HK-formand til regeringen: Kom ud af starthullerne

Af | @GitteRedder

Formanden for HK, Kim Simonsen, taler dunder til regeringen: Gør noget til fordel for lønmodtagerne, tordner han. Samtidig taler han for at styrke lønmodtagernes stemme igennem en snarlig sammenlægning af de to hovedorganisationer LO og FTF. Og så ærgrer han sig over, at Metals formand optrådte på Venstres landsmøde.

Foto: Foto: HK

DUNDERTALE »Det er jo næsten på kanten til, at vi siger: ’Hvad Fanden bilder de sig ind?’«

Der er lagt op til øretæver, når Kim Simonsen går på talerstolen på HK’s kongres i denne uge. Formanden for Danmarks næststørste fagforbund med mere end 200.000 erhvervsaktive medlemmer kritiserer den socialdemokratisk ledede regering for at forsømme at bringe Danmark videre i en solidarisk retning. 

For at give lønmodtagerne en højere stemme og mere indflydelse vil den magtfulde forbundsformand også arbejde aktivt for en hurtig sammenlægning af LO og FTF.

Ifølge Kim Simonsen kunne Helle Thorning-Schmidts ministerhold have gjort langt mere for lønmodtagerne i Danmark. Han mener, at den tætte alliance, der historisk har været mellem fagbevægelsen og Socialdemokraterne, kun giver mening, hvis det er til fordel for kontorassistenter, butiksansatte, laboranter og andre fagforeningsmedlemmer. Men lige nu kan han ikke få øje på ret mange gevinster ved at have en socialdemokratisk ledet regering, fastslår han i et interview med Ugebrevet A4.

Hvad har den socialdemokratiske regering disket op med i de forløbne to år, som har været til fordel for dine medlemmer?

»Det er til at overse.«

Kan du komme i tanker om nogen konkrete fordele?

»Jeg kan ikke komme i tanker om det i forhold til, hvor de har hjulpet fagforeningen til et eller andet. Men der, hvor regeringen har hjulpet allermest – og det er først kommet nu – er i sin insisteren på offentlige investeringer. Kraner, broer og veje skal også faktureres, og det smitter af på HK. Så vækstplaner giver også beskæftigelse for os,« siger Kim Simonsen.

Hvad har de gang i?

Ret skal være ret, mener HK-formanden. Han noterer, at der med udspillet til en reform af erhvervsskolerne er nogle rigtige takter og nævner også, at der ligger en gevinst rundt om hjørnet i form af flere penge til efteruddannelse.

»Men er arbejdsmiljølovgivningen forbedret under den nuværende regering? Tjaa … Er lov omkring fleksjobbere forbedret? Nej. Så jo, der er gode ting, men hvorfor gjorde de ikke noget ved dagpengene, genoptjeningskravet, sygedagpengene? Hvorfor tog det så lang tid at sikre de mennesker, der stod til at falde ud af dagpengesystemet?«

Du udtrykker skuffelse over regeringen?

»Ja. Og det er ikke nogen hemmelighed.  Der er også sager i kategorien ærgerlige, og nogle sager er næsten på kanten af at være unødvendige.  Der er offentlighed i forvaltningen, og der er også øremærket barsel til fædre.«

Kim Simonsen fortæller, at han flere gange har prøvet at hive fat i toneangivende socialdemokrater og belært dem om flueben. At der som regering skal sættes både store og små flueben for at komme videre.

»De store flueben er som regel systemiske og koster milliarder af kroner. Men når regeringen også på nogle af de små flueben gør noget, hvor vi tænker: ’Hvad har de gang i?’ og ’Hvem fik glæde af det?’, så synes jeg, at det er ærgerligt.«

Skiftede kuglerammer og slips

Hvorfor er det gået, som det er gået for regeringen?

»Den økonomiske krise trak længere ud end forventet, og så skete der altså noget mentalt og indholdsmæssigt oppe i Det sorte tårn, da de forhandlede regeringsgrundlag. Man får fornemmelsen af, at der blev skiftet kuglerammer ud deroppe. Der skete også noget med ansvarligheden, ligesom nogle begyndte at gå mere med slips. Og dertil kommer, at man skal tælle til 90 mandater for at få noget igennem. Sådan er Danmark jo skruet sammen.«

HK-formanden beklager også, at der er kommet det, som han kalder ’en slags ærgerrig stædighed’ i de yngre socialdemokrater, der gør meget ud af lægge afstand til ryet fra Anker Jørgensens regeringer.

»Et ry med, at når de røde kommer til, fosser det ud af pengekassen, og renten og inflationen stiger. De nyere og yngre socialdemokrater er så bange for det billede, og derfor er ansvarlighedselementet blevet meget stærkt.«

For stærkt?

»Ja, i perioder for stærkt. I politik skal der være et risikoelement. Og jeg mener bestemt, at risikoelementet er til at overse ved den nuværende regering.«

Negative nærhedsoplevelser

Kim Simonsen er ikke den første i LO-toppen, der i skarpe vendinger kritiserer regeringen. Da arbejdsløse i tusindvis stod til at miste dagpengene ved årsskiftet, mente 3F’s daværende forbundsformand, Poul Erik Skov Christensen, at den socialdemokratiske formand måtte leve på ’en fremmed planet’.

Er der et paradigmeskifte på vej i forhold til LO-fagbevægelsens syn på Socialdemokraterne?

»Der har været en stor skuffelse i forbindelse med, at trepartsaftalen faldt til gulvet. Men Socialdemokraterne indkaldte dog til en trepartsaftale, som den borgerlige regering i over ti år ikke kunne nosse sig sammen til. Og vi var meget optimistiske og glade for, at der endelig kom en regering, der ville snakke med fagbevægelsen. At manøvren så ikke lykkedes, er rigtig ærgerligt og trist, men der var dog et initiativ,« siger Kim Simonsen:  

»Så der er ingen tvivl om, at paradigmeskiftet kommer efter nogle negative nærhedsoplevelser, som vi ikke har fået rystet af kroppen. Det er selvfølgelig forringelserne af dagpengene og efterlønnen, og så kommer der også en frustration over, at vi ikke rigtig kan se, at det rykker. Man taler om et spirende opsving, men vi har stadig en pæn arbejdsløshed. Og det kan godt være, at Mette Frederiksen siger, at vi skal have et nyt beskæftigelsessystem, men det sagde hun også, dagen efter hun blev minister. Se nu for pokker at komme ud af starthullerne.«

Men Kim Simonsen erklærer sig også parat til at gribe de to bolde, som, regeringen har bebudet, skal dribles hjem sammen med arbejdsmarkedets parter. Nemlig reformen af erhvervsuddannelserne og en ny beskæftigelsespolitik, når det såkaldte Carsten Koch-udvalg spiller ud i begyndelsen af 2014.

Ikke noget pænt at sige om værten

Hvordan reagerede du, da du så forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen gå på talerstolen på Venstres landsmøde i begyndelsen af oktober?

»Jeg tænkte, at det ved jeg sgu ikke selv, om jeg havde gjort. Nu kommer jeg jo selv fra Jylland, og selvfølgelig siger man mange gange ja tak, når man bliver inviteret. Men jeg kommer også fra et sted i Jylland, hvor det ikke er sikkert, at jeg rejser mig op og holder en tale, hvis jeg ikke har noget pænt at sige om værten.«  

Kim Simonsen kalder det ærgerligt, at Metals formand ikke benyttede sin tale på Venstres landsmøde til at være mere præcis i en kritik af Lars Løkke Rasmussens politik, der blandt andet lægger op til nulvækst og store besparelser på beskæftigelsesområdet. En kritik, som er udtalt i fagbevægelsen, og som Dansk Metal i hvert fald tidligere har delt, påpeger han.

»Jeg vil da gerne være så naiv at sige, at det er fint for mig, at Claus holdt den tale, hvis det betyder, at Venstre så er positive over for fradragsretten for fagforeningskontingentet. Eller hvis det betyder, at Venstre bliver mere positive over for en aktiv beskæftigelsespolitik med mere uddannelse til lønmodtagerne. Men endnu har jeg ikke set en eneste konkret politisk kvittering fra Venstre. I stedet har de høstet hele signalværdien i at få Metal til at stille op.«

Joachim B. Olsen er ikke inviteret

Er Metalformanden blot den første ud af mange LO-forbundsformænd, der optræder på kongresser hos borgerlige partier?

»Det ved jeg da ikke. Men jeg kan godt afsløre, at Joachim B. Olsen (fra Liberal Alliance, red) ikke er inviteret til at tale på HK’s kongres,« siger han. 

Det er til gengæld statsminister Helle Thorning-Schmidt, der som gæstetaler torsdag formiddag åbner HK-kongressen. Og selv om mange er skuffede over Socialdemokraternes formand, skal hun nok blive hyldet, mener Kim Simonsen. Han begiver sig igen ud i et jysk tankeeksperiment.

»I Jylland plejer man at invitere igen. Hvis jeg har været til kaffe hos dig, skal du også til kaffe hos mig. Hvis vi forestiller os, at vi får en borgerlig statsminister efter næste folketingsvalg, vil vedkommende så blive inviteret til Dansk Metals kongres? Og vil vi så se en borgerlig statsminister blive hyldet på en metalkongres?«

Kim Simonsen kalder det et spændende tankesæt. Intet kan udelukkes i disse moderne tider, og som han noterer igen og igen, arbejder fagbevægelsen sammen med de partier, der giver indflydelse. Der skal tælles til 90 mandater til gavn for medlemmerne.

»Og hvis man kan få en borgerlig statsminister til at sige, at det er vigtigt, at HK’ere får mere uddannelse, at stress og nedslidning skal bekæmpes og andre konkrete løfter, så ... «  

To maskiner uden prangende resultater

På HK-kongressen vil de knap 400 delegerede også diskutere, om HK skal arbejde for en sammenlægning af de to hovedorganisationer LO og FTF. HK-kommunal har fremsat forslag om, at en sektor i HK skal kunne melde sig ud af LO, og det har fremskyndet en debat i HK om fremtidens faglige struktur.

Kim Simonsen er en varm fortaler for at lægge LO og FTF sammen, og han er overbevist om, at det vil give medlemmerne større politisk indflydelse.

»Det fortaber sig i tågerne, hvorfor vi har to hovedorganisationer. Men da FTF blev dannet, havde vi stadig et industrisamfund.  I dag er arbejdsmarkedet anderledes. Når jeg besøger Novo Nordisk, kan jeg jo ikke se, om ham med kitlen er sygeplejerske, læge, laborant eller en metalarbejder, der justerer maskiner. Alle har hvide kitler på og har den samme arbejdsgiver,« konstaterer han.

Når HK-formanden ser på udfordringer som globalisering, udflytning af arbejdspladser, EU, dobbelte uddannelsesløft, overenskomster og arbejdsmiljø, mener han, at lønmodtagernes interesser er bedst tjent med en samlet hovedorganisation.

»I dag har vi to maskiner, der laver lidt parallelt arbejde, og da ingen af de to maskiner kan prale af prangende resultater, kunne det være fint at slå musklerne sammen og være lidt mere markante.«

Sammenlægning inden for fire til seks år

Kim Simonsen peger på, at ingen lønmodtagere er sluppet fri af de seneste års forringelser.

»Efterlønnen er også afskaffet for skolelærerne. Sygedagpengereglerne er også ændret for pædagoger og politibetjente. Vi står allesammen og småhyler fra vores eget lille hjørne, og der kan det være en mulighed at slå os sammen for at få større indflydelse.«

Flere formænd i LO-forbund har de senere år slået til lyd for en sammenlægning af LO og FTF. Hvorfor er det så svært at komme videre?

»Jeg kan være lidt bekymret for, at vi ikke alle sammen er pressede nok. Nogle gange skal vi ud på brændende platforme, og de er forskellige fra organisation til organisation. FTF er ikke udfordret af medlemstab som os, men måske mere af et tab af indflydelse. Og måske er nogle af FTFs forbund ved at indse, at det på nogle strækninger kan være en god idé at være sammen med os.«

Havde Danmarks Lærerforening været medlem af LO under forårets lærerkonflikt, tror Kim Simonsen, at der havde været en lang række sympatikonflikter, der ville have styrket lærerne under lockouten.

»Så havde lærerne ikke stået så alene, som de gjorde. Lige i øjeblikket kan jeg bare se, at alle står på en brændende platform, og ingen står på en platform og råber halleluja«.

Hvornår skal sammenlægningen ske?

»Det er ikke realistisk i indeværende kongresperiode i LO, men det vil bestemt klæde LO – hvis der er opbakning – at det sker i den næste kongresperiode. Så inden for fire til seks år. Men hvis man har fat i en frugt, der modnes hurtigt, kan det pludselig gå meget stærkt.«

Og Kim Simonsen understreger, at det ikke kun er på HK’s kongres, at en sammenlægning er på tale.  

»Om det er på baggrund af noget ideelt eller på baggrund af en katastrofe, ved jeg ikke, men i hvert fald er det på dagsordenen mange steder ude i byen. Det er en snebold, der er ved at vokse sig større, og jeg møder ikke mange, der synes, at jeg er åndssvag«, siger han. Kim Simonsen lægger ikke skjul på, at HK ønsker et mere markant, synligt og visionært LO end det, han oplever i dag. 

Medlemmerne skal sættes i højsædet

På HK’s kongres bliver der også debat om en ny måde at tænke fagforening på. Og det hænger igen sammen med, at goderne til fagforeningsmedlemmer ikke kommer af sig selv – heller ikke når det er en socialdemokratisk regering, der sidder ved roret. 

»Fagbevægelsen har jo tabt terræn. Kontrakten mellem hvad vi skulle sørge for, og hvad samfundet skal – for eksempel forsikringsydelsen til arbejdsløse – er ligesom blevet brudt. Derfor er en af vores spændende udfordringer, at vi dels skal til at gøre noget helt andet og dels skal gøre noget mere af det, vi har gjort i forvejen,« siger han.

Kim Simonsen erkender, at HK også har mistet tusindvis af medlemmer i hans tid som forbundsformand.

»For fire år siden lovede jeg, at vi nu ville sætte en prop i badekarret. Men det er ikke lykkedes,« fastslår han

For at fastholde og organisere flere butiksansatte og kontoruddannede skal medlemmerne i højsædet i HK. Kim Simonsen fremhæver, at der skal flere individuelle ydelser til. Tilbud om karriere- og uddannelsesrådgivning, om faglige netværk og meget mere skal på hylderne ved siden af overenskomster og andre kollektive rettigheder. 

»For vi smider ikke det solidariske ud med badevandet,« konstaterer han.