Historisk få job at søge

Af

Aldrig før har det været så svært at finde arbejde gennem Jobnet.dk som netop nu. Antallet af stillinger på Beskæftigelsesministeriets jobportal har nået et nyt lavpunkt under krisen. Job-tørken rammer især udkantsområderne og det offentlige.

Foto: Illustration: Henrik Rasmussen

ØRKENVANDRING. 2011 har været det værste kriseår for de ledige, som spejder efter nyt arbejde på Jobnet.dk. Beskæftigelsesministeriet store jobportal rummer så godt som alle stillingsannoncer i det offentlige og et hav af private job, men måned for måned skrumper jobbene ind i forhold til sidste år. Status er, at der i gennemsnit har været 7.093 stillingsannoncer om dagen fra januar til juli på Jobnet.dk mod 7.720 i samme periode sidste år. Det svarer til at næsten hver tiende jobannonce er forsvundet.  

Tallene afspejler, at arbejdsmarkedet er gået i stå, vurderer arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.

»Opsvinget er aflyst. Både den private og den offentlige sektor er frosset til. Der er en meget lille personaleomsætning. Folk undlader at søge nyt job under krisen, fordi det er mere sikkert at beholde det job, som man har,« fortæller han.

For de nyuddannede er situationen særlig slem, siger Kurt Houlberg, programchef i Anvendt Kommunal Forskning, AKF, og ekspert i arbejdsmarkedet. Når et job endeligt bliver slået op, taber de nyuddannede ofte jobkampen til ansøgere med erhvervserfaring.

»Hele årgange af nyuddannede får ufatteligt svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Hvis de ikke får job nu, risikerer de også at stå uden job om to eller tre år og dermed at hænge fast i arbejdsløshed. Problemet er, at de ikke får erhvervserfaring at søge videre på. Søger de en stilling efter en lang periode med ledighed, risikerer de at blive overhalet af unge med dugfriske uddannelser. Dé unge har uddannelsen helt præsent i baghovedet. Det har man ikke på samme måde, hvis man har gået ledig i lang tid,« siger Kurt Houlberg.

Farvel til de offentlige stillinger

Drømmer man om et job i det offentlige, må man sande, at tusindvis af stillingsopslag fra kommuner og regioner er væk. De har gennemført sparerunder for at få budgetterne til at hænge sammen, og når man lige har delt fyresedler ud med den ene hånd, ansætter man ikke med den anden bagefter.

Situationen er særlig slem blandt pædagoger og lærere. Klikker de sig ind på Jobnet.dk var der omkring 40 procent færre stillingsannoncer fra januar til april i år i forhold til samme periode sidste år. Det er et usædvanligt lavpunkt.

Danmarks Lærerforening og BUPL ærgrer sig over, at kommunerne først fyrer og bagefter har noget som ligner et ansættelsesstop.

»Jeg erkender, at kommunerne er under hårdt pres, men vi har behov for en diskussion af, hvordan man skal prioritere. Besparelsen på børneområdet hænger slet ikke sammen med den snak om, hvordan Danmark skal klare sig i fremtiden. Forskningen viser, at der er en direkte sammenhæng mellem antallet af pædagoger i børnehaven og børnenes karakterer i niende klasse. Det er stærkt bekymrende, at man ikke retter sig efter det,« siger Henning Pedersen, formand for BUPL.

Danmarks Lærerforenings formand Anders Bondo Christensen mener, at det er tragikomisk at tale om ”en folkeskole i verdensklasse,” når virkeligheden er, at lærerstillinger bliver nedlagt som aldrig før og få nye stillinger bliver slået op på Jobnet.

»Det er helt grotesk, når politikerne har store ambitioner på folkeskolens vegne og kommer med en masse hurra-meldinger, mens udgifterne per elev rasler ned. Det er hykleri, når man ikke samtidig har fokus på lærernes mulighed for at løfte opgaven. Jeg ved godt, at kommunerne står i en vanskelig situation. Men at skære ned og udstede store løfter på skolens vegne. Det kan man ikke være bekendt,« siger han.

Kommunernes Landsforening peger på, at kommunerne har fyret medarbejdere i alle personalegrupper - både de såkaldt varme og kolde hænder. Børnetallet falder, så derfor har forholdsvis mange lærere og pædagoger mistet jobbet. Det har været nødvendigt for at få budgetterne til at gå op, forklarer Michael Ziegler, borgmester i Høje Taastrup (K) og formand for KL´s arbejdsmarkedsudvalg.

»Det er ikke sådan, at kommunerne kun har skåret på folkeskolen og børnehaver og ikke på administration. Der er nedlagt stillinger på mange områder. Kommunerne har gjort meget for at omplacere folk. Det betyder, at der er få ledige job for øjeblikket,« mener han.

Efter besparelserne har mange kommuner oprettet deres egne jobbanker med medarbejdere, som blandt andet blev til overs efter sparerunderne. Får kommunen behov for at ansætte folk igen, tager de ofte først fra deres egen jobbank, og stillingen bliver aldrig slået op på Jobnet.dk

Lyspunkter i byggeriet

Mens antallet af ledige stillinger rasler ned i det offentlige, lysner det dog enkelte steder indenfor det private arbejdsmarked. Blandt andet slog byggeriet fra januar til april måned 410 stillinger op på Jobnet. Det er næsten tre gange så mange stillingsopslag som samme periode sidste år. Det går også fremad for jern og metal, it og teleteknik og medicinalindustrien.

Men der er lang vej igen, før byggeriet er ude af krisen, mener arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitet, Flemming Ibsen.

»Byggeriet har været helt lukket ned. Men nu kommer der mere reparation og vedligeholdelse. Turbulensen omkring skybrud og kloakker giver også mere arbejde,« siger han.

Mange job i det private bliver slet ikke slået op på Jobnet.dk, men havner i stedet på andre jobportaler på nettet eller virksomhedens egen hjemmeside. Undersøger man samtlige jobopslag på nettet, så efterspørger virksomhederne flere folk med længerevarende uddannelser, forklarer Kaare Danielsen, direktør for Jobindex.

»Jo højere uddannelse, du har, des bedre. Der bliver slået flere stillinger op indenfor videnserhverv. Henover foråret har der været en stigende efterspørgsel på the usual suspects: kontorfolk, økonomer, ingeniører og it-folk, som virksomhederne hyrer, når der kommer lidt mere gang i økonomien. Til gengæld er der færre produktionsstillinger, og hele erhverv forsvinder og bliver mindre vigtige,« siger han.

Jobindex samarbejder med Danske Bank om at registrere alle online-jobannoncer i Danske Jobindex. Længe har det lydt, at der tegnede sig et stille opsving, hvor flere private virksomheder søgte efter funktionærer. Men den tendens er slut, viser de foreløbige tal for juli og august.

»Opsvinget er afblæst. Det stille opsving indenfor jobannoncer, som har varet i to år, er nu stoppet. Der er dog intet tegn på, at virksomhederne er gået i panik efter aktiefaldene. Antallet af private jobannoncer holder sig i ro,« understreger Kaare Danielsen.

Flere job til hovedstaden

Selvom langt færre stillinger bliver slået op på Jobnet, er krisen så småt ved at vende i hovedstaden og trekantsområdet. De første fire måneder af 2011 kunne de københavnske ledige ligefrem finde 641 flere stillingsannoncer på Jobnet end samme periode sidste år, og i Kolding steg antallet af jobopslag med en femtedel.

Forklaringen er, at det går fremad med vidensjobbene i hovedstaden, men tilbage for industrijobbene i provinsen. Tallene viser også, hvor jobmarkedet er tøet op, og hvor det er stivnet, forklarer Kurt Houlberg, programchef i AKF.

»I udkantsområderne er jobmobiliteten lavere end omkring storbyerne. Folk i Vestjylland skifter mere sjældent job eller siger op, for de har færre job at skifte til i området. I hovedstaden er der flere stillinger at søge,« fortæller Kurt Houlberg.

I store dele af Jylland og i enkelte udkantskommuner på Fyn og Sjælland er antallet af stillingsannoncer i bund. I flere udkantskommuner var der fra januar til april en tredjedel færre job på Jobnet end sidste år. Blandt andet var jobudbuddet sølle i Holstebro, hvor flere virksomheder er lukket og B&O skærer ned.

»Opsvinget kommer ikke rigtigt her. Det er os, som er hårdest ramt. Mange virksomheder er lukket, og vi har ingen forventning om, at de starter op igen,« siger Elsebeth Dam Simonsen, afdelingschef for forsikrede ledige i Holstebro.

På Mors understreger man overfor de ledige, at de har pligt til acceptere tre-fire timers offentlig transport om dagen, når de søger job. Der er ikke længere ledige stillinger nok til alle i området.

Det skjulte jobmarked

De få stillingsannoncer på Jobnet.dk, skyldes også, at nogle virksomheder tøver med at bruge portalen. De er bange for at blive bestormet af ledige, fortæller Lone Lollesgaard, arbejdsmarkedschef i Favrskov.

»Virksomheder fravælger Jobnet for at undgå det store antal ansøgninger, som de har fået under finanskrisen«.

Hun oplever, at nogle virksomheder i stedet ansætter gennem netværk eller fra stakken med uopfordrede ansøgninger. Samme erfaring har de i Holstebro.

»På den måde bliver det mindre synligt, hvilke stillinger som er ledige. Det rammer de svageste ledige og de nyuddannede hårdest, fordi de mangler kontakter på arbejdsmarkedet,« siger Elsebeth Dam Simonsen, afdelingschef i jobcentret.