Hjort Frederiksens manglende resultater

Af

Efter et halvt år med Claus Hjort Frederiksen som beskæftigelsesminister kan regnebrættet gøres op. Kun to af ni højt profilerede forslag har han fået igennem efter egen model. Regeringens stærke minister har undervurderet det komplekse arbejdsmarked, EU, Dansk Folkeparti og fagbevægelsens styrke.

Regeringens stærke ideologiske frontløber, som tør ruske op i gamle systemer. Eller en lidt uheldig elefant, som tumler ubehjælpsomt rundt i det arbejdsmarkedspolitiske glashus. Bedømmelsen af Venstres beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen afhænger af øjnene, der ser.

Men en ting er sikkert. Det er langt fra gået, som ministeren havde forestillet sig, da han for et halvt år siden satte sit til rette i sit nyomdøbte beskæftigelsesministerium. Claus Hjort Frederiksen var fra begyndelsen udset til at gennemføre nogle af de mest kontroversielle forslag i Anders Fogh Rasmussens regeringsgrundlag. Med en plads i regeringens magtfulde koordinationsudvalg og som statsministerens nærmeste fortrolige mente man, at Claus Hjort Frederiksen var udstyret med tilstrækkelige politiske muskler til at gennemføre en mindre revolution af arbejdsmarkedet.

Seks måneder efter Hjort Frederiksens tiltrædelse kan Ugebrevet A4 gøre regnestykket op: Ud af ni højt profilerede sager fra regeringsgrundlaget er det foreløbigt kun lykkedes at komme igennem med to forslag i den form, de var fremlagt: Forlængelsen af barselsorloven og de tværfaglige a-kasser. Af de mindre profilerede sager på især arbejdsmiljøområdet er der flere sejre for Claus Hjort Frederiksen, selv om en del stadig er til forhandling.

Tre besværlige forhold

Overordnet tegner opgørelsen over de første seks måneders bedrifter et billede af en ambitiøs minister, som har haft mere end svært ved at realisere sine planer. I sidste uge blev beskæftigelsesministeren efter måneders bitter kamp presset til endnu et kompromis om det omdiskuterede deltidsforslag,  Fredag  kulminerede Hjort Frederiksens halve år i ministerstolen med fremlæggelsen af debatoplægget »flere i arbejde«. Firepartsdrøftelser skal føre frem til en plan, der skal skaffe 87.000 flere i arbejde inden 2010.  De første reaktioner på oplægget viser dog, at det bliver overordentligt vanskeligt for ministeren at nå til enighed om sine  vidtgående reformer på arbejdsmarkedet.

Flere iagttagere, som Ugebrevet A4 har talt med, peger på, at især tre forhold har overrasket beskæftigelsesministeren og været medvirkende til at gøre hans første politiske halvår mere besværligt end nødvendigt.

  • Kompleksiteten af overenskomster og aftalesystemet på det danske    arbejdsmarked har sat en kæp i hjulet for mange af de forenklede forslag. Det gælder arbejdsmiljøet, deltiden og integration af indvandrere. Samtidig har EU-lovgivningen vist sig i et par af sagerne at spille en større rolle, end ministeren havde forudset. Ligelønsstatistik, arbejdspladsvurderinger og deltid.
  • Modstanden fra Dansk Folkeparti har været forholdsvis stor på nogle af ministerens højprofilerede områder: Den statslige a-kasse, deltid og en ny arbejdsskadereform
  • Endelig er de massive protester fra fagbevægelsen over især deltidsforslaget tilsyneladende kommet bag på beskæftigelsesministeren. Claus Hjort Frederiksen har med eller mod sin vilje været med til at polarisere det politiske billede betydeligt.
Lært en lektie

Arbejdsmarkedsforsker Jesper Due, forskningscentret for arbejdsmarked FAOS, vurderer, at beskæftigelsesministeren har lært en lektie af det første halve år. Men samtidig har han med sin stil og bramfrie forslag ifølge Due sat en spændende og tiltrængt dagsorden på arbejdsmarkedet.
 »Hjort Frederiksen er kommet flyvende ind på arenaen. Han havde et politisk program med. Han har tilsyneladende ikke været klar over kompleksiteten i det danske aftalesystem. Og så har han undervurderet fagbevægelsen,« siger Jesper Due.

Konsensus-kulturen på det danske arbejdsmarked har så dybe rødder, og det er uhyre vanskeligt at foretage ensidige indgreb, viser forløbet omkring deltiden.

»Man kan godt prøve at skubbe til tingene, men man kommer til at tage hensyn til de mange aktører i forhandlings- og aftalesystemet. Den  erfaring, har beskæftigelsesministeren gjort. Og jeg tror, at han fremover vil vurdere konsekvenserne og gennemtænke sine initiativer nøjere,« siger Jesper Due.

Kortsigtet gevinst

På arbejdsmiljøområdet har Claus Hjort Frederiksen formået at tage en række stik hjem med budskaber om at fjerne unødvendigt bureaukrati. Men også her er han endt med at inddrage arbejdsmarkedets parter i udvalgsarbejde. Socialdemokratiets arbejdsmarkedsordfører Jan Petersen mener, at  forringelserne på arbejdsmiljøet på længere sigt vil give bagslag for regeringen.

»Hjort Frederiksen har haft nogle symbolsager, som har sået mistillid til, om hans intentioner er i orden. Det betyder, at han har fået fagbevægelsen imod sig i en tid, hvor han mere end nogensinde har brug for dens tilslutning til at gennemføre sit program »flere i arbejde«,« siger Jan Petersen.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) vurderer modsat beskæftigelsesministerens indsats meget positiv: »Etableringen af beskæftigelsesministeriet afspejler viljen til at sætte en ny og tidssvarende dagsorden på arbejdsmarkedsområdet,« siger DA’s administrerende direktør Jørn Neergaard Larsen.

Han mener, at parterne skal gøre sig fortjent til at blive inddraget i beslutningsprocessen.

»Det er op til os at vise, at vi har et bud på opgaven, som det er værd at lytte til. Hvis vi ikke bliver inddraget, så er det vores eget problem,« siger Neergaard Larsen.