Historisk dansk ja til EU

Af

Den danske befolkning er blevet markant mere positiv over for EU de seneste år. Men danskerne er dog ikke supereuropæere. Det viser en ny omfattende Gallup-undersøgelse. Anders Fogh Rasmussen vil komme under pres for at udskrive en folkeafstemning om euroen, mener forsker.

Tilslutningen til det danske medlemskab af EU har aldrig været højere, viser en ny undersøgelse, som Gallup har foretaget for UgebrevetA4. Hele 65 procent af befolkningen ville stemme ja, hvis der i dag var folkeafstemning for eller i mod dansk medlemskab. 31 procent ville stemme nej, og fire procent er i tvivl.

Undersøgelsen viser blandt andet:

  • At et massivt flertal af danskerne vil med i euroen.
  • At befolkningen har et stort fokus på formandskabet.
  • At befolkningens interesse for EU er lav.
  • At udvidelsen er en folkesag, men at vidensniveauet er lavt.
  • At danskerne tænker strategisk og solidarisk på udvidelsen.
  • At befolkningen ikke ønsker, at Danmarks vetoret bliver udhulet.
Forbehold under angreb

Valgforsker ved Odense Universitet, Roger Buch, vurderer, at den høje tilslutning til EU skyldes den succesfulde gennemførelse af den fælles mønt:

»Euroen har været et spøgelse i den danske EU-debat siden 1992. Nu har befolkningen set, at euroen er blevet indført, uden at EU har ændret karakter, og det får dem til at droppe betænkeligheden.«

Således bekræfter Gallups undersøgelse for A4 også de seneste par måneders positive holdning til euroen i meningsmålingerne. Hele 59 procent siger ja til at gå med i euroen, mens 39 procent siger nej. Antallet af »ved ikke«-sigere er helt nede på to procent, hvilket er ekstremt lavt for denne type målinger. Gennem de seneste år har antallet af tvivlere ligget på mellem 10-15 procent.

Tvivlerne er traditionelt de nemmeste vælgere at flytte i en valgkamp. Denne vælgerressource er tilsyneladende ved at være udtømt for EU-skeptikerne.

Kun vælgerne hos Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten vil fastholde Danmark uden for euroen. Socialdemokratiet kan notere, at partiets vælgere har fået et mere positivt syn euroen. 40 procent af de socialdemokrater, der blev spurgt af Gallup, havde stemt ja ved folkeafstemningen i 2000. I dag ville 53 procent af dem stemme ja. Ligeledes er der i dag flertal for euroen blandt kvinderne, som tidligere har været arge modstandere.

Og det flertal vil mange ønske at udnytte, mener Roger Buch:

»Anders Fogh vil blive udsat for et massivt pres for at udskrive en folkeafstemning. Ikke mindst, hvis formandskabet bliver en succes. Statsministeren har ret klart meldt ud, at han vil vente med en afstemning til efter næste valg. Men til den tid kan han ikke være sikker på, at flertallet er så stort.«

Resultatet er mere tvetydigt, når det gælder spørgsmålet om at afskaffe alle fire forbehold. 39 procent vil bevare alle forbeholdene, og 45 procent ønsker på én gang at afskaffe de forbehold, der holder Danmark uden for den fælles mønt, fælles forsvar og retligt samarbejde. Igen er SF’s, Enhedslistens og Dansk Folkepartis vælgere stålsatte tilhængere af forbeholdene. De socialdemokratiske vælgere er splittet i to lige store grupper i spørgsmålet, hvilket er med til at understrege partiets følsomhed i EU-diskussionen.

Ja til udvidelsen

UgebrevetA4 har også fået Gallup til at undersøge danskernes syn på EU-formandskabet. 83 procent af befolkningen var klar over, at Danmark overtager formandskabet 1. juli. Det store kendskab skal ses i forhold til, at undersøgelsen er foretaget, lige inden de elektroniske medier i midten af juni satte deres store oplysningskampagner ind. 70 procent mener, at formandskabet har stor betydning for Danmarks anseelse udadtil.

Succeskriteriet for formandskabet er at afslutte forhandlingerne med de 10 ansøgerlande, der står på spring for at blive medlemmer af EU. Det projekt støtter 62 procent af befolkningen, mens 24 procent er imod. Danskerne er så optaget af EU-udvidelsen, at et flertal også mener, at Tyrkiet på længere sigt bør komme med i EU. 49 procent er for, 37 procent er imod. Tyrkisk medlemskab af EU er ikke aktuelt i denne omgang af udvidelsen, men alligevel betegner Roger Buch opbakningen til Tyrkiet som overraskende.

Blandt Dansk Folkepartis vælgere er et flertal mod udvidelsen. 49 procent af partiets vælgere er imod og 35 procent for. Også Kristeligt Folkeparti kan notere en lille overvægt af udvidelsesmodstandere. Enhedslistens vælgere er sammen med de radikale vælgere de stærkeste tilhængere af udvidelsen. Henholdsvis 7 og 9 ud af 10 er tilhængere af et større EU. Støtten til udvidelsen blandt Venstres ,konservatives og Socialdemokratiets vælgere ligger på mellem 64 og 69 procent.

Hvad er Slovenien?

Til trods for den overvældende tilslutning til udvidelsen er danskernes faktuelle viden begrænset, når det kommer til, hvilke lande der, hvis alt går vel, kommer med i EU. Estland, Letland og Litauen bliver nævnt af mellem 43 og 50 procent som kommende EU-lande. Kun Polen kommer op på siden af de tre baltiske lande og bliver nævnt af 46 procent. Men bare en femtedel af befolkningen nævner Ungarn og Tjekkiet som kommende EU-medlemmer, og kun tre procent er klar over, at Slovenien og Cypern ønsker at indgå i Unionen.

Tallene illustrerer et paradoks i danskernes indstilling til EU. De er principielt tilhængere, men reelt ikke interesserede i EU. 36 procent af danskerne er meget interesseret i dansk indenrigspolitik, 27 procent i kommunalpolitik, mens kun 12 procent erklærer sig meget interesseret i EU.

»Regeringen og Folketinget har med EU-formandskabet fået en platform for at øge interessen for EU. Og den er de forpligtede til at bruge. Uanset hvad man mener om EU, bliver mange beslutninger i Danmark påvirket af EU, og derfor er det et problem, at befolkningens interesse er så lav,« siger Roger Buch.

Strategisk og solidarisk

Undersøgelsen afdækker desuden, hvilke holdninger der ligger bag danskernes syn på udvidelsen. Resultaterne tegner et markant billede af en solidarisk og strategisk tænkende befolkning.

Flertallet mener, at udvidelsen vil fremme fred og sikkerhed, øge EU´s indflydelse globalt, være til gavn for de østeuropæiske lande og på længere sigt medføre en højere levestandard for alle EU-borgere.

»Danskerne er optaget af, at Danmark skal klare sig godt, og undersøgelsen dokumenterer, at befolkningen mener, EU er et vigtigt redskab for danske interesser. Et større EU bliver set som en måde at håndtere globaliseringen. Og derfor støtter danskerne udvidelsen,« vurderer Roger Buch.

Det forklarer ifølge Roger Buch også danskernes nøgterne syn på, at udvidelsen vil koste arbejdspladser og dansk indflydelse. Støtten til udvidelsen er ikke alene baseret på, hvad der gavner danske interesser, men er også båret af en stor grad af solidaritet over for ansøgerlandene. Blandt de 66 procent, som mener, at udvidelsen vil flytte danske job til lande med lavere produktionsomkostninger, er der flertal imod at begrænse østeuropæernes muligheder for at rejse til Vesteuropa for at arbejde.

»Det er svært at udlægge som andet end solidaritet med østeuropæerne,« siger Roger Buch.

Gode gamle dage

Til trods for den store opbakning til EU, euroen og udvidelsen efterstræber danskerne grundlæggende det europæiske samarbejde, som det så ud for 10 år siden. Således er 66 procent af befolkningen enig i, at det enkelte land skal have mulighed for at nedlægge veto imod en beslutning, det har særlige interesser i.

»Befolkningens ønsker til, hvordan EU skal fungere, er ude af trit med udviklingen. EU er nødt til at indføre flere flertalsafgørelser, hvis systemet skal undgå handlingslammelse, ikke mindst efter udvidelsen,« siger Roger Buch.

Han ser et afgørende skisma i befolkningens syn på, hvilke opgaver EU skal løse, og hvordan EU skal træffe beslutningerne. De nære velfærdsopgaver, såsom sundhed og uddannelse, skal besluttes i Danmark, hvorimod befolkningen er tilhænger af, at grænseoverskridende problemer, eksempelvis valutakurspolitik og miljø, løftes i EU regi.

Grundlæggende er danskerne således på den ene side modtagelig over for praktiske og rationelle argumenter på de enkelte politik- områder. På den anden side er de meget opmærksomme på argumenter om, at processen er udemokratisk, og at Danmark kan blive majoriseret.

Ifølge Roger Buch er det derfor i spændingsfeltet mellem det saglige argument og den demokratiske bekymring, kampen om dansk europa-politik i de kommende år vil stå.