Hjerneflugtens død

Af

Vi er – måske – vidner til et skred, hvor det borgerlige Danmark erkender, at skattetrykket ikke skræmmer den danske elite til at pakke kufferterne.

MYTE De unge kloge hjerner er på flugt ud af landet, skrev dagbladet Information i sidste uge om en ny undersøgelse fra SU-styrelsen. Dermed var der lagt op til, at regeringen – igen, igen – kunne synge den gamle sang om de kloge hoveders masseflugt væk fra landet med de høje marginalskatter. Som vi har hørt den så ofte i de seneste år. Men hov! Hvad skete der i sidste uge? Præcis det modsatte. Videnskabsminister Helge Sander (V) gik ud og beroligede med, at »selv om nogle kloge hoveder bliver i udlandet, så er der plus på hjernekontoen«. Meget mærkeligt.

Og for at det ikke skal være løgn, kunne man forleden også læse et debatindlæg, hvor direktøren for den borgerlige tænketank Cepos, Martin Ågerup, skrev » (…) hjerneflugten fra Danmark (er ikke) på nuværende tidspunkt så alvorlig, at den udgør et hovedargument for at sænke den øverste marginalskat«. Og fortsatte: »Dygtige danskere har ofte mange ting, som binder dem til Danmark, for eksempel familie og venner. Derfor vælger de fleste heldigvis at blive.«

Hjerneflugten er ikke alvorlig og ikke noget argument for at sænke marginalskatten! Sagt af en Cepos-direktør! Den lader vi lige stå et øjeblik, mens vi sunder os. Men manden har jo fuldstændig ret. Og måske er vi vidne til et skred, hvor det borgerlige Danmark langt om længe erkender, at skattetrykket ikke skræmmer den danske elite til at pakke kufferterne og rejse? Og at man ikke holder på danskerne ved at sænke marginalskatterne? Lidt naivt, ja. Men man har da lov at drømme.

Det har længe været en dokumenteret kendsgerning, at hverken æggehoveder eller topchefer er på vild flugt fra landet i nord. For nogle år siden foretog Ugebrevet A4 en analyse via Danmarks Statistik, der viste, at antallet af højtuddannede, der forlader Danmark, var faldet med 28 procent fra 2000 til 2005. Og sidste år satte vi os for at finde bare én af de danske topchefer, der skulle have forladt landet til fordel for en stor udenlandsk virksomhed. Men vi fandt ikke én! Lige bortset fra den tidligere tennisspiller og erhvervsmand Jan Leschly, der i 1979 under stor mediebevågenhed rejste til USA.

Når dygtige danskere ikke er på flugt ud af landet, skyldes det, at der er meget andet end lige pengepungen, der afgør, hvor man vil bo og lade sine børn vokse op. Naturligvis handler det om familie og venner. Men det handler i høj grad også om en række andre – nationale – faktorer. Livsvilkårene og udfoldelsesmulighederne for eksempel. I Leicester Universitys globale undersøgelse af lykkefølelsen kom danskerne ud som det folk på jorden, der er mest tilfredse med deres livsvilkår og udfoldelsesmuligheder.

Dernæst er der miljøet på arbejdspladsen, hvor European Labour Network for Economic Policy for nylig udnævnte de danske job til verdens bedste. Så er der erhvervsklimaet, hvor det stærkt borgerlige erhvervsmagasin Forbes for nylig kårede Danmark som verdens bedste sted at drive forretning. Og endelig har Danmark en sammenhængskraft, som man ikke finder andre steder i verden. Bare for at nævne nogle af de attraktive træk ved den danske samfundsmodel, der gør, at skatten hidtil ikke har fået horder af dygtige danskere til at gribe ud efter kufferten.

Lad os håbe, at dén erkendelse nu også er nået til det borgerlige Danmark, inden en ny skattereform sættes i søen.