at trække ned-i-løn-kortet oftere end hidtil set.

»Man må agere efter den konkurrencesituation, man står i som virksomhed, og hvis den er, så det er en lønnedgang, der kræves, må det være det. Men hvis den ikke er der, så vil man ikke kigge på det redskab, vil jeg tro. Jeg har svært ved at tro, det inspirerer nogle til at gå den vej, uden at det er nødvendigt,« siger han.

Professor Flemming Ibsen er dog ikke så sikker.

»Arbejdsgiverne har medvind. For nu har lønmodtagerne accepteret, at lønnen er for høj. Så virksomhederne kan køre med på vognen og øge overskuddet, og det er klart, at det kan medføre en meget mere aggressiv strategi fra arbejdsgiverne, når der skal forhandles løn fremover,« siger han.