Hjemvendte soldater må kæmpe sig ud af kampen

Af

Hver femte danske soldat har så svært ved at lægge geværet fra sig og komme videre med livet uden for forsvaret, at han ender i arbejdsløshed efter sin udsendelse til Afghanistan. Det vurderer soldaternes egen fagforening, der ønsker et lønnet tilbud om erhvervsuddannelse målrettet veteranerne. Et flertal af folketingspolitikerne er nu positive over for forslaget.

FARVEL TIL VÅBNENE Soldater kan forlade krigszonen, men det tager tid, før krigen forlader soldaten. For cirka en femtedel af de hjemvendte soldater er omstillingen til det civile liv så svær, at de risikerer at ryge ud i arbejdsløshed.

Derfor kræver det en helt særlig indsats fra både forsvaret og uddannelsessystemet, hvis den restgruppe af unge, hjemvendte soldater, der ellers går ud til ingenting, skal komme godt videre i livet. Det mener soldaternes egen fagforening Hærens Konstabel- og Korporalforening, HKKF. Et flertal på Christiansborg er nu villig til at se på et forslag fra HKKF, der tilbyder soldaterne lønnet erhvervsuddannelse til et fag, de brænder for.

I dag tilbydes de hjemvendte soldater et tre måneders akklimatiseringsforløb, der skal ruste dem til livet efter krigen. Men at vende hjem er en svær proces, for soldaterne har været i konstant alarmberedskab i døgnets 24 timer i de seks måneder, de er udstationeret i Afghanistan. Det giver et ekstremt højt stressniveau, der i krig holder soldaten i live, forklarer Lars Boe Nielsen, kaptajn og projektofficer ved forsvarets udslusningsordning for de udstationerede soldater.

»Inden de skal udstationeres, bruger vi rigtig meget tid i forsvaret på at øge deres reaktionsmønster, så de vænner sig til, at så snart noget pusler i en busk, så skal de skyde. Soldaten skal ikke tænke, han skal bare være skarp på at skyde, når han får ordren,« beskriver Lars Boe Nielsen.

Men når soldaten vender hjem, skal han ud af alarmberedskabet og have pulsen ned igen. Ellers kan han ikke fungere i en almindelig hverdag, hvor uddannelse, arbejde, parforhold og babymos sjældent sætter sindet mere i kog end en lunken kop kaffe fra DSB-automaten.

Den svære omstilling

Siden Danmark i 1992 sendte en fredsbevarende styrke til Balkan, har flere end 26.000 danskere været udsendt en eller flere gange i internationale operationer. Der findes intet samlet overblik over, hvordan det er gået soldaterne, når de er vendt hjem fra missioner rundt om i verden, og som oftest er det de syge og sårede veteraner, der præger mediebilledet.

Men selv blandt de raske veteraner er der god grund til at se på omstillingen til hjemmelivet, mener både soldaternes fagforening HKKF og forsvarets projektofficer Lars Boe Nielsen. Her lyder vurderingen, at cirka hver femte af de unge soldater har så svært ved at komme hjem fra en udsendelse, at de går direkte fra forsvaret ud til arbejdsløshed – og på sigt måske psykiske lidelser.

»Vi kan se, at rigtig mange af de unge soldater, der har været på en kontrakt med hæren om at blive udstationeret en enkelt gang, kommer hjem og får arbejde eller uddannelse. Men vi ser også en restgruppe, der ikke kommer videre. Det er cirka 20 procent af et hold, der ender med at gå ud til ingenting,« siger Poul Sørensen, der er konsulent i HKKF.

Og han tilføjer:

»Det er ikke holdbart. Vi har et ansvar for, at de her mennesker, som har påtaget sig stor byrde på samfundets vegne, forbinder det med noget positivt at lægge soldateridentiteten fra sig sammen med uniformen, når de vender hjem fra krig. Vi har som samfund ikke råd til at lade dem gå ud til ingenting.«

Et kulturchok

For mange af de soldater, der vender hjem efter et halvt år i Afghanistan, er overgangen fra et liv i ørkenen tæt omgivet af kammerater, hvor arbejdet giver både sammenhold, mening og et adrenalinkick ud over det sædvanlige, noget af en mental udfordring. Det kan én af USA’s førende forskere i psykiske krigstraumer, Dr. Laurie B. Slone, forklare.

»Det er de færreste soldater, der kommer hjem med svære psykiske skader efter krig. Men det er til gengæld samtlige soldater, der skal bruge tid på at omstille sig. Selv om soldaten kommer sikkert hjem uden skader, så er krigen ikke slut,« forklarer Laurie B. Slone, der er vicedirektør for forskning og uddannelse på USA’s nationale center for PTSD (posttraumatisk stress syndrom).

I dag har USA godt 23 millioner krigsveteraner, og landets næststørste ministerium er netop deres krigsveteranministerium.

»Soldater er trænet til at være i krig. Selve udstationeringen udgør et ekstremt intenst forløb, hvor de konstant er klar til aktion. At komme hjem kræver en stor mental omstilling. De går direkte fra at være et sted med ét sæt regler, sprog, temperatur og kultur til at stå nede i supermarkedet og købe ind med familien. Det er et kulturchok,« siger Laurie B. Slone.

Hun anbefaler at informere både soldater og pårørende så meget, man kan, om symptomer ved omstillingen.

»Der er mange reaktioner, som er forventelige, og det er vigtigt at dele den viden med pårørende og soldater, så de kan afstemme forventninger og give det den tid, det tager. Det er for eksempel helt normalt at have mareridt i lang tid efter, man har oplevet et traume – herunder krig.«

Én af dem, der kan bevidne, hvor svær overgangen føles, er Morten Søby, der lige er kommet hjem fra et halvt år i kamp i Afghanistan. Ugebrevet A4 møder Morten Søby på Fyn, hvor han er i gang med et tremåneders forløb i forsvaret, der skal ruste ham til livet på den anden side af militæret. Med sine 43 år er han holdets alderspræsident og har været udsendt flere gange før. Men visse dele af omstillingen bliver ikke nemmere.

»Det er frustrerende, at jeg ikke kan sove herhjemme. Min søvnrytme er helt ’fucked up’. Man er vænnet til at være ’alert’ – blev der skudt i nærheden, så er man straks klar til at reagere og hoppe i støvlerne. Det er svært at omstille sig, for jeg ligger meget søvnløs herhjemme. Altså ikke, fordi jeg har slæbt rundt på døde afghanere, men fordi enhver lyd fra gaden vækker mig,« forklarer Morten Søby, der gerne vil finde et job i byggebranchen.

Mellem to verdener

Det er svært at finde hvilepulsen, når man har været i kampberedskab i seks måneder, fortæller flere soldater til Ugebrevet A4. Og i det hele taget kan det føles meningsløst at lægge geværet fra sig for at finde skolebøgerne frem eller gå ud til et ufaglært job uden for forsvaret, som venter en stor del af de unge soldater, der blot har 9. klasses afgangseksamen bag sig, inden de aftjener værnepligten og melder sig til udstationering.

Job- og uddannelsesrådgiver i forsvaret Kirsten Høfner-Dahl møder man­-ge ­af de hjemvendte soldater. Hun forklarer, at de hjemvendte kan opdeles i typisk to grupper. Den ene gruppe er meget målrettede og ved, at udsendelsen var en kort periode, inden de skal videre til en uddannelse.

»Men den anden gruppe vil bare gerne blive i forsvaret. De vil ikke erkende, at de skal ud i det civile liv igen, for der er ingen kontrakter i forsvaret at få. Og de ufaglærte job hænger heller ikke på træerne for tiden. I den gruppe ender en del formentlig på kontanthjælp. Jeg håber, at de jobcentre, der overtager de unge efter forsvaret, kan rumme dem. Det er nemlig en gruppe, der har brug for ekstra lang tid til at lande og finde ud af, hvad de vil,« siger Kirsten Høfner-Dahl.

Finder de unge mænd ikke lysten til at forlade forsvaret og finde sig til ro i det civile samfund, går de frustrerede ud til arbejdsløshed. Hos HKKF er Poul Sørensen endnu mere bekymret for udsigterne for denne gruppe af unge mennesker:

»Vi risikerer, at de ender med at svæve mellem to verdener, og der er mange af de veteraner, der udsendes igen og igen, fordi det er det eneste sted, de synes, det er rart at være. Det er ofte også dem, der ender med at blive syge af det.«

Virker så meningsløst

Indtil 2008 havde de udstationerede soldater et ganske kort afslutningsforløb på én uge, der mest handlede om at få afleveret tøj, udstyr og sige farvel, før de gik videre ud i det civile liv til job, studier eller arbejdsløshed. Men fordi overgangen er svær for mange, har forsvaret nu et tilbud til de hjemvendte soldater om et forløb på tre måneder, hvor de med fuld løn rustes mentalt til at træde ud af forsvaret – og hjælpes ud på arbejdsmarkedet eller i gang med en uddannelse. Men selv med dette – relativt nye – akklimatiseringsforløb taber forsvaret cirka hver femte, der ikke kan overskue at komme i gang med noget civilt.

En anden af de hjemvendte soldater, der synes, det er rigtig svært at omstille sig, er 21-årige Paw Kellner.

»Jeg har været sindssygt glad for, at jeg valgte at tage i krig. Jeg har oplevet et stærkt fællesskab, set verden, og så er det en stor oplevelse at stå der, hvor grænsen mellem liv og død skærper til. Det kan du ikke få andre steder,« fortæller Paw Kellner.

»Men det har været svært at komme hjem. Inden jeg tog af sted havde jeg slet ikke begyndt mit liv. Så der er ikke et ’før’, som jeg nu kan vende tilbage til. I stedet skal jeg nu til at begynde et nyt liv, men det er svært at overskue de mange valg. Man skal gå fra at være kynisk og tænke ret sort/hvidt til at se verden nuanceret igen og begynde at finde sine følelser. Det river hårdt i nakken,« sig han og tilføjer:

»Vi valgte jo udsendelse, fordi det giver så meget mening, og så er det svært at komme hjem og starte med at søge efter et arbejde, som virker meningsløst,« siger Paw Kellner, der drømmer om enten at blive i forsvaret eller måske at blive læge, så han kan rejse ud med Læger Uden Grænser.

Reaktionen er langt fra udsædvanlig. Tværtimod er det forventeligt, at soldaterne har svært ved at komme ud af krigszonen. Der er jo det, som de er trænet intensivt til igennem hele det forløb, som de gennemgår inden udsendelse og i særdeleshed under udsendelsen, forklarer Poul Sørensen fra HKKF. Hans vurdering suppleres af projektleder i forsvaret Lars Boe Nielsen, der har ansvaret for de 154 soldater ud af 160, der er vendt hjem fra udstationering og har takket ja til et tilbud om tre måneders akklimatisering.

»Det tager lige så lang tid at få dem ned på et normalt stressleje, som det har taget at få dem derop. Men vi har kun tre måneder, så vi arbejder meget med at få dem til at slappe af igen,« fortæller Lars Boe Nielsen.

En nødvendig hånd

For den gruppe af unge, hjemvendte soldater, der har svært at finde interesse for et job eller en uddannelse uden for forsvaret, må samfundet træde til med en gulerod, mener HKKF.

»Vi bruger en masse ressourcer på at give de unge mennesker en værnepligt og derefter en reaktionsuddannelse på otte måneder i hæren. Herefter udstationerer vi dem i seks måneder, og når de kommer hjem, får de som noget relativt nyt kun tilbudt et tre måneders afviklingsforløb. Herefter sender vi dem ud i samfundet som ufaglærte og lader dem starte forfra,« siger Poul Sørensen fra HKKF let hovedrystende.

Stod det til fagforeningen, tilbød man et yderligere uddannelsesforløb for de udsendte, der efter de tre måneders akklimatiseringsforløb ikke er kommet videre.

»Vi har foreslået et uddannelsestilbud for dem, der ikke har noget at komme ud til. Vi forestiller os tre-fire måneders uddannelsesvarighed med henblik på at få nogle af dem, der ellers ville gå ud til arbejdsløshed, i gang med noget,« siger Poul Sørensen.

HKKF har allerede en aftale klar med Erhvervsuddannelsescenter Vest i Esbjerg om et grundforløb til eksempelvis vagt-, brand- eller sikkerhedsuddannelse.

»Pointen er at få dem i gang med et uddannelsesforløb, der giver dem en opkvalificering, de kan bruge i det civile samfund. Desuden kan EUC tilbyde skolehjem, hvor de langsomt kan vænne sig til at komme ud af kasernen og hjem i ensomhed. Vi foreslår løn under det forløb også. Hvis vi afleverer soldaterne til sådan et grundforløb, så har vi givet dem en god start på en ny tilværelse,« siger Poul Sørensen fra HKKF.

Politikere positive

På Christiansborg er der lutter opbakning til tiltag, der kan styrke veteranernes muligheder for at få en uddannelse. Socialdemokraterne vil gerne sikre en langt bedre overgang fra forsvaret til det ordinære uddannelsessystem, hvor flere kompetencer kan overføres.

»Vi ved, at der er en lille gruppe, der står i en særlig situation efter endt udsendelse, og netop over for den gruppe er der grund til at sikre en lidt mere håndholdt indsats. Vi vil gerne gå ind i positive drøftelser, om der skal særlige vilkår og overgangsordninger til for at sikre de unge soldater en civil ungdomsuddannelse. Og herunder er løn under uddannelse også en mulighed vi er villige til at se på,« siger Christine Antorini, der er uddannelsesordfører og suppleant i forsvarsudvalget for Socialdemokraterne.

Også regeringspartiet Venstre, der i oktober sidste år fremlagde en ny veteranpolitik med blandt andet et helt nyt veterancenter, er åbent over for forslaget fra HKKF.

»Vi er villige til at kigge på alt, hvad der kan hjælpe den enkelte individuelt, så det vil jeg ikke afvise,« siger forsvarsordfører Karsten Nonbo fra Venstre.

Han vurderer, at det ligger inden for rammerne af forsvarsforliget eventuelt at tilbyde de hjemvendte soldater et uddannelsesforløb i Esbjerg.

»Jeg vil gerne se et oplæg fra HKKF, for vi er inde i en fase, hvor vi vil gøre alt for at hjælpe veteranerne. Det har vi lovet dem, det skylder vi dem,« tilføjer Karsten Nonbo.

Også Venstres støtteparti Dansk Folkeparti bakker op – om end Hans Kristian Skibby, der er medlem af både forsvars- og uddannelsesudvalget, mener, man bør se tiden an og evaluere, om der er behov for et tilbud a la det, HKKF foreslår.

»Det er ikke en dårlig idé at støtte de hjemvendte soldater alt det, man kan. Men vi skal prioritere de midler, der er til rådighed. Den aftale, vi har lavet nu om veteranindsatsen, er god, og skal der mere til, må pengene til det findes inden for de eksisterende budgetter,« siger Hans Kristian Skibby.