Højtuddannede efterlønnere arbejder mest

Af

Først og fremmest de veluddannede og vellønnede der arbejder ved siden af efterlønnen, og de får også størst økonomisk gevinst ud af det. Men bidraget til arbejdsstyrken er beskedent.

Hver tredje efterlønsmodtager – 33 procent – havde i første halvår af 2002 arbejde i en eller anden udstrækning til at supplere deres indtægt. Det viser nye tal fra LO-rapporten »Zoom på Arbejdsmarkedet«, der offentliggøres i dag.

Det er først og fremmest journalister, magistre og andre veluddannede efterlønsmodtagere, der benytter sig af muligheden for at tjene ekstra. Næsten 60 procent af de journalister, der trækker sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet, forsætter med at glæde læserne. Også a-kassen for akademikere (AAK) kan melde om mange efterlønsmodtagere, der arbejder.

Ifølge direktør i AAK Alex Nielsen har hans medlemmer på efterløn to typer tilknytning til arbejdsmarkedet.

»En stor gruppe arbejder freelance som undervisere, foredragsholder eller skribenter. Men vi har gennem det sidste par år fået en ny voksende gruppe, der bliver på deres gamle arbejdsplads i en deltidsordning,« siger han.

Derimod arbejder markant færre efterlønsmodtagere fra de små a-kasser, såsom forsvaret og den maritime, og fra de brede a-kasser under for eksempel Kvindeligt Arbejderforbund (KAD), Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (NNF) og Metal.

Ifølge hovedkassereren i NNF’s a-kasse, Niels Sørensen, er der to forklaringer på, at hans medlemmer på efterløn ikke arbejder i samme omfang som journalister og magistre.

»For det første er vores arbejdspladser industriarbejdspladser, såsom slagterier og mejerier, hvor man ikke ansætter folk 10 timer den ene uge og 11 timer den næste. Det kommer i klumper, og det betyder, at der ikke er så mange jobåbninger for NNF’ere på efterløn. For det andet er det sjældent en særlig god forretning for vores medlemmer at arbejde ved siden af efterlønnen,« siger Niels Sørensen.

Og det kan han have ret i. Med de nye efterlønsregler bliver en times arbejde modregnet en time i efterlønnen. En times efterløn er takseret til maksimalt 84 kroner. Beregningerne viser, at en lavtlønnet rengøringsassistent på efterløn, der har en timeløn på godt 90 kroner, har en sammensat marginalskat på over 90 procent. For hver time hun arbejder ekstra, får hun en timeløn efter skat på otte kroner. Journalister, magistre og andre veluddannede grupper har bedre mulighed for at sætte en høj pris for deres arbejdstimer, fordi deres arbejde typisk er freelance konsulentopgaver. En ingeniør, der tjener 200 kroner i timen, vil få 76 kroner tilbage efter skat og modregning af efterløn.

KAD’s a-kasse har mange efterlønsmodtagere, men kun få har tilknytning til arbejdsmarkedet. Ifølge a-kassens forretningsfører, Jytte Niel-sen, hænger det først og fremmest sammen med, at ledigheden inden for KAD-området er ganske stor, og derfor er efterspørgslen lille:

»Hvis arbejdsgiveren har et job, der kræver meget fleksibilitet og kun gælder for en kortere periode, altså et job, der i princippet er velegnet til en efterlønsmodtager, går jobbet oftest til en yngre ansøger. Der er kamp om vores job.«

Jytte Nielsens gæt er, at i det omfang KAD’ere arbejder ved siden af efterlønnen, er det forbundet med overgangen fra arbejdsliv til efterløn.

»Zoom på Arbejdsmarkedet« viser dog, at selv om flere efterlønsmodtagere bevarer kontakten til arbejdsmarkedet, er den beskeden. Langt de fleste har en arbejdsuge på under otte timer. Nogle få tusinde arbejder over otte timer om ugen. I 2002 havde de 165.281 personer på efterløn en gennemsnitlig erhvervsaktivitet, der svarer til, at fem procent af dem arbejdede på fuld tid.