Højere pensionsalder vil æde det gode pensionist-liv for kortuddannede

Af | @LaerkeOeland

Danskere med korte uddannelser vil få ganske få år til at nyde et pensionistliv uden sygdom og funktionsnedsættelse. Når pensionsalderen stiger til 68 år, vil det i særlig grad ramme ufaglærte, viser ny undersøgelse fra Institut for Folkesundhed.

»Hvis vi ser på gennemsnittet, så får vi flere gode leveår. Men hvis vi deler op på uddannelsesgrupper, så er der stor forskel på både levetid og levetid med godt helbred,« forklarer lektor Henrik Brønnum-Hansen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab.

»Hvis vi ser på gennemsnittet, så får vi flere gode leveår. Men hvis vi deler op på uddannelsesgrupper, så er der stor forskel på både levetid og levetid med godt helbred,« forklarer lektor Henrik Brønnum-Hansen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab.

Foto: Torben Klint/Scanpix

Danskerne bliver ældre, og derfor skal vi også arbejde længere. Det er regeringens argument for endnu en gang at hæve pensionsalderen. Men bag den gennemsnitligt stigende levealder gemmer der sig store sociale skævheder.

Ikke nok med, at pædagoger og ingeniører lever længere end håndværkere og rengøringsassistenter. De har også flere gode år i pensionstilværelsen, før de begynder at få funktionsnedsættelser. Det viser nye data fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

»Hvis vi ser på gennemsnittet, så får vi flere gode leveår. Men hvis vi deler op på uddannelsesgrupper, så er der stor forskel på både levetid og levetid med godt helbred,« forklarer lektor Henrik Brønnum-Hansen, der har lavet undersøgelsen.

Eksempelvis får kvinder med en videregående uddannelse, som er 60 år i dag, først funktionsnedsættelser, når de bliver 76,1 år, mens de ufaglærte 60-årige kvinder får det allerede, når de er 71,8 år. Forskellen fra toppen til bunden af uddannelseshierarkiet er altså 4,3 år for kvinder, mens den er fire år for mænd. 

Derfor er det heller ikke rimeligt at hæve pensionsalderen lige meget for alle samfundsgrupper. Det mener forfatter og samfundsdebattør Lars Olsen. I en analyse, som han har lavet i samarbejde med FOA og netop opdateret med nye data, bruger han blandt andet undersøgelsen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab til at argumentere for en differentieret pensionsalder.

»Det er besynderligt, at det er de højtuddannede, der især får flere gode leveår, mens det er dem med de korte uddannelser, der skal kæmpe sig på arbejde med daglige smerter på grund af gigt og rygproblemer i endnu flere år,« siger han.

Kampen om seniorårene

I dag er de fleste uddannelsesgrupper nogenlunde lige længe på arbejdsmarkedet, men de kortuddannede starter tidligere og går også tidligere på pension. De vil derfor blive hårdere ramt af en højere pensionsalder end akademikerne, hvor mange allerede arbejder til de 68 år.

»Vi ændrer altså menneskers liv ganske voldsomt, når vi beder dem om at arbejde længere. Og det er også nødvendigt et stykke hen ad vejen, men vi må sørge for at fordele arbejdsbyrden nogenlunde retfærdigt,« siger Lars Olsen.

Uligheden bliver ikke mindre

Det er allerede besluttet at hæve pensionsalderen til 68 år fra 2030, og i 2025-planen foreslår regeringen at fremrykke pensionsalderen, så den allerede i 2025 bliver 67,5 år.

Herefter skal pensionsalderen fortsætte med at følge udviklingen i levealderen, så pensionsalderen i 2040 bliver 70 år.

Hvis de ufaglærte, med det helbred, de har i dag, skulle arbejde, til de var 70 år, så ville de gå direkte fra arbejdslivet til et pensionsliv med funktionsnedsættelser. En person med en videregående uddannelse ville til gengæld få 4,4 gode pensionsår.

Men så simpelt er regnestykket ikke, understreger Erik Simonsen, der er underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening.

»Når vi sætter pensionsalderen op, er det fordi vi lever længere, den dynamik skal man huske. Man kan ikke tage udgangspunkt i, hvordan man opfatter sit helbred i dag og så skrive det 30 år frem i tiden. Det at være 70 år vil være noget andet om 30 år, end det er i dag,« siger han.

Og det giver Henrik Brønnum-Hansen ham ret i. I løbet af de seneste otte år har både ufaglærte og højtuddannede i gennemsnit fået 0,7 år mere, før de begynder at få aktivitetsbegrænsninger, viser hans undersøgelse.

»Vi kan godt forvente, at der bliver et længere liv med et godt helbred for alle grupper. Men der er ikke noget, der tyder på, at uligheden bliver mindre,« siger han.

Selvom vi alle bliver ældre og får et bedre helbred, vil den højere pensionsalder derfor stadig ramme skævt, mener han.

»Mange har jo allerede funktionsnedsættelser, før de når pensionsalderen. Og det er altså nemmere at sidde bag skrivebordet med en kronisk lidelse, end hvis man farer op og ned af et stillads,« siger han.

Lars Olsen frygter, at vi får en stor gruppe ældre faglærte og ufaglærte, som ikke kan holde helt til den højere pensionsalder.

»Nogle vil komme på sygedagpenge, andre på dagpenge eller kontanthjælp, og nogle vil falde helt igennem systemerne og skal hutle sig igennem. Og det er det, jeg synes er så moralsk oprørende, for vi taler om mennesker, der har været på arbejdsmarkedet i 30-40 år, betalt deres skat og gjort det i tillid til, at samfundet er der for dem, når de får brug for det. Jeg er simpelthen bange for det, jeg kalder et seniorproletariat,« siger han.

Livsstil eller arbejde?

Lars Olsen foreslår en model, der er inspireret af Tyskland, hvor man kan gå tidligere på pension, hvis man er kommet tidligt ind på arbejdsmarkedet.

Men den model afviser Erik Simonsen fra Dansk Arbejdsgiverforening. Han mener nemlig ikke, at det er antallet af år på arbejdsmarkedet og typen af job, der er afgørende for ens helbred og hvor længe man lever.

»Vi bliver nødt til at kigge på, hvad det er for et adfærdsmønster, der betinger den forskel. Og her er den faktor, der betyder allermest, rygning. Og det ville være lidt specielt, hvis man sagde, at du har udsigt til at leve 10 år kortere, fordi du ryger, så skal du også have lov til at forlade arbejdsmarkedet 10 år før,« siger han.

Henrik Brønnum-Hansen giver Erik Simonsen ret i, at rygning er en stor del af forklaringen på den sociale ulighed i levealder. Men livsstilsfaktorer som rygning, kost og motion kan ikke forklare hele forskellen.

»Tidligere undersøgelser peger i retningen af, at man kan forklare godt halvdelen af forskellen i dødelighed med livsstilsfaktorer. Det betyder også noget, om der er forurening og støj, der hvor du bor, og om der er gode muligheder for fysisk udfoldelse. Og så er der selvfølgelig også arbejdsmiljøet,« siger han.

Hvis man vil uligheden i levetid og helbred til livs, kan en del af løsningen derfor også være at forbedre de ufaglærtes og faglærtes arbejdsmiljø, mener Lars Olsen.

»Man skal passe på med at tro, at arbejdsmiljøproblemerne løser sig af sig selv. Det skal vi i hvert fald lige se, før vi sætter vores lid til det. Den teknologiske udvikling løser nogle problemer, men det høje tempo og stress, som er et kraftigt stigende problem, trækker jo i den anden retning,« siger han.

Det hårde fysiske arbejdsmiljø går særligt ud over de faglærte og ufaglærte. Eksempelvis lider 30 procent af FOA's kvindelige medlemmer af slidgift, mod 26,6 procent af kvinderne generelt. Og næsten 20 procent af deres mandlige medlemmer har rygproblemer som diskusprolaps, mens kun 15,4 procent af den mandlige befolkning har den slags problemer.

Det samme billede tegner sig i 3F. Her har syv ud af ti af medlemmerne mellem 55 og 58 år smerter i kroppen i løbet af en arbejdsdag, og halvdelen føler sig nedslidte.

I Dansk Arbejdsgiverforening mener de ikke, at det i sig selv retfærdiggør, at disse grupper får en lavere pensionsalder.

»Vi har jo systemer, der tager hånd om de mennesker, der ikke kan arbejde. Men hvis du har dårligere knæ, betyder det jo ikke, at du ikke kan være på arbejdsmarkedet længere. Så skal vi finde noget arbejde, der ikke belaster dit knæ,« siger Erik Simonsen.

I dag er vi ikke gode nok til at udnytte menneskers arbejdsevne, mener han.

»Det er et spørgsmål om et bedre samarbejde mellem myndigheder, behandlingsinstitutioner, uddannelse og virksomheder, så vi finder en plads, hvor du stadig er en effektiv medarbejder, selvom du måske har syns- og hørenedsættelser eller problemer med en albue eller et knæ,« siger han.