NEJ, NEJ OG ATTER NEJ

Hjælpen til samfundets svageste skrumper

Af

På fem år har kommunerne skåret over 800 millioner kroner væk af støtten til økonomisk trængte. Flere får nej, når de søger om støtte til blandt andet sygebehandling, flyttehjælp eller tilskud til begravelse. Spar selv op af kontanthjælpen og betal selv, lyder beskeden. Men organisationer oplever, at nogle bliver hjemløse og dropper medicin, når de ikke får støtte.

Selv om der bliver flere kontanthjælpsmodtagere, udbetaler kommunerne mindre og mindre i støtte til medicin, flytteudgifter og husleje til samfundets svageste. 

Selv om der bliver flere kontanthjælpsmodtagere, udbetaler kommunerne mindre og mindre i støtte til medicin, flytteudgifter og husleje til samfundets svageste. 

Foto: Christian Lindgren/Scanpix

Afslag. Afslag. Afslag. Stadig flere økonomisk trængte danskere får nej, når de søger om at få dækket enkeltudgifter. Det kan være afslag på hjælp til huslejen, så de ikke mister boligen. Eller på sygeudgifter, tandlægeregninger og medicin. Eller på hjælp med flytteudgifter eller tilskud til begravelse.

I 2013 brugte kommunerne 2,3 milliarder kroner til særlig støtte efter Aktivloven. Det er 837 millioner kroner mindre end i 2008, viser tal fra Danmarks Statistik, som Ugebrevet A4 har analyseret og renset for inflation.

837 millioner kroner skåret på fem årForrige år brugte kommunerne 2.326 millioner kroner på hjælp i særlige tilfælde. Det er 837 millioner kroner mindre end i 2008.
Kilde: Danmarks Statistik. Tallene er renset for inflation og omregnet til 2014 priser.

Marianne Jensen fra Vivild på Djursland er en af de kontanthjælpsmodtagere, som har fået afslag. Da hendes samlever gennem 37 år døde mellem jul og nytår, søgte hun om støtte til den billigste gravsten, hun kunne finde til fællesgraven på kirkegårdens plæne. Men hun fik afslag blandt andet med begrundelsen, at ’det ikke er helt afgørende for din livsførelse’, og at ’der findes andre og billigere alternativer’. Det billigere alternativ, fik hun at vide over telefonen, var de ukendtes grav.

»Det er som om, kommunen kasserer ham. Han har ikke ret til at få en sten og bliver dømt uværdig til at blive husket. Det minder om gamle dage, hvor de fattige blev begravet uden for kirkegården, fordi de var ikke-egnede til at være hos det bedre borgerskab,« mener Marianne Jensen, som blev arrig indvendig og chokeret.

Klik her for at læse artiklen: Marianne på kontanthjælp: Ingen hjælp til en gravsten

Afdelingsleder Morten Mygind fra borgerservicecentret i Norddjurs Kommune oplyser, at man ikke kan sige, at man aldrig kan få støtte til en gravsten. Det afhænger af et individuelt skøn.

Men det er blevet sværere at få enkeltydelser, dokumenterer tal fra Danmarks Statistik. 89.145 danskere fik forrige år særlig hjælp efter Aktivloven. Det er 18.695 færre end i 2008.

Og i år forventer kommunerne igen at bruge færre penge på blandt andet enkeltudgifter, flytning og hjælp til efterladte, viser kommunernes budgetter, som A4 har analyseret.

Nedskæringerne på enkeltydelser fortsætter I år har kommunerne afsat 189 millioner kroner på budgetterne til hjælp til enkeltydelser, flytning og indskud. Det er 39 millioner kroner mindre end sidste år.
Kilde: Danmarks Statistik. Den kommunale kontoplan punkt 5.72.008 og 006 og 017. Tallene er renset for inflation og omregnet til 2014 priser.

Strammere skøn giver stribevis af afslag

Socialrådgiverforeningen oplever, at kommunerne målrettet har sænket serviceniveauet de senere år.

De borgere, der har allermindst i Danmark, oplever det som en markant stramning, og de er frustrerede. Majbrit Berlau, formand, Dansk Socialrådgiverforening

Loven for enkeltydelser har ikke ændret sig, men det har praksis. Sagsbehandleren har altid skullet skønne, om den enkelte har krav på ydelsen. Findes der billigere løsninger? Er udgiften pludseligt opstået, eller har borgeren haft mulighed for selv at spare op? Kommunernes strammere økonomi betyder, at flere skøn i dag fører til et afslag.

»Kommunerne strammer fortolkningen af loven. Man er mere skarp på, hvornår der er tale om en uforudset udgift. De borgere, der har allermindst i Danmark, oplever det som en markant stramning, og de er frustrerede,« siger Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening.

Hun fortæller, at enkeltydelser naturligvis ikke skal være en ladeport, hvor kommuner betaler alle mulige ting, som folk selv burde spare op til. Men praksis er strammet, så socialrådgivere og andre faggrupper, der arbejder med ydelser, har fået mindre fleksibilitet til at hjælpe borgere, der er i en vanskelig livssituation.

»Det presser socialrådgivere, fordi vi ikke altid synes, at praksis er fagligt intelligent. Det kan være toptåbeligt ikke at tilkende enkeltydelser, hvis folk mister el og varme eller for eksempel ikke har råd til tandlægebehandling og må gå til jobsamtale med rådne fortænder,« siger hun og ville ønske en mere intelligent brug af enkeltydelserne.

For eksempel vil det være klogt midlertidigt at betale regninger i en familie, hvor mor og børn er på rette spor for at undgå en anbringelse.

»Det ville være en intelligent investering. I dag hænder det desværre, at den ene enhed spænder ben for, hvad den anden har gang i,« mener Majbrit Berlau.

Folk må selv biddrage

Kommunerne har skærpet kravene for at få støtte, medgiver Helle Linnet, formand for Foreningen af Socialchefer.

Hvis folk har behov for støtte til en barnevogn, behøver det ikke at være den bedste model, men den nødvendige og tilstrækkelige. Helle Linnet, formand, Foreningen af Socialchefer

I dag undersøger man nøje, om der findes billigere alternativer, når folk søger om hjælp.

»Hvis folk har behov for støtte til en barnevogn, behøver det ikke at være den bedste model, men den nødvendige og tilstrækkelige,« oplyser hun og peger på, at der er grænser for kommunernes støtte.

»Det er en balance mellem at hjælpe, og at folk selv skal bidrage. Hvis folk ikke prioriterer medicin eller husleje, kan kommunen ikke blive ved med at hjælpe,« mener hun.

Der er dog mennesker, der lever på kanten og ikke magter at bidrage, og de skal have hjælp, fortæller Helle Linnet. Hun oplever dog, at det kan være en bedre hjælp at sætte folk under administration og hjælpe med økonomisk rådgivning, end at kommunen blot betaler regninger. Det er en mere holdbar løsning, som flere kommuner benytter, siger hun.

KL kan til gengæld ikke genkende billedet af, at kommunerne har ændret praksis og i større omfang giver afslag på enkeltydelser. Når kommunerne bruger færre penge, kan det også skyldes, at nogle ting bliver billigere.

»Der findes billigere alternativer, når det drejer sig om støtte til it, computer og teknologi. Samtidig betyder fjernelsen af introduktionsydelsen, starthjælpen og kontanthjælpsloftet, at flere har fået råd til mere og derfor ikke søger om enkeltydelser,« mener Brian Siggaard, chefkonsulent i KL. Han kan dog ikke bedømme, om behovet for enkeltydelserne samlet set er blevet mindre.

Hjemløse får afslag på støtte til husleje

Flere organisationer oplever dog klare stramninger og flere afslag på enkeltydelser. I år har kommunerne afsat 189 millioner kroner på budgettet til enkeltudgifter og flytning. Tilbage i 2010 lød beløbet på 302 millioner kroner.

De hjemløse lever et liv i kaos. Når de kommer til kommunen, får de at vide, at de skal dokumentere, hvad de har brugt pengene på. Men man får ingen kvitteringer på væresteder, vaskerier, eller når man bruger bagagebokse. René Nielsen, udviklingskonsulent, SAND

Netop støtte til indskud og etablering i en bolig får mange hjemløse afslag på, oplever René Nielsen, udviklingskonsulent i SAND, de hjemløses landsorganisation. Der bliver især givet afslag, fordi den hjemløse ikke kan dokumentere sine udgifter.

»De hjemløse lever et liv i kaos. Når de kommer til kommunen, får de at vide, at de skal dokumentere, hvad de har brugt pengene på. Men man får ingen kvitteringer på væresteder, vaskerier, eller når man bruger bagagebokse. Samtidig lever hjemløse et omtumlet liv, hvor pungen med kvitteringer kan blive stjålet, og mange evner ikke at lave et bæredygtigt budget,« siger han.

SAND ser også eksempler på, at kommunerne giver afslag på støtte til indskud med den begrundelse, at den hjemløse selv burde have sparet op. Resultatet er, at det bliver vanskeligere at komme væk fra gaden.

Sindslidende skal tage sig sammen

Landsforeningen SIND oplever, at flere sindslidende ikke kan flytte, når de får afslag på enkeltydelser, og af og til mister folk deres hjem.

»Vi har haft sager, hvor sindslidende gerne ville flytte fra en dyrere til en billigere lejlighed, men ikke kunne få hjælp til flytningen. Det fastholder folk i social udsathed og forværrer situationen,« mener landsformand Knud Kristensen.

Der kommer en moralisering om, at den udgift burde du have forudset. Men har man en psykisk sygdom, er livet ikke altid let at forudse. Knud Kristensen, landsformand, SIND

Ofte får psykisk syge afslag på enkeltydelser med den begrundelse, at de burde have lagt penge til side, fortæller Knud Kristensen.

»Der kommer en moralisering om, at den udgift burde du have forudset. Men har man en psykisk sygdom, er livet ikke altid let at forudse. Kommunerne mangler en forståelse af, at folk kan have det svært og have hovedet fyldt af andre tanker. Det nytter ikke at sige, at de burde spare op. Det svarer til at fortælle deprimerede, at de bare skal tage sig sammen for at få det bedre,« siger han og anerkender, at det ikke er en nem opgave for socialrådgiverne at vurdere, hvem der har behov for enkeltydelser.

»Der er svært at se, hvem der er en sjuft og burde spare op, og hvem der ikke magter det.«

Arbejdsløse dropper at købe medicin

Også når det drejer sig om hjælp til udgifter til sygebehandling, har kommunerne sænket støtten. Tilbage i 2010 havde kommunerne afsat 174 millioner kroner til formålet, mens der på budgettet for i år står 120 millioner kroner.

Der er ingen tvivl om, at borgere må gå fra apoteker uden medicin. Det er frustrerende for dem og os. Anne Kahns, formand, Apotekerforeningen

Landets apotekere ser jævnligt eksempler på, at folk opgiver at købe den medicin, de har fået ordineret, fordi de ikke har råd.

»Der er ingen tvivl om, at borgere må gå fra apoteker uden medicin. Det er frustrerende for dem og os,« fortæller Anne Kahns, formand for Apotekerforeningen.

Arbejdsløse og førtidspensionister har generelt flere sygdomme og kroniske lidelser end resten af befolkningen, og det har store konsekvenser, når folk ikke får medicin.

»Det kan være med til at fastholde folk i sygdom og giver en nedsat livskvalitet,« siger Anne Kahns.

I dag kan man få kronikertilskud, hvis man bruger over 17.738 kroner om året på medicin og selv har betalt den første del på 3.830 kroner. Men nogle arbejdsløse ligger lidt under og har svært ved at få råd, hvis de ikke får kommunal støtte. Det gør situationen endnu vanskeligere, at man først begynder at få statsligt medicintilskud, når man selv har betalt sin del af regningen. I begyndelse af tilskudsåret er medicinen derfor dyrere, og har man store udgifter, falder prisen så løbende. Men de økonomisk svageste får ikke altid sparet op til de perioder, hvor medicinregningen er høj.

»Der er behov for at indrette tilskudssystemet bedre, så prisen bliver mere jævn,« mener Anne Kahns.

Foreningen for Socialchefer peger på, at det også er folks eget ansvar at spare op til medicin og husleje.

»Den enkelte vælger selv, hvad der er vigtigt. Hvis man ryger 60 cigaretter om dagen eller bruger pengene på øl og andre ting, kan det betyde, at der ikke bliver råd til medicin,« understreger Helle Linnet.

Sikkerhedsnettet har fået huller

Når færre økonomisk trængte i dag får hjælp, skyldes det ikke, at behovet for støtte nødvendigvis er blevet mindre. Godt nok er den lave introduktions- og startydelse for flygtninge fjernet, fortæller Jørgen Goul Andersen, professor på Aalborg Universitet og forsker i marginalisering. Men til gengæld betyder førtidspensionsreformen, at flere bliver hængende på kontanthjælp. Dagpengereformen og loven om gensidig forsørgelsespligt betyder også, at flere har fået en stram økonomi.

Faktisk viser tal fra Danmarks Statistik, at antallet af personer på kontanthjælp steg fra 200.409 personer i 2007 til 275.936 forrige år. Det er i samme periode, at kommunerne har skåret i støtten til enkeltudgifter.

Flere må deles om mindreUdviklingen i personer på kontanthjælp og kommunernes udgifter til særlig hjælp fra 2008 til 2013.
Kilde: Danmarks Statistik. Indekstallet viser, hvordan udviklingen har været i forhold til 2008, som er sat til 100. Hvis indekset i 2013 for eksempel er 120, har stigningen været på 20 procent. Er indekset 70 har der været et fald på 30 procent i perioden.

»Det sociale sikkerhedsnet er blevet mindre fintmasket. Man skal ikke blive langvarig syg og arbejdsløs, for så kan man ryge ud i en voldsom deroute. Der er grupper, som i dag er socialt marginaliserede, som ikke ville have været det tidligere,« fortæller Jørgen Goul Andersen.