Hjemløse skatteelskere

Af

Hvem skal man stemme på, hvis man gerne vil betale mere i skat for bedre offentlig service? 45 procent af vælgerne står klar med pengepungen – men alle partier bortset fra Enhedslisten, siger »Nej, tak!«. Åbenheden over for skattestigninger kan dog give nye muligheder for skattekommissionens arbejde, påpeger ekspert.

BETALINGSVILJE I en rundkørsel uden for den nye DR-by i Ørestad har en lille flok kvinder i den seneste uge stået klar til de københavnske morgentrafikanter med et »Dyt lønnen op«-banner. Resultatet er en ujævn bilhornskoncert og glade vink tilbage fra de aktionerende offentligt ansatte kvinder bag bannerne. Spørgsmålet er, om koncerten ville forstumme, hvis der i stedet havde stået »Dyt skatten op«.

En ny måling foretaget af Zapera for Ugebrevet A4 tyder på, at der i hvert fald ikke ville blive helt stille i rundkørslen på Ørestads Boulevard. 45 procent af vælgerne erklærer sig faktisk enige i, at de samlede skatter gerne må stige – hvis pengene vel og mærke bruges på mere velfærd. Kommer bilisterne fra oppositionspartierne, er der fuld tryk på hornet: 65 procent af S-vælgerne, 67 procent af de radikale vælgere, 73 procent af SF’s vælgere og 91 procent af Enhedslistens vælgere er klar til at finansiere mere velfærd med højere skatter, viser målingen fra Zapera.

»Politikerne må reagere ved at erkende, at der er et behov for at investere i velfærdsydelser. Det er befolkningen jo også blevet lovet fra alle sider,« siger professor i økonomi på Roskilde Universitetscenter Bent Greve.

Men skatteglade vælgere må se meget langt til venstre i folketinget for at finde et parti, der er klar til at kræve pengene ind til mere velfærd. Selv SF lagde på partiets landsmøde op til en skattereform, der holder det samlede skatteniveau i ro, og den socialdemokratiske formand, Helle Thorning-Schmidt, har arbejdet så grundigt på at bortmane regeringens skræmmebillede af socialdemokraterne som nogle, der kun pønser på at få skattefars fingre ned i gode borgeres lommer, at Socialdemokraterne næppe foreslår skattestigninger i de næste mange, mange år.

Gratis omgang

Alligevel mener Socialdemokraternes skatteordfører, Nick Hækkerup, at de hjemløse, skatteglade vælgere hører hjemme i S. Her får de nemlig mere velfærd – helt gratis.

»De skal stemme på os, for så får de mere velfærd. Den store fordel er, at de ikke behøver betale mere i skat for at få det,« lover Nick Hækkerup:

»Vi har et overskud i statskassen på 68 milliarder kroner – det er 68.000 millioner! – og vores udlandsgæld er snart væk. Så vi er i virkeligheden i en situation, hvor vi ikke behøver kræve flere skatter op. Lad os dog tage nogle af de penge, vi allerede får ind. Der er rigeligt at tage af.«

Men så let er det ikke, protesterer professor Bent Greve.

»Det mener jeg simpelthen ikke, man kan sige. Det er rigtigt, at der er overskud lige nu, men der skal ikke meget til, før det overskud er væk. Det er i høj grad konjunkturbestemt. Man kan ikke bruge ret mange milliarder af de her penge, før man kommer i karambolage med nogle balancer i dansk økonomi. Noget af det handler også om, at vi har haft overskud fra olien i Nordsøen,« siger Bent Greve, der højst mener, at man kan tillade sig at bruge fem milliarder kroner fra den konto.

Men det er også en slags penge, mener Socialdemokraternes skatteordfører:

»Når regeringen slås med kommunerne om besparelser, så handler det jo om to millioner hér og to millioner dér. De penge har vi. Det er kun et spørgsmål om, hvad man vælger at bruge dem på. Det danske samfund er rigeligt velpolstret til at kunne levere mere velfærd for den skatteprocent, vi har i dag,« mener Nick Hækkerup.

Heller ikke SF anser det længere for nødvendigt at skrue skatterne i vejret for at give vælgerne betydeligt mere og bedre velfærd.

»Lige nu har vi noget, som officielt bliver kaldt et skattestop, men der er reelt tale om skattelettelser. Hvis vi havde opkrævet samme procentvise skat og afgifter de seneste syv år, så havde vi haft 40 milliarder mere at gøre godt med i dag. Vores udgangspunkt er sådan set, at den skattebetaling, vi har i dag, er ok, hvis regeringen vel og at mærke holdt skatten i ro i stedet for at give skattelettelser på 12,5 milliarder kroner i år og næste år. For de penge kunne vi jo både købe ligeløn til pædagogerne, renovere folkeskoler og skaffe flere hænder til ældreplejen,« mener SF’s skatteordfører Ole Sohn.

Vil vælgerne virkelig betale?

Selv om det lugter lidt af fisk, så kan vælgerne altså højst miste skattelettelser ved at stemme på SF. Skal de have lov at betale for flere voksne i børnehaven eller mere hjemmehjælp til bedstemor, må de helt ud til Enhedslisten på den yderste venstrefløj – men her er det såmænd også gratis, for skulle det lille spærregrænsetruede parti foreslå skattestigninger, kan vælgerne være sikre på, at de aldrig får flertal for det i Folketinget.

Spørgsmålet er også, om skattestigninger virkelig er det, vælgerne ønsker.

»Jeg tror ikke, den vil holde for alle i stemmeboksen,« vurderer Bent Greve og uddyber:

»Det er en bekræftelse af, at velfærd er kommet højt på dagsordenen. Når man skal omsætte den her betalingsvilje til real politik, er det spørgsmålet, hvad man kan blive enige om, for det er jo ikke sikkert, det er den samme velfærd, man vil betale for. Nogle vil måske kun betale for bedre ældrepleje, mens andre går mere op i skolerne. Og hvilke typer af skatter vil befolkningen acceptere? Højere skat på benzin? Højere boligskatter? Det er ikke så enkelt at omsætte det her politisk uden at brænde fingrene.«

Professor i statskundskab på Aarhus Universitet Christoffer Green-Pedersen mener godt, man kan tage vælgernes betalingsvillighed for gode varer – men kun så længe, der er en klar kobling mellem skat og velfærd:

»Jeg tror godt, et stykke hen ad vejen, at vælgerne vil acceptere højere skatter. Men vi vil selvfølgelig altid hellere have det gratis. Så det kræver, at der er et klart politisk billede af, at højere skatter er en forudsætning for den velfærd, befolkningen ønsker. Og den sammenhæng står nok ikke lysende klart med den økonomi, vi har i dag.«

Oppositionen vælger da også at tolke vælgernes skatteglæde som et klart signal om, at de ønsker, at politikerne skal prioritere den offentlige service højt i en situation med økonomisk overskud. Nick Hækkerup mener ligefrem at kunne læse i tallene, at den »socialdemokratiske folkesjæl« lever i befolkningen.

»Jeg tror, at det, vælgerne i virkeligheden siger, er, at de tror på fællesskabet og ønsker, at vi skal finansiere velfærden ad den vej. Hvis det går godt, så vil de gerne have, at pengene også går til offentlig service. Det bekræfter, at den grundlæggende socialdemokratiske tanke stadig besjæler danskerne.«

Ole Sohn glæder sig også over, at danskerne vil prioritere velfærden frem for privatøkonomien. Heller ikke han køber længere præmissen om, at »hvis man går ind for velfærd, så skal man også gå ind for højere skat«.

»Det er en gammeldags måde at diskutere skattepolitik, hvor venstrefløjen vil have højere skatter og højrefløjen lavere. Sådan ser det ikke ud i dag. Men det betyder ikke, at vi er ens, selv om vi er enige om, at det er fornuftigt at få indkomstskatterne ned i en globaliseret verden, hvor arbejdskraften kan vandre frit over grænserne. Regeringen vil jo ikke indtægtsregulere af børnechecken, omfordele folkepensionen, beskatte forurening – eller have en boligbeskatning, som er mere retfærdig.«

Skattelettelser vil møde modstand

Den slags ændringer af skatten, vil befolkningen også være åbne over for, mener Bent Greve på baggrund af A4’s undersøgelse. Han peger på, at der kan åbne sig nye politiske muligheder, når skattekommissionen i 2009 kommer med sine forslag til en omlægning af skattesystemet.

»Når regeringen nu har åbnet et skattevindue med skattekommissionen, så kan det være en mulighed for eksempel at lade afgifterne stige med lønudviklingen i stedet for, som nu, at låse dem fast krone til krone på grund af skattestoppet. Eller kigge på beskatningen af pensioner. Man skal gå hele batteriet igennem. Det handler om meget andet end indkomstskatter,« fastslår Bent Greve.

Under alle omstændigheder viser målingen fra Zapera, at det kan blive særdeles vanskeligt for regeringen at gennemføre nye skattelettelser, vurderer Christoffer Green-Pedersen:

»Det er i hvert fald helt afgørende, at de ikke bliver bundet sammen med nedskæringer. Erfaringen er, at man sjældent har fået den store belønning for at give skattelettelser. Det har nok glædet nogle konservative vælgere, men det er ikke noget, der generelt får danskerne til at flyve hen i stemmeboksen med armene i vejret.«