Hjemløse på hotel koster millioner

Af | @MichaelBraemer

Københavns Kommune solgte i 1990’erne sine knap 20.000 boliger som led i en økonomisk genopretning. En succes, konkluderer en rapport med fokus på de beboere, der nærmest fik deres bolig foræret. En katastrofe, siger byens familie- og arbejdsmarkedsborgmester, hvis udgifter til indkvartering af akut boligløse nu eksploderer.

Erfaringerne fra Københavns Kommunes salg af sine boligejendomme i 90’erne skal være med til at forme det kommende lovforslag om køb af almene boliger. Problemet er bare, at erfaringerne helt afhænger af øjnene, der ser.

For familie- og arbejdsmarkedsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) at se, er de katastrofale. Med salget mistede Københavns Kommune nemlig over halvdelen af de boliger, den brugte til at løse boligsociale opgaver. Tilbage er den tredjedel af byens almene boliger – 18.000 – som kommunen disponerer over.

I dag står Bo Asmus Kjeldgaard med en støt voksende venteliste på nu 739 boligløse familier. For at forhindre, at almindelige mennesker skal overnatte på gaden, brugte kommune sidste år 8,7 millioner kroner på hoteller. Det beløb bliver så rigeligt overgået i år, hvor der alene i første kvartal blev brugt 5,5 millioner kroner på hotelregninger.

»Hvis regeringen begynder at sælge ud af de almene boliger, vil vi få endnu større problemer. Det vil være fuldstændig hovedløst, for vi mangler jo tværtimod almene boliger i København,« siger han.

Tilfredse ejere

Hvis regeringen hellere vil høre positive erfaringer med salget af de kommunale boliger, skal de i stedet støtte sig til den rapport, som analyseinstituttet COWI udarbejdede i 2000, efter at samtlige 19.300 kommunale boliger var blevet solgt.

90 procent af boligerne blev solgt til andelsforeninger for et andelsindskud, der i gennemsnit var på 329 kroner per kvadratmeter – eller hvad der svarer til prisen for et middelmådigt parketgulv. Ikke så sært, at COWI har talt med tilfredse andelshavere. Bortset fra prisen mener alle andelsboligforeninger, at det samlet set er blevet mere attraktivt at bo i deres ejendom efter overtagelsen. De har oplevet fysiske forbedringer og et større engagement blandt beboerne.

Men sammensætningen af beboerne er også blevet en anden, konstaterer COWI. Hvor kriterierne for udvælgelse af indflyttere i ejendommen før var sociale, er de nu blevet økonomiske og normmæssige. Selv om der kun er sket mindre ændringer i beboersammensætningen i ejendommene, forventer instituttet derfor, at forskellene i forhold til befolkningen i Københavns Kommune som helhed udlignes på lang sigt.

Far flyttede i hule

Socialt afvigende er uønskede i de tidligere kommunale boliger. Dem må kommunen skaffe tag over hovedet i det begrænsede antal boliger, den har til rådighed.

Ellen Hansen, leder af Boligfonden for enlige mødre og fædre, har oplevet, at det har ført til markante stramninger af den hjælp, kommunen tilbyder borgere uden andet problem end boligmangel. Fonden har et begrænset antal nødboliger, som midlertidigt tildeles forældre, der har været ude for en skilsmisse.

»Der er sket så mange stramninger i den kommunale anvisning, at vi oversvømmes af boligløse, men ellers velfungerende mennesker, som kommunen ikke vil hjælpe. Da kommunen solgte sine 20.000 boliger gik det rigtig, rigtig galt. Jeg kan slet ikke forstå, at man nu vil sælge yderligere ud af det eneste, der er til at betale for folk med én indtægt,« siger hun.

Ellen Hansen har ikke opgivet håbet om at råbe politikerne op og har været med til at etablere en arbejdsgruppe sammen med andre private organisationer. Gruppen har netop skrevet til det udvalg, der skal forberede loven om salg af de almene boliger, og håber nu på et foretræde.

»Vi har haft en far, der måtte bo i sin bil, én anden, der boede på toilettet på arbejde, og en tredje, der byggede en hule i skoven. Og vi taler om folk, der skal have samkvem med deres børn. Mange kan ikke gøre andet end at vente på, at deres bolignød fører til arbejdsløshed eller psykisk sygdom. Først når der er sociale problemer, vil kommunen hjælpe. Det er virkelig spild af menneskelige ressourcer,« mener hun.

Social eksport

I Rødby Kommune har man tidligere råbt op om social eksport, når trykket i hovedstaden blev for stort. Den sydlollandske kommune med de mange billige boliger, som siden midten af 90’erne er blevet ledige efter tabet af 1.000 statslige arbejdspladser, har virket attraktiv på kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister fra Københavnsområdet.

Derfor kan kommunen i dag tælle 463 kontanthjælpsmodtagere ud af en befolkning på små 7.000 – et antal, man ellers skal op i en kommune med rundt regnet 50.000 indbyggere for at finde.

Den nuværende Venstre-borgmester Hans Ole Sørensen har imidlertid ingen mening om regeringens planer om salg af almene boliger. Han konstaterer dog:

»Hver gang der forsvinder lejligheder i København til den kategori af mennesker, søger de andre steder hen. Og eftersom vi stadig har ledige lejligheder, vil vi kunne blive ramt.«