Herskabslejligheder forgyldes af skattestop

Af
| @JanBirkemose

Skattestoppet på ejendomsskatterne betyder en omfordeling af skattemidler på i alt 8,9 milliarder kroner alene i år. Ugebrevet A4 har analyseret, hvordan disse skattebesparelser fordeles i hovedstaden. Gennemgangen af godt 70.000 ejerlejligheders skattebetaling viser enorme forskelle i boligejernes gevinster.

SKAT Der var julestemning i luften, da skatteministeren for nyligt fremlagde sin beretning til Folketinget om regeringens skattepolitik. I det kommende år uddeler regeringen milde skattegaver til danskerne på i alt 21 milliarder kroner – svarende til, at hver husstand har 6.600 kroner mere til sig selv end før skattestoppet.

»Det er en fremgang, som kan mærkes på familiens husholdningsbudget,« konstaterer skatteminister Kristian Jensen (V) i sin beretning. Her kan man også læse, at det især er ejendomsværdiskattestoppet, der er ansvarlig for gaveregnen. Alene denne del af skattestoppet giver i år danske boligejere 8,9 milliarder kroner mere i husholdningspungen.

Men det er langt fra alle boligejere, der har fået lige stor glæde af skattestoppet på ejendomsværdiskatterne. En kortlægning af 71.316 ejerlejligheder i hovedstaden afslører svimlende forskelle mellem de rigeste og de fattigste boligejere. Mens skatteministeren har vandet grundigt på Strandvejen, i den mondæne del af indre by, Frederiksberg og Østerbro, så har det højst dryppet lidt på Sydhavnen og Nordvest.

Faktisk er forskellene mellem vindere og tabere i Kristian Jensens skattelotteri så store, at de heldigste fem procent løber med næsten en tredjedel af den samlede gevinst, mens de uheldigste fem procent må slås om en enkelt procent af kagen. Det viser A4’s kortlægning af samtlige ejerlejligheder i Københavns, Frederiksberg og Gentofte kommuner foretaget i samarbejde med analysebureauet Kaas & Mulvad.

Ikke alle boligejere forgyldes

Undersøgelsen punkterer fortællingen om, at samtlige boligejere står bag skattestoppet, mener direktør i Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen.

»Myten er, at alle boligejere har fået glæde af skattestoppet. Men det her viser, at der virkelig er nogen, der får mere glæde af det end andre. Der er jo en verden til forskel på, hvor store boligejernes gevinster er,« siger Lars Andersen.

Hans forargelse deles af formanden for Folketingets skatteudvalg, den radikale Niels Helveg Petersen:

»Det er jo bund-reaktionært. Reglerne begunstiger de mest velhavende og det uden, at de i øvrigt skal præstere noget,« siger Niels Helveg Petersen.

Siden skattestoppet blev indført i 2002, er lejlighederne i hovedstaden steget med 73 milliarder kroner i værdi. Gevinster, der ville have kostet ejerne lige knap en milliard kroner i skat, hvis de skulle betale ejendomsværdiskat af hele beløbet. Besparelserne er størst i de lejligheder, der har oplevet de største værdistigninger de seneste seks år, lejligheder, der typisk ligger på nogle af hovedstadens mest attraktive adresser i indre by, ambassadekvarteret på Østerbro, Frederiksberg Allé og Strandvejen med tilhørende sideveje ned til Øresund i Hellerup og Charlottenlund.

Størst gevinst blandt alle privatejede lejligheder opnår ejerne af en herskabslejlighed på Frederiksberg Allé. Fra den 453 kvadratmeter store lejlighed kan de nyde udsigten til en skattebesparelse på 275.325 kroner alene i 2008. Eller omregnet til månedsøkonomi: knap 23.000 kroner hver den første.

De heldigste fem procent af vinderne på Kristian Jensens ejendomsværdiskattestop breder sig i gennemsnit over 181 kvadratmeter. Og hver af disse 3.565 lejligheder har i snit givet deres ejere en værdistigning på knap tre skattefri millioner kroner siden skattestoppet.

Det er imidlertid ikke noget, der ryster skatteministeren. Han mener, skattestoppet alt i alt er socialt afbalanceret, og at man derfor ikke skal se isoleret på ejendomsværdiskatten i et fordelingsperspektiv. Samtidig handler skattestoppet på boligskatter slet ikke om kroner og øre. Det handler om tryghed:

»Uanset om man er en familie, der overvejer at købe bolig, eller det er en virksomhed, der overvejer at investere i nye produktionsanlæg, så skal man have sikkerhed for, at skatteændringer ikke pludselig river tæppet væk under en. Derfor har skattestoppet en selvstændig værdi i form af skattetryghed, som efter min opfattelse ikke kan gøres op i kroner og øre,« siger Kristian Jensen.

Ingen misundelse

Han glæder sig over, at hans hus i Vestjylland har haft samme lave ejendomsværdiskat de seneste syv år. At andre boligejere har tjent mere på skattestoppet, end han selv har, gør ikke den glæde mindre.

»Jeg synes, det er rimeligt, at jeg har en garanti for min ejendomsværdiskat. Og selv om jeg personligt er en af dem, der ikke har fået nogen væsentlig værdistigning af min bolig, fordi jeg bor lidt uden for Herning, så er jeg ikke plaget af misundelse over, at andre også har en garanti for deres skat.«

Diskussionen om skattestoppet handler dog om andet end misundelse, påpeger den tidligere økonomiske overvismand og formand for regeringens velfærdskommission Torben M. Andersen.

»Når skatten ikke længere følger ejendomsværdien, har det den uheldige konsekvens, at de værdistigninger, der er samfundsskabte, aldrig kommer til beskatning. Når skatten oven i købet er låst fast på et kronebeløb, betyder det, at ejendomsværdiskatten stille og roligt bliver udhulet, efterhånden som priserne stiger,« siger Torben M. Andersen.

Ifølge A4’s undersøgelse sker den udhuling i et meget hurtigt tempo. I 2002 udgjorde skatten af værdien i hovedstadens lejligheder én procent, mens den i år er faldet til 0,53 procent.

Torben M. Andersen anbefaler, at de i alt 27,8 milliarder kroner, som boligejerne har sparet i ejendomsværdiskat siden skattestoppet, i stedet blev brugt til at lette skatten på arbejde. Det ville give en mere lige fordeling, vurderer han.

»Det vil i hvert fald kræve en god fantasi at forestille sig, at man sendte en tilsvarende stor check til netop de her mennesker over indkomstskatten. Det ville nok ikke gå stille af,« siger økonomiprofessoren fra Aarhus Universitet.

Uretfærdig skævvridning

Skatteordfører for SF Jesper Petersen er forarget over den skæve fordeling. Han har gennem skatteudvalget tvung­et skatteministeren til at oplyse, hvilke indkomster der har fået mest ud af ejendomsværdiskattestoppet. En opgørelse, som i den grad vender den tunge ende nedad.

Ifølge ministeriets egne tal forærer fastfrysningen af ejendomsskatten ale­­ne i år 15.000 kroner ekstra til hver af de rigeste familier med husstandsindkomster over 800.000 kroner. I den anden ende af indkomstskalaen har boligejere med husstandsindkomster under 200.000 kroner sparet mere ­beskedne 3.400 kroners ejendomsskat i år. Landets mange tusinde lejere er naturligvis slet ikke med i dette lotteri.

»Tallene viser jo klart, at det er de allerrigeste og dem med de største boliger, som har fået den største gevinst, mens gevinsten er mere beskeden for små ejerboliger og boligejere på landet. Så der er både en social og geografisk skævvridning i det her, som er helt uretfærdig,« siger Jesper Petersen.

A4’s undersøgelse af hovedstadens ejerlejligheder viser i øvrigt, at:

De 100 mest heldige ejere af ejerlejligheder sparer tilsammen 20,2 millioner kroner i år. Det er 476 gange den gevinst, som de 100 uheldigste lejligheder opnår. Og svarer til den samlede gevinst for 4.509 ejere i bunden af skalaen.

Besparelsen for Københavns topscorer, en 475 kvadratmeter herskabslejlighed i Willemoesgade på Østerbro, er 252.000 kroner i 2008 – eller lige så meget som samtlige ejerlejligheder på Beethovensvej i Sydhavnen.

Trods den skæve fordeling blandt boligejerne er skattestoppet på ejendomsværdiskat efter al sandsynlighed en fastcementeret del af den danske skattepolitik. Dels er regeringens skattekommission, der skal komme med udspil til en større skattereform til næste år, blevet pålagt, at den ikke må røre ved de fastfrosne ejendomsværdiskatter. Og samtidig har Socialdemokraterne, der hidtil har været modstandere af skattestoppet, nu også tilsluttet sig fastfrysningen af ejendomsværdiskatten.

»Det bliver ikke Socialdemokraterne, der kommer med forslag om at ændre boligskatterne,« siger den socialdemokratiske skatteordfører Nick Hækkerup.

Den holdning vækker undren hos de radikale:

»Jeg har aldrig kunnet forstå, at Socialdemokraterne ville acceptere skattestoppet. Det er fortsat en gåde for mig, at de på den måde opgiver et slagsmål om fordelingspolitikken,« siger Niels Helveg Petersen.

Socialdemokraterne står fast

Men holdningen står fast hos Socialdemokraterne, der pointerer, at boligbeskatningen også er til gavn for helt almindelige familier.

»Man kan tegne et usympatisk billede af rige nordsjællændere med firehjulstrækkere på gule plader, der griner hele vejen til banken. Men den store gruppe, som man vil ramme, er helt almindelige børnefamilier, som er hårdtarbejdende og slider for at få økonomien til at hænge sammen. De bliver de første, der ryger ud over kanten, hvis vi hæver boligskatterne,« siger Nick Hækkerup.

Dertil kommer, at både eksperter og politiske tilhængere og modstandere af skattestoppet i dag er enige om, at et opgør med skattestoppet på ejendomsværdiskatten vil sætte yderligere fart på den krise, som boligmarkedet oplever i disse år.

Derfor er der ingen – selv ikke SF – der i øjeblikket vil kræve, at skattestoppet skal fjernes fra boligejerne.

»Vi erkender, at vi lige nu ikke skal pille ved et boligmarked, der er højst usikkert, og hvor mange har været tvunget til at købe deres bolig på toppen af en prisboble. De lettelser, som er givet, er ikke sådan lige at kræve ind igen, nu hvor forudsætningerne er helt anderledes,« siger SF’s skatteordfører, Jesper Petersen.

Konjunkturer eller ej, så mener skatteminister Kristian Jensen, at der under ingen omstændigheder er grund til at beskatte mennesker i dyre boliger yderligere, fordi de »sådan set betaler ret meget i skat i forvejen«.

»Spørgsmålet er: Hvad er det rimelige i at betale skat af en værdistigning, som du ikke har realiseret og derfor ikke påvirker din evne til at betale skat,« siger Kristian Jensen.

Han henviser i øvrigt til, at de fem procent boligejere, der har haft bedst råd til at forbedre og bygge til på deres boliger, er blevet sat op i vurdering. Derfor betaler de i dag 14,8 procent af den samlede ejendomsværdiskat i forhold til 12 procent i 2001.

Selv hvis konjunkturerne i fremtiden ændrer sig på boligmarkedet, vil det blive ualmindeligt svært at låse skattestoppet på ejendomsværdiskatten op. Skatteminister Kristian Jensen har nemlig besluttet at droppe de årlige ejendomsvurderinger, som er selve grundlaget for at beregne ejendomsværdiskatten. Dermed er ejendomsværdiskatten låst fast på det niveau, den var, da skattestoppet blev indført i 2002 – uanset hvor meget boligerne i fremtiden stiger.

»Denne regering er fast besluttet på at overholde skattestoppet, og jeg noterer mig, at flere og flere partier også er begejstret for skattestoppet, og at der dermed alligevel ikke er udsigt til ændringer, hvis der skulle komme et regeringsskifte,« siger Kristian Jensen.