Historisk plan for et nyt og stærkere LO

Nye fælles værdier for fagbevægelsen, nyt arbejdsgrundlag og en helt ny beslutningsstruktur. Her er, punkt for punkt, planen, som skal gøre LO mere manøvredygtig.

Fredag besluttede LO’s hovedbestyrelse at fremlægge en plan for en vidtgående reform af LO. Planen skal danne grundlaget for en helt ny hovedorganisation i Danmark. Afviklingen af partistøtten til Socialdemokratiet er i den forbindelse en lille, men meget vigtig brik i bestræbelserne på at styrke sammenholdet i LO-familien og forbedre LO’s politiske indflydelse.

På de indre linjer har LO arbejdet på reformen i cirka et år. Det første skridt blev taget med en såkaldt interessentundersøgelse, som sidste år tegnede et meget kritisk billede af det interne samarbejde mellem LO som hovedorganisation og de 20 medlemsorganisationer. Blandt andet afslørede interessentundersøgelsen, at der ikke i fagbevægelsen eksisterer et fælles værdigrundlag, som strategier og handlinger tilrettelægges ud fra. Flere forbund udtrykte i undersøgelsen direkte mistillid til LO-systemet, og det dårlige samarbejde har ført til et helt uhensigtsmæssigt dobbeltarbejde og kontrol af hinandens arbejde internt i fagbevægelsen. Undersøgelsen viste desuden, at beslutningsstrukturen har været uklar, og at der har manglet fælles »ejerskab« til de politikker og strategier, som LO har stået for. Endelig har der været uenighed om, hvor »smalt« eller »bredt« LO overhovedet skal være i fremtiden. Senere viste en undersøgelse af LO’s image, at der i offentligheden er en alarmerende lav opbakning til hovedorganisationens faglige og politiske arbejde.

Fire forslag til reform
Det er den række af misforhold, som reformen af LO blandt andet skal rette op på, samtidig med at den skal skaffe hovedorganisationen et større manøvrerum i forhold til det politiske system. LO-ledelsens besøgsrunde til forbundene og arbejdet i en særlig projektgruppe har vist, at der trods kritikken er stor opbakning til enhedsfagbevægelsen, og at et fremtidigt værdigrundlag for fagbevægelsen fortsat skal basere sig på solidaritet, retfærdighed og medansvar for velfærdssamfundets udvikling. Med det udgangspunkt spiller LO’s hovedbestyrelse ud med fire reformforslag, som lægges frem på en ekstraordinær kongres 8. februar næste år.

1. Nyt værdigrundlag og ny formålsparagraf for LO. Fagbevægelsen har ikke hidtil haft et selvstændigt værdigrundlag. Som en del af arbejderbevægelsen har Socialdemokratiets værdigrundlag – nedskrevet i partiets principprogram – til alle tider også været lig med fagbevægelsens. Det fælles værdigrundlag er ifølge LO’s reformoplæg »ikke længere hensigtsmæssigt«. Ikke fordi fagbevægelsen ønsker at undsige arbejderbevægelsens grundlæggende værdier om solidaritet og social retfærdighed. Men fordi fagbevægelsen har brug for den styrkelse, der kommer af, at man i en åben proces mellem forbund og hovedorganisation formulerer et fælles værdigrundlag. Værdigrundlaget skal blandt andet forholde sig til de stærke tendenser, der er på arbejdsmarkedet: Til individualisering og til en større polarisering mellem stærke kernegrupper og mere udsatte grupper i samfundet. Ambitionen er at formulere de værdier, der samler alle lønmodtagere – efter nogle år, hvor der har været mere fokus på det, der skiller, end det, der samler, hedder det i oplægget til hovedbestyrelsen. Med udgangspunkt i værdigrundlaget skal der samtidig formuleres en ny formålsparagraf for LO.

2. Nyt fagpolitisk grundlag. Der skal formuleres et helt nyt arbejdsgrundlag for LO. Den moderne fagbevægelse har ifølge LO-papiret flere centrale roller i forhold til udviklingen i samfundet og på arbejdsmarkedet. Det betyder, at fagbevægelsen har fået en større kontaktflade, og at behovet for at kunne agere bredt politisk har været stigende. Oplægget til LO’s hovedbestyrelse understreger, at fagbevægelsen har skabt mange resultater i det nære samarbejde med Socialdemokratiet, men at det nu er vigtigt at udvide fagbevægelsens samarbejdsrelationer med afsæt i et nyt værdigrundlag. Den økonomiske støtte til Socialdemokratiet har ifølge oplægget bidraget til »at skabe en barriere i forhold til fagbevægelsens muligheder for at handle«. Det er blevet udlagt, som om fagbevægelsen alene kan samarbejde med Socialdemokratiet, hedder det videre. Det nuværende fagpolitiske grundlag i LO forholder sig til to akser – forholdet til arbejdsgiverne og hovedaftalen og forholdet til det politiske niveau og Socialdemokratiet. Fagbevægelsen har behov for at kunne indgå i et bredere politisk samarbejde, end tilfældet har været hidtil. For at det skal kunne lade sig gøre, ophører LO med at give økonomisk tilskud til Socialdemokratiet. Samtidig skal LO’s love ændres. Dermed forsvinder den væsentligste betingelse for, at der i dag er tre hovedorganisationer – LO, FTF (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd) og AC (Akademikernes Centralorganisation) – i Danmark, og LO bliver i stand til at forfølge sit mål om at samle hovedorganisationerne i Danmark.  

3. Ny beslutningsstruktur i LO. Et vigtigt element i reformen er en ny beslutningsstruktur, som skal vedtages og gennemføres for at skabe større gennemsigtighed og større fælles ejerskab til de beslutninger, der træffes i LO. Interessentundersøgelsen satte fokus på et ømt punkt, nemlig at der ofte ikke er sammenhæng mellem de beslutninger, der træffes på LO-niveau og i de enkelte forbund. Med reformen skal hovedbestyrelsen, som er den øverste besluttende myndighed mellem kongresserne, fremover mødes en gang om måneden. Forretningsudvalget nedlægges og erstattes af en ny daglig ledelse, som kommer til at bestå af tillidsrepræsentanter for LO, de store forbund og repræsentation af de øvrige forbund.

4. Principper for behandling af grænsekonflikter. Grænsekonflikter, som handler om, hvilket forbund der skal organisere en bestemt medlemsgruppe, fylder stadig mere og er ofte årsag til stridigheder mellem forbund. Derfor lægges der i LO-udspillet op til, at der vedtages et sæt principper for, hvordan den type konflikter fremover kan behandles. Hovedprincippet skal være, at de involverede forbund forpligtes til selv at finde en løsning. Kun i de tilfælde, hvor det ikke lykkes, skal hovedorganisationen kunne træffe en afgørelse på baggrund af et sæt anerkendte principper.

Reformens fire elementer skal behandles på den ekstraordinære kongres i februar. På LO’s ordinære kongres 15. november næste år skal der desuden behandles tre forhold, som indgår i det ny koncept for LO. Der skal findes en model for en ny type udviklingskontrakter mellem LO og forbundene. Nye og større faglige og politiske tiltag, skal efter en analyse aftales kontraktmæssigt mellem LO og forbundene. Nye rammer for det lokale og regionale LO-samarbejde skal aftales. Endelig skal hovedlinjerne for fremtidens virtuelle – den elektroniske – fagbevægelse lægges fast.

Af Lars Olsen, lars@lo.dk, og Bent Winther, bwi@lo.dk