Moderne arbejdstider

Danskerne elsker hjemmearbejdsdage: Men for mange af dem gør dig usynlig

Af

Hjemmearbejdsdage er udbredt på danske arbejdspladser. Arbejdsgiveren er glad, fordi produktiviteten øges, og medarbejderen er det, fordi det giver ro og fleksibilitet. Men for meget arbejde på distancen kan føre til social og faglig isolation, advarer forskere. For der sker noget, når vi bliver usynlige.

Strømpesokker og hyggestemning på stuegulvet. Husstandens kæledyr drager også fordele, når der arbejdes hjemmefra. Det er på mange måder en god løsning, men det kan også give problemer. 

Strømpesokker og hyggestemning på stuegulvet. Husstandens kæledyr drager også fordele, når der arbejdes hjemmefra. Det er på mange måder en god løsning, men det kan også give problemer. 

Foto: Scanpix/Arkiv

Du sparer transporttiden, får ro i hovedet og kan åbne døren for håndværkeren. Hjemmearbejde er i dag en fasttømret del af organiseringen på mange arbejdspladser. Ifølge Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse arbejdede 709.000 danskere hjemmefra mindst én gang i løbet af en fire ugers periode i 2015. Det var 28 procent flere end ved årtusindeskiftet. De seneste år har andelen af hjemmearbejdende danskere ligget stabilt højt.

»Hjemmearbejde er forbundet med stor fleksibilitet for lønmodtageren og muliggør, at man kan få arbejde og familieliv til at harmonere, ligesom man jo også kan have brug for retræte og koncentration til at løse en større opgave,« siger Karen Albertsen, psykolog og arbejdsmiljøforsker hos TeamArbejdsliv.

Hvis jeg har en skarp deadline og har brug for at få noget fra hånden, så fungerer det bedst hjemmefra. Anne Bechmann Clemmesen, digital læringskonsulent

29-årige Anne Bechmann Clemmensen kan godt lide at arbejde hjemme. Hun er digital læringskonsulent i virksomheden Key2know og nyder at kunne dykke ned i sit arbejde fra privaten.

»Hvis jeg har brug for at sidde uforstyrret og nørde med et eller andet kompliceret emne, lukker jeg min mail, sætter telefonen på lydløs og så kan jeg koncentrere mig. Hvis jeg har en skarp deadline og har brug for at få noget fra hånden, fungerer det bedst hjemmefra,« siger Anne, der arbejder fra sin lejlighed i København to til fire gange om måneden.

Frihed og produktivitet

At der kommer noget fra hånden derhjemme, er en af de åbenlyse fordele ved hjemme- og distancearbejde, siger arbejdsgiverne. Distancearbejde er defineret som arbejde, man laver enten fra sit hjem eller på farten, eksempelvis i toget.

Digital læringskonsulent Anne Bechmann Clemmensen vælger at arbejde hjemme, når hun har særlige koncentrationskrævende opgaver. Men hun skal ikke være meget væk fra sin arbejdsplads, før hun savner kollegialt samvær og faglig sparring. (Foto: Privat)

En undersøgelse udført i 2016 for Dansk Erhverv viser, at halvdelen af danskerne har benyttet distancearbejde i deres nuværende job. 27 procent vurderer, at de når mere derhjemme end på jobbet.

»Det handler i høj grad om produktivitet og større frihed for den enkelte. Og med de nye teknologiske muligheder er det oplagt. Man kan jo sagtens deltage i et møde, selvom man ikke er fysisk til stede,« siger Iben Posniak, som er chefkonsulent i Dansk Erhverv.

Hjemmearbejde er blevet hyldet som en løsning på ikke bare familie- og arbejdslivskabalen, men også på trafiktrængsel og udkantsproblematikker.

Hvornår er der fyraften?

Men man skal ikke være blind for, at der kan være negative følger af hjemmearbejde, siger flere forskere. Arbejdsmiljøforsker Karen Albertsen peger på, at grænseløsheden kan tage magten.

»Det kan være svært at styre. Du kan sidde der fra 7-19 og så starte igen efter aftensmaden. Der kan altså være noget rytme i hverdagen, der forsvinder. Rytme er med til at give struktur og er psykologisk set en aflastning, fordi kroppen ved, at nu er vi der, nu skal vi derhen, og nu er vi snart færdige,« siger hun.

Ifølge arbejdspsykolog og lektor ved Aalborg Universitet Einar Baldursson viser undersøgelser, at man tager færre pauser, når man arbejder fra hjemmekontoret.

»Her er man ikke optaget af, hvornår man arbejder, men af at færdiggøre opgaven. Du betragter det alene som dit ansvar, at opgaven skal være færdig og ser ikke på, hvor mange timer, det tager,« siger han.

Hanne Blume er HR-direktør i Dong Energy, hvor en del medarbejdere benytter muligheden for at arbejde hjemme. Hendes oplevelse af sine egne medarbejderes indsats på hjemmekontoret er, at folk er hårdtarbejdende og pligtopfyldende. 

»Det virker som om mange tænker: NU skal vi virkelig nå noget. I dag skal man jo bestemt ikke piske folk til noget. De fleste er så passionerede omkring deres arbejde, at man nogle gange faktisk skal trække i den anden retning,« siger hun.

Hov, gik jeg glip af noget?

Når man arbejder på distancen, afskærer man sig også fra den sociale dimension på jobbet. Det er ikke det store problem, hvis hjemmearbejdet er begrænset, og hvis man kender sine kolleger godt. Men vigtigheden af den smalltalk, der foregår, når man mødes fysisk, skal man ikke underkende, siger Karen Albertsen.

»Smalltalk bidrager til tillidsforholdet og til at se hinanden som hele personer. Hygge og smalltalk i de rette doser kan være den smørelse, som får samarbejdet om noget fagligt til at fungere lettere,«  siger hun. 

Jeg arbejdede hjemme fire dage ud af fem. Det var forfærdeligt. Michael Uhrenholt, Ledernes Hovedorganisation

Smalltalk er med til at fremme respekt og rummelighed og give forståelse for hinanden, så der bliver meget længere til, at man for eksempel ryger ind i en konflikt. Samtidig er det - for de fleste - energiopbyggende at mødes i et fællesskab.

Michael Uhrenholt er rådgiver og teamchef hos Ledernes Hovedorganisation. Han fortæller, hvordan han blev drænet for energi i et tidligere job på grund af hjemmearbejde:

»Jeg arbejdede hjemme fire dage ud af fem. Det var forfærdeligt. Det gav mig ikke energi, jeg manglede input, og jeg arbejdede også for mange timer.« 

Også Anne Bechmann Clemmensen fra Key2know lægger vægt på fællesskabet.

»Det med at kunne drikke kaffe sammen fem minutter og lige tale om andre ting end det faglige, er SÅ vigtigt for mig. Derfor vælger jeg kun hjemmearbejde, når jeg virkelig har brug for at bure mig inde, og jeg kan da godt føle lidt: Hov hvad skete der lige på kontoret i dag? Var der noget, jeg gik glip af? Man mister jo det sociale, som betyder, at man har det godt på en arbejdsplads,« siger hun.

Det duer ikke for helt nye medarbejdere at arbejde hjemme, mener hun.

»Det kræver, at man har lært folk at kende, og at ens kolleger og chef ved, at man faktisk laver noget. Det er rart, at den er klappet af.«  

Han har nok bare støvsuget

Der rammer Anne Bechmann Clemmensen det, som forskere kalder 'usynlighedsproblematikken.' For mistanker om, at hjemmearbejdende kolleger ikke laver nok, opstår rent faktisk. Det siger Peter Holdt Christensen, der er lektor på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS.

Han har gransket europæisk og amerikansk forskning om distancearbejde og siger, at det er et faktum, at vi har flere forkerte forestillinger og fordomme om mennesker, som vi ikke fysisk er i nærheden af.

»Det, at jeg kan se dig fysisk på den anden side af skrivebordet, det giver en meget ren oplevelse af, at du virkelig arbejder hårdt. Vi fastholder implicit ideen om, at det er, når mennesker er til stede, at de bidrager med en ordentlig arbejdsindsats,« siger han.

'Usynlighedsproblematikken' kan have betydning næste gang, der skal træffes en beslutning om, hvem der skal med på et konkret projekt eller forfremmes.

»Så er det ikke den mest usynlige, men hende som oftest er fysisk tilstede, der får anerkendelsen,« siger Peter Holdt Christensen.

På samme måde kan du som 'usynlig medarbejder' blive ramt, hvis noget er gået galt. 

»Hvis man ikke synes, en opgave er løst rigtigt, kan man have tendens til at tillægge 'den usynlige' nogle negative egenskaber såsom, at det er nok også fordi, han bare har støvsuget i stedet for at arbejde,« siger Peter Holdt Christensen.

Ufatteligt regeltyranni

Michael Uhrenholt har erfaringer med hjemmearbejde både som rådgiver, som chef og som ansat. Han siger:

»Det gamle ordsprog 'ude af øje, ude af sind,' det gælder faktisk. Det er ikke noget, man selv ønsker at tænke, og man kan godt se på planen, at den og den kollega arbejder hjemme, og at der bliver leveret noget. Alligevel er det ikke det samme som at se, at folk er en del af flokken og rent fysisk laver noget, det anerkender man faktisk på en anden måde.« 

Som leder er man dog nødt til at indstille sig på at være tillidsfuld, hvis ordninger om hjemmearbejde skal fungere, siger han.

Det gamle ordsprog 'ude af øje, ude af sind', det gælder faktisk. Michael Uhrenholt, Ledernes Hovedorganisation

»Jeg ved, at der på nogle virksomheder har været indført et ufatteligt regeltyranni omkring hjemmearbejde: Minutiøse planer for, hvad der skal nås. Jeg talte med en, som simpelthen valgte det fra, fordi hun følte, det var et udtryk for mistillid til hende som medarbejder.«

Michael Uhrenholt peger på, at man må afgøre med sig selv, hvad man tror på, så man ikke havner i et kontrol-mareridt.

»Som leder må man gøre op med sig selv: Stoler jeg på, at vi kan det her eller ej? Og så skal man finde en balance. Det må ikke blive for meget.«

Grænsen er nok nået

Men hvornår er man så for meget væk fra sine kolleger og arbejdspladsen? De kilder, Ugebrevet A4 har talt med til denne artikel, nævner en tommelfingerregel på maksimalt to dage om ugen.

»Arbejder man hjemme ud over de to dage, er der højere risiko for sociale konsekvenser,« siger Peter Holdt Christensen.

Men igen afhænger det af personen, arbejdspladsen og opgaverne, lyder det.

Set over en 15-årig periode lå andelen af hjemmearbejdende danskere højest i 2012, og måske har det toppet. Einar Baldursson mener i hvert fald at, 'vi formentlig har set grænsen for omfanget af hjemmearbejde'.

»Det kan undergrave kreative opgaveløsninger og videndeling, og det har man opdaget. Det moderne arbejde er ekstremt kooperativt. Vi er allesammen forbundet med masser af kolleger. Moderne arbejdspladser fungerer langt hen af vejen kun på samarbejde og tilstedeværelse,« siger han.

Teamfølelsen er vigtig

Arbejde er ofte en holdsport, og så duer det ikke, hvis det faste mandskab ikke som udgangspunkt er på banen samtidig. Som Hanne Blume fra Dong Energy siger:

»Det er noget med, at man er en del af det faste rul. Oplevelsen af at være en del af et team, der løser noget sammen, forstærkes, når du er fysisk sammen med dine kolleger.«

Hjemmearbejde skal altså være den fleksible løsning, der kan bruges ind imellem. Som buffer ved koncentrationsopgaver eller som elastik i hverdagen. Samtlige kilder peger på tillid som essentielt, hvis det skal fungere. Anne Bechmann Clemmensen kan kun slappe af, når hun arbejder hjemme, fordi hun kender sine kolleger godt og arbejder i 'et stærkt tillidsfuldt miljø'.

»Jeg har aldrig følt mig som en snyder. Måske en enkelt gang, hvis jeg har sat en vask over, så har jeg tænkt: Hm, det er måske ikke så godt. Men 99 procent af tiden, der sidder jeg jo og arbejder.«