Højere løn holder på medarbejderne

Af | @GitteRedder

Drop smarte frynsegoder og sats i stedet på en lønforhøjelse til medarbejderne. Sådan lyder lønmodtagernes opskrift til arbejdsgiverne på, hvordan de kan holde på de ansatte i en tid, hvor konkurrencen om arbejdskraften er større end nogensinde.

KØBEKRAFT Hvis arbejdsgiverne bilder sig ind, at de holder på medarbejderne ved at tilbyde fitness og gratis internetforbindelse til deres ansatte, kan de godt tro om igen. Det er ikke løbebånd og romaskiner, der får social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, smede og slagtere til at fortsætte i deres nuværende job. Højere løn og faglige udfordringer tæller langt mere hos medarbejderne, viser en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4.

Med rekordlav ledighed og mangel på arbejdskraft er det alfa og omega for både offentlige og private arbejdsgivere at gardere sig mod medarbejderflugt. Og med krævende lønmodtagere, der nærmest kan vælge og vrage mellem jobtilbud, hvis de er utilfredse med vilkårene på deres egen arbejdsplads, er det mere nødvendigt end nogensinde for arbejdsgiverne at lægge øret til vandrørene, hvis de vil holde på arbejdskraften.

Lønforhøjelse kommer ind på en klar førsteplads, når man spørger, hvad arbejdsgiveren først og fremmest skal gøre for at holde fast på arbejdskraften i fremtiden. Blandt offentligt ansatte mener godt hver tredje, at de skal have en højere løn, hvis de skal blive på deres arbejdsplads fremover. Hos de privatansatte, der generelt er højere lønnet end de offentligt ansatte, er det også løn, der tæller højest for at blive på ens nuværende arbejdsplads, men her er det kun hver fjerde privatansatte, der efterlyser højere løn.

Ifølge arbejdsmarkedsforsker og lektor på Københavns Universitet Steen E. Navrbjerg afspejler undersøgelsen, at løn fylder meget i den offentlige debat for øjeblikket.

»Det er lykkedes for fagbevægelsen at sætte lønnen på dagsordenen, og når vi er midt i en overenskomstforhandling på det offentlige område, hvor der er store forventninger til lønstigninger, vil lønmodtagerne generelt også ønske sig mere i løn,« siger Steen E. Navrbjerg.

At lønkrav overskygger alt andet på lønmodtagernes ønskeseddel tolker han desuden sådan, at det er lykkedes at få forhandlet efteruddannelse, arbejdsmiljø og andre ting ind i overenskomster og lokalaftaler, og derfor fylder de ikke så meget i lønmodtagernes bevidsthed, som de gjorde for bare 5 og 10 år siden.

»Men alt i alt handler det også om, at i en situation med arbejdskraftmangel kan man bedre konkurrere på løn, og dermed forlanger folk flere penge for deres arbejde, end de ville gøre, hvis vi havde høj ledighed,« anfører Steen E. Navrbjerg.

Løn er ikke alt

Vicedirektør i Dansk Arbejdsgiverforening Povl-Christian Jensen er ikke overrasket over, at højere løn kommer ind på en førsteplads hos de privatansatte. Men det får ham ikke til at opfordre virksomhederne til bare uden videre at skrue op for lønstigningerne.

»Når det kun er hver fjerde privatansatte lønmodtager, som nævner løn, kan det jo også tolkes som, at tre ud af fire ikke mener, at lønnen er det vigtigste, som en arbejdsgiver skal satse på. På det private arbejdsmarked har vi med nogle fleksible lønsystemer allerede mulighed for at individualisere lønnen, og jeg tror, det er hovedforklaringen på, at færre privatansatte end offentligt ansatte fremhæver løn som det vigtigste redskab til at holde på dem,« siger Povl-Christian Jensen.

Sektorformand i fagforbundet Fag og Arbejde (FOA) Karen Stæhr, der for øjeblikket forhandler overenskomst og løn på social- og sundhedshjælpernes vegne er ikke overrasket over, at markant flere blandt de offentligt ansatte ønsker sig en lønforhøjelse end blandt de privatansatte.

»Ligesom de fleste andre grupper på det offentlige arbejdsmarked har FOA’s medlemmer et lønefterslæb i forhold til de privatansatte. Det er på tide, at vi værdisætter det at arbejde for og i velfærdssamfundet højere, så de ikke fortsat halter bagefter på lønsiden. For mig er det ubegribeligt, at man får en væsentlig højere løn for at arbejde med døde ting end med levende mennesker,« fastslår Karen Stæhr.

Som arbejdsgivere bør kommuner og stat tage undersøgelsens resultat dybt alvorligt, understreger Karen Stæhr og henviser til, at det i forvejen er svært for daginstitutioner, hospitaler, plejehjem og folkeskoler at rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere.

»Man kan ikke på den ene side tale om kvalitetsreform og udvikling af velfærdssamfundet og så ikke betale en ordentlig løn for det stykke arbejde, der skal ydes for at levere velfærd. Jeg havde nær sagt, at det er en hån mod de medarbejdere, der udfører et godt og loyalt stykke arbejde til gavn for velfærdssamfundet, hvis man ikke vil lytte til deres ønsker,« siger Karen Stæhr.

Ansatte savner udfordringer

A4-undersøgelsen giver også et hint til arbejdsgiverne om, at de bør give langt større faglige udfordringer til deres medarbejdere, hvis de vil sikre sig, at de ikke søger væk. På det private arbejdsmarked erklærer 17 procent – eller hver sjette ansatte – at det vigtigste, arbejdsgiveren kan gøre for at holde på dem i fremtiden, er flere faglige udfordringer. Og på det offentlige arbejdsmarked efterlyser 13 procent af de hvide kitler, folkeskolelærere og pædagoger flere faglige udfordringer.

Større indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde og fleksible arbejdstider er i høj kurs hos cirka hver 10. lønmodtager. Dernæst kommer et ønske om forbedret arbejdsmiljø.

Til gengæld tæller efteruddannelse og gratis personalegoder ikke meget hos lønmodtagerne, viser undersøgelsen. Kun cirka hver 20. lønmodtager angiver, at bedre muligheder for efteruddannelse kan få dem til at blive på deres arbejdsplads længere. Og endnu færre – kun 4 ud af 100 – peger på fitness, gratis internet og andre personalegoder som noget, der kan fastholde dem på deres nuværende arbejdsplads.

Set med arbejdsmarkedsforsker Steen E. Navrbjergs briller bør arbejdsgiverne hæfte sig ved, at en del medarbejdere giver udtryk for, at de gerne vil have flere faglige udfordringer.

»Det er immervæk en del lønmodtagere, når hver sjette medarbejder på det private arbejdsmarked savner faglige udfordringer. Som arbejdsgiver er der potentiale for at udvikle noget, der ikke koster ret meget, men kan give en bedre produktivitet og mere engagerede medarbejdere,« siger Steen E. Navrbjerg.

At hver sjette privatansatte efterlyser flere faglige udfordringer kan ifølge arbejdsmarkedsforskeren, være udtryk for, at nogle arbejdsgivere ikke bruger HR-afdelinger og MUS-samtaler effektivt.

Men sådan ser vicedirektør i Dansk Arbejdsgiverforening Povl-Christian Jensen ikke på den sag. Han kalder det en styrke, at hver sjette privatansatte peger på flere faglige udfordringer som noget, der kan få dem til at blive i deres nuværende job.

Til gengæld er han paradoksalt nok ikke glad for, at hver 10. privatansatte giver udtryk for, at uanset hvad arbejdsgiveren gør, vil vedkommende alligevel blive på arbejdspladsen.

»Det kan være et problem at have medarbejdere, der nærmest er ligeglade med, hvad der foregår og dermed heller ikke stiller krav om udvikling,« siger Povl-Christian Jensen.