Højere gymnasiekrav skal sortere elever

Af Lars Bøgeskov, freelance

Udspil til ny gymnasiereform, der offentliggøres tirsdag, strammer op på krav og disciplin. Men eksperter frygter, at det ikke er nok til at flere vælger erhvervsuddannelserne.

Niveauet i gymnasiet skal ikke længere trækkes ned af elever, som er uansvarlige og for fagligt svage. I sin redegørelse til ny gymnasiereform giver undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) lærere og rektorer mere magt til at tage sig af problemerne med uegnede elever. Sammen med en ny lov om bedre uddannelsesvejledning i folkeskolen skal det få flere unge over på erhvervsuddannelserne, men eksperter tvivler på effekten.

Ugebrevet A4 erfarer, at ministerens reformudspil, der offentliggøres tirsdag, indeholder tre punkter om større disciplin. Trods modstand fra Gymnasieskolernes Lærerforening skal rektorerne have lov til at nægte elever at rykke op i næste klasse, hvis eleven ikke lever op til gymnasiets faglige niveau. Proceduren omkring mødepligt skal strammes op. Og endelig vil ministeren i højere grad forlange, at eleverne skal deltage aktivt i timerne. Det nærmere indhold af de to sidste punkter skal forhandles i Folketinget.

De tre elementer møder modstand fra Socialdemokraterne.
»Vi skal ikke tilbage til gammeldags disciplin,« siger uddannelsesordfører Carsten Hansen, der dog ikke vil lade vedtagelsen af reformen afhænge af de tre punkter, og et bredt forlig tegner sig da også i Folketinget.

Blandt uafhængige eksperter er der dog fuld støtte til den disciplinære opstramning. Tilsyneladende også blandt eleverne selv. 71 procent af alle gymnasieelever mener, at arbejdsdisciplinen bør være hårdere.

»Der er efterhånden både blandt lærere og elever en udbredt opfattelse af, at der er for meget slask i gymnasiet,« siger engelsklektor på Københavns Universitet, Peter Harder, der er medforfatter til den omdiskuterede debatbog om gymnasiets tilstand »Skolen på frihjul«.

»At rektorerne kan smide elever ud, tror jeg ikke har effekt. Rektorer i Danmark er alt for bløde, det koster jo penge og måske gymnasiets gode ry at skille sig af med elever, så kun en ud af ti har modet til at smide uegnede elever ud. Men hvis punkterne omkring elevernes mødepligt og aktive deltagelse i undervisningen kan give lærerne mere magt til i fællesskab at stramme op om de punkter, og derved tage sig bedre af den enkelte elev, så kan reformen give bedre undervisningsklima,« siger Peter Harder.

Også Inge Heise, forfatter til flere bøger om livet på gymnasierne og lektor på Ishøj Gymnasium, mener, at en opstramning er på sin plads.

»Vi må gøre op med mange elevers ulidelige lethed over for gymnasiet. De fem elever i hver klasse, som bare går der, fordi det er skægt, skal vide, at det er alvor,« siger Inge Heise.

På gymnasierne, i organisationerne og blandt politikerne er der en udbredt opfattelse af, at to-tre elever i hver gymnasieklasse ikke er motiverede, ødelægger det for de andre og slet ikke burde være startet i gymnasiet. Flere burde i stedet være begyndt på en faglig uddannelse, og med en ny vejledningsreform forsøger Ulla Tørnæs at give de unge mulighed for at træffe det rigtige valg. Vejlederne skal fremover igennem en uddannelse og være uafhængige af de enkelte folkeskoler.

De to eksperter er ikke sikre på, at opstramningerne i gymnasiereformen og den forbedrede vejledningsreform er tilstrækkelige til at forhindre useriøse ansøgninger til gymnasiet. Det er sekretariatschef i Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, RUE, Thyge Trentemøller, heller ikke, men han håber, at opstramningen i gymnasiet kan forhindre, at gymnasiet bliver »det lette valg« efter folkeskolen, og at den forbedrede vejledning kan motivere eleverne til at vælge andre uddannelser.

»Folkeskoleelever tænker ofte, »jeg kan altid tage på gymnasiet«. Jeg håber, at respekten for gymnasiet vil stige gennem ministerens opstramning af kravene til mødepligt, faglig kunnen og engagement, så gymnasiet for nogle ikke bare bliver en måde at udskyde uddannelsesvalget på. Sammen med vejledningsreformen kan vi forhåbentlig få flere unge til at tage et bevidst og modent valg allerede i folkeskolen,« siger Thyge Trentemøller.
Gymnasiereformen skal efter planen træde i kraft til august 2005, vejledningsreformen til januar 2004.