Hjerneflugten er afblæst

Af

En ny undersøgelse viser, at antallet af danskere, der tager deres gode uddannelse under armen og flytter til udlandet, har været overraskende konstant i mere end 20 år. Og de danskere, der rejser ud, vender hjem. Ekspert: »Er problemet, at udvandringen er for lille?«

Danskerne er et folkefærd af hjemmefødninge. I en tid, hvor varer, viden og valuta krydser grænser som aldrig før, er antallet af mennesker, der forlader Danmark for at prøve lykken ude i verden, nøjagtig det samme som for 20 år siden. Sådan lyder et af nøgleresultaterne fra Ugebrevet A4’s omfattende kortlægning af udvandringen fra Danmark i perioden fra 1981 til 2002.

Kortlægningen er baseret på en særkørsel fra Danmarks Statistik, hvor udvandrernes herkomst, uddannelse, alder, køn og eventuelle genindvandring er blevet kombineret. Undersøgelsen, der således tegner et totalbillede af den samlede udvandring fra Danmark de seneste 20 år, viser blandt andet:

  • At udvandringen fra 1981 til 2002 på nær et enkelt år har ligget konstant på mellem 0,5 og 0,6 procent af befolkningen. I 1981 forlod 29.013 mennesker i alle aldersgrupper Danmark. I 2002 var tallet 30.341.
  • At mennesker med en anden herkomst end dansk i hele perioden udgør cirka halvdelen af udvandrerne.
  • At andelen af udvandrede danskere med en videregående uddannelse ikke er steget de seneste 20 år. Eksempelvis uvandrede 0,9 procent af de sundhedsvidenskabelige kandidater i 1991, mens tallet i 2002 var 0,6 procent.
  • At langt de fleste danskere, der udvandrer, vender hjem igen. Det gjaldt i 1981, og det gælder for de danskere, der forlod landet i 1990’erne.

Peder Pedersen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet og en af Danmarks førende eksperter i udvandring, siger:

»Det er en meget interessant undersøgelse, der for første gang belyser udvandringsmønstret de sidste 20 år. De mange historier i medierne og i den offentlige debat op gennem 1990’erne om, at der er en kraftigt stigende folkevandring ud af Danmark med de bedst uddannede i spidsen, skal tages med et stort gran salt.«

Frygten for, at de veluddannede forlader Danmark har fået flere erhvervsorganisationer og et parti som de konservative til at tale for, at top- og mellemskatten skal sænkes. Ikke mindst i en tid hvor Danmark skal konkurrere om den bedste arbejdskraft.

Men ifølge Peder Pedersen er der intet i danskernes udvandringsmønstre, der berettiger ændringer i skatterne.

»Der kan være mange gode grunde til at sænke eller hæve skatterne, men udvandring er ikke umiddelbart en af dem,« siger han.
I Dansk Arbejdsgiverforening mener analysechef Birgitte Anker ikke, at analysen tilføjer væsentlig ny viden:

»Analysen kan ikke bruges til at vurdere mobilitetens betydning for det danske arbejdsmarked. Faktum er, at der hvert år er flere danskere i den erhvervsaktive alder, der forlader Danmark i mere end et år, end der er danskere, der vender tilbage. Tallene viser også, at 32 procent af de danskere mellem 20 og 59 år, der forlader Danmark, har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Danskere, der udvandrer i mere end et år, er dermed væsentligt bedre uddannede end befolkningen som helhed. Faktum er også, at der ikke kommer et tilsvarende antal veluddannede udlændinge til Danmark for at arbejde,« siger Birgitte Anker. 

I 1981 var der 689 personer med en lang videregående uddannelse såsom ingeniører, læger og præster, der forlod Danmark i mere end et år. Det samme tal var i 2003 1.277. I samme periode er antallet af danskere med en lang videregående uddannelse vokset markant. 

Velfærdspuslespillet 

Den gruppe af mennesker, der hvert år forlader Danmark, har en svag overvægt af mænd, men er ellers en sammensat gruppe. Der er tømrere, som rejser til Tyskland, soldater, der drager til Balkan. Der er medfølgende ægtefæller og pensionister. Der er børn, som følger med deres forældre til Timbuktu. Gennem de seneste år er der kommet en anelse flere udvandrere i den arbejdsduelige alder. Det skyldes blandt andet, at der er kommet flere unge udlændinge til Danmark, som forlader landet efter nogle år. 

Men i puslespillet om fremtidens velfærdssamfund er der én brik, alle holder særligt skarpt øje med – nemlig om de veluddannede i stort tal forlader Danmark for at søge job i udlandet. Et fænomen som økonomerne kalder »brain drain« eller hjerneflugt.  

Sker det, vil det bringe velfærdssamfundet ud i en faretruende krydsild. For det første ryger en stor del af skattegrundlaget, fordi de veluddannede også er de højest lønnede. For det andet bliver Danmark afgørende stækket i den teknologiske udvikling, hvis fremtidens ingeniører, læger, kemikere og politologer forlader landet.

Og i den stadig mere internationaliserede økonomi er der grund til at holde ekstra øje med veluddannede danskere.

»Uddannelse er gratis i Danmark, og der er økonomisk støtte under studierne. Det gælder ikke i andre lande, hvor skatten for de højeste indkomstgrupper til gengæld ofte er lavere efter endte studier. Det betyder i teorien, at veluddannede danskere vil have en økonomisk tilskyndelse til at udvandre,« siger Peder Pedersen.

Danmarks Statistiks tal viser, at antallet af veluddannede, der udvandrer, gennem de seneste 20 år ikke har ændret sig nævneværdigt. I 1981 rejste 56 personer ud med en naturvidenskabelig kandidatgrad i bagagen, i 2002 var det tal 252. I samme periode steg udvandringen af civilingeniører, arkitekter og andre veluddannede teknikere fra 199 til 440.

Det er umiddelbart dramatiske tal, men de dækker over den simple kendsgerning, at der gennem de sidste 20 år er kommet mange flere akademikere i Danmark. I forhold til antallet af danskere med en videregående uddannelse er tallene stabile i perioden 1991 til 2002 – og der findes ikke data på det felt fra før 1991.

I 1991 drog 1,4 procent af de naturvidenskabelige kandidater af sted. Det samme tal i 2002 var ligeledes 1,4 procent. Procenten går lidt op og ned, men der er på ingen måde tale om dramatiske udsving. Det samme gælder for andre vigtige grupper såsom ingeniører og økonomer.

Gruppen af personer, der drager ud med en forskerbaggrund, er også stigende. Men igen er tallene meget små. I 1981 drog 12 forskere af sted. I slutningen af 1990’erne svingede tallet mellem 80 og 100.

»Mange forskere drager ud i en periode. Det er en del af forskningens væsen i dag,« siger Peder Pedersen.

Skat og velfærd

Ifølge professor Peder Pedersen findes der ingen entydige videnskabelige forklaringer på, hvorfor folk vælger at udvandre.

Canada har et væsentligt højere skattetryk end den store sydlige nabo, USA. Uddannelser og kultur minder om hinanden, og der er ingen sproglige barrierer. Alligevel bliver Canada ikke affolket for veluddannede mennesker. Den canadiske premiereminister Jean Chretién har selv forklaret situationen med, at Canada er et »mere menneskeligt samfund«.

»Skattetrykket har et spejlbillede, der handler om tryghed og velfærd, og det spiller nok en væsentligt rolle for mange mennesker,« siger Peder Pedersen.

Han peger på, at også familiesituationen spiller en stor rolle i beslutningen om udvandring. Den typiske emigrant er en veluddannet enlig mand i slutningen af 20’erne, der drager til Nordamerika. Lysten til at udvandre falder i takt med, at man får børn. Den mindst sandsynlige udvandrer er således en enlig mor i slutningen af 30’erne, der ikke har en længere uddannelse.
Undersøgelser viser, at udvandrerne minder meget om hinanden over tid. Og det er ifølge Peder Pedersen præcis pointen.

»Vi kan se, at uanset om konjunkturerne går op eller ned i Danmark, som de har gjort de seneste 20 år, og uanset at Danmark de seneste 20 år har gennemgået en voldsom strukturændring med flere veluddannede og en vækst i brancher, der er forbundet til vidensøkonomien, ja så er andelen af udvandrere overraskende stabilt. Der er formentligt ikke meget, man kan gøre ved det politisk,« siger han.

Han tilføjer, at det vigtigste er, om udvandrerne vender hjem. Og det gør de.

Ude godt hjemme bedst

Ugebrevet A4 har analyset de seneste 20 års genindvandringsmønster. Og også her er resultaterne en meget høj grad af stabilitet. Mellem 45 og 50 procent af udvandrerne kommer ikke tilbage til Danmark. Det tal afspejler først og fremmest, at andelen af personer med en anden herkomst end dansk udgør godt halvdelen af alle, der udvandrer fra Danmark. Det kan være amerikanske og spanske udvekslingsstuderende, og det er typisk personer, der gennem deres virksomhed er udstationeret i Danmark i en periode. De vender normalt ikke tilbage til Danmark.

Kigger man på personer med dansk uddannelse, er billedet markant anderledes. Over hele spektret af uddannelser gælder, at mellem 75 og 80 procent vender tilbage til Danmark. En ud af tre er hjemme igen i løbet af et par år og langt over halvdelen inden for fem år.

Dette mønster gælder også for personer med en dansk videregående uddannelse. I 2003 var 79 procent af de danskere med en videregående uddannelse, der drog af sted i 1981, vendt hjem. For dem, der drog ud i 1991, er tallet 77 procent, og i gruppen af veluddannede udvandrere fra 1998 er tallet 65 procent. Stabiliteten er næsten skræmmende.

Ifølge Peder Pedersen findes der ikke klare videnskabelige forklaringer på, hvorfor folk vender hjem.

»Mit indtryk er, at vi mangler en kærligheds- variabel. Hvis man finder en kæreste i udlandet, er der nok en større tilbøjelighed til at blive væk, end hvis man har en dansk kæreste. Men igen, vi kan ikke sige det helt klart, om det er skatten, arbejdet eller andre ting, der afgør, om man udvandrer permanent. Det eneste, vi kan sige med sikkerhed, er, at langt de fleste af dem, der udvandrer fra Danmark, i løbet af relativt kort tid vender tilbage,« siger han.

Ketchupeffekten

Det afgørende er dog, om stabiliteten holder. Økonomer opererer med en såkaldt ketchupeffekt, hvor det lige pludselig vælter ud af flasken. Vil flere drage af sted og færre komme tilbage?
Det Konservative Folkeparti har længe argumenteret for at sænke top- og mellemskat, ikke mindst for at undgå hjerneflugt. Partiets skatteordfører Charlotte Dyremose kalder det glædeligt, at udvandringen ikke er vokset dramatisk de seneste 20 år, men hun er overbevist, om at det, vil ændre sig:

»Jeg tror ikke, at folk bliver i Danmark i samme grad som tidligere. Flypriserne falder, de unge er mere internationalt orienteret, og arbejdsmarkedet har forandret sig. Vi kan ikke sige meget om fremtiden på baggrund af fortiden.«
Peder Pedersen har dog svært ved at se, at mønstret vil ændre sig.

»Inden for de seneste 20 år har vi fået EU's indre marked, der har været stor arbejdsløshed, højkonjunktur, flere studerende har internationale netværk og en international tankegang. Alligevel er tallene fra slutningen af 1990’erne en tro kopi af tallene fra begyndelsen af 1980’erne,« siger han.

I Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri har man længe været bekymret for, at Danmark er ved at sakke agterud, når det handler om at tiltrække veluddannede udlændinge. 
Det synspunkt er Peder Pedersen grundlæggende enig i. Men, tilføjer han:

»Ud fra en betragtning om, at dem, der drager af sted, blandt andet rejser ud for at dygtiggøre sig for at vende hjem på et højere niveau, kan man spørge sig selv, om problemet ikke er omvendt: Om ikke udvandringen af veluddannede danskere er for lille.«