Hjort vil gøre op med efterlønskultur

Af

De konservative vil afskaffe efterlønnen. Socialdemokratiet vil pille ved hjørnerne af den. Venstre vil måske være med.

I morgen er det præcis fem år siden, den daværende SR-regering og oppositionen anført af Venstre overraskede danskerne med en efterlønsreform. En reform, økonomer kaldte »genial«, men som befolkningen så som et løftebrud og et angreb på velfærdssamfundet. De politiske omkostninger for Socialdemokratiet var kontante, og partiet oplevede i ugerne efter aftalen den ringeste vælgertilslutningen siden Staunings ungdom. Siden har lysten til at tale om selv den mindste ændring af efterlønsordningen været forsvindende lille på Christiansborg.

Flere målinger har ganske vist peget på, at et flertal i befolkningen er for ændringer af efterlønnen, som A4 tidligere har beskrevet. Men blandt den store gruppe af efterlønsmodtagere er modstanden udbredt. Ifølge Gallups undersøgelse for Ugebrevet A4 mener 63 procent af efterlønsmodtagerne, at efterlønnen bør være et tilbud til alle, når de fylder 60 år. Kun blandt midtervælgerne, fortrinsvis de radikale, er der markant tilslutning til, at efterlønnen alene bør være for de nedslidte. Modvinden afskrækker ikke konservatives finansordfører, Lars Barfoed.

»Der er en stor gruppe, som reelt er nedslidt og det skal en ændring tage højde for. Men det er givet, at vi må og skal reformere efterlønnen, hvis velfærdssamfundet skal hænge sammen i fremtiden,« siger han.

De konservative har foreslået, at efterlønnen ændres, så den i fremtiden reelt kun dækker de nedslidte. Fra en beslutning træffes, og til ændringen finder sted, skal der ifølge Lars Barfoed gå 10-15 år, og han havde gerne set, at beslutningen allerede var truffet. Det haster, mener han.

Derfor vil han ikke deponere de konservatives holdninger i den velfærdskommission, der frem til udgangen af 2005 skal kulegrave velfærdssamfundets fremtidige finansiering.

»Det er en fin ide med en velfærdskommission, men det er politikernes ansvar at træffe beslutninger. Partierne bliver nødt til at forholde sig til, hvordan man vil håndtere en samfundsøkonomisk udvikling, hvor der bliver færre på arbejdsmarkedet. Det kan en velfærdskommission ikke gøre for dem,« siger Lars Barfoed.

Også Socialdemokratiets arbejdsmarkedspolitiske ordfører, Jan Petersen, beklager, hvis debatten om efterlønnen bliver indkapslet i velfærdskommissionen. I begyndelsen af næste år vil Socialdemokraterne fremlægge et samlet politisk udspil om de ældres forhold på arbejdsmarkedet. Men Jan Petersens udgangspunkt er ikke at afskaffe ordningen. Dertil er danskerne alt for glade for ordningen, mener han.

Derfor vil han ikke mindske tilgangen med nye regler. I stedet skal flere ældre have lyst til at blive på arbejdsmarkedet, og det kræver en holdningsændring, ikke mindst hos virksomhederne, mener han:

»Det største problem med efterlønnen nu er, at den er skruet sammen sådan, at for mange ikke synes, det kan betale sig at arbejde.«

Beregninger viser, at en rengøringsassistent på efterløn som følge af modregningsreglerne reelt har en marginalskat på over 90 procent. Hvis hun eksempelvis tjener 90 kroner, er gevinsten efter skat altså otte kroner.

Regeringen arbejder allerede på at gøre det mere attraktivt at blive længere på arbejdsmarkedet blandt andet med en ordning, så man ikke afskriver sig sin folkepension, hvis man bliver lidt længere i sit job, siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V):

»Det handler jo også om holdninger. Når så mange mennesker siger, at de går frivilligt, fordi de vil have mere tid til sig selv, så er det jo et udtryk for en slags »efterlønskultur«. Det er vel i bund og grund det, vi skal have gjort op med.«

Men Claus Hjort Frederiksen vil ikke grundlæggende diskutere efterlønnen, før velfærdskommissionen har lagt sine konklusioner frem:

»Så får vi lejlighed til at se hele pensionssystemet under ét og tage en samlet drøftelse. Tiden er løbet fra, at vi kigger på ordningerne hver for sig. Vi skylder befolkningen at præsentere tingene i sin helhed.«