Her er Venstres aftryk på de sociale medier

Venstre er et af de partier, som fylder mindst i debatten på sociale medier i forhold til partiets størrelse i folketingssalen.  Medlemmerne er dog mere aktive på Twitter end Facebook, hvis man sammenligner med de øvrige partier.

Så meget fylder partiet i debatten på Facebook og Twitter (i procent)
Kilde: WordMaps for Ugebrevet A4. Antal indlæg fra Christiansborgpolitikere på sociale medier gennem et halvt år. Twitter er opgjort fra november 2013 til maj 2014 og Facebook fra december 2013 til juni i år.

Partiet er splittet omkring brugen af sociale medier. Nogle medlemmer som Søren Pind og Jacob Engel-Schmidt hører til blandt folketingets mest ihærdige på Twitter og Facebook, mens andre hellere bruger tiden på at komme i kontakt med vælgerne på andre måder, fortæller Jacob Engel Schmidt.

Fra november 2013 til maj 2014 har økonomi og uddannelse været et par af de største temaer for Venstre på de sociale medier.

»Økonomi er en af de helt store kamppladser i politik. Det er et centralt spørgsmål om, hvor meget man skal yde, før man kan nyde. Altså en debat om skat og overførselsindkomster,« siger Jacob Engel Schmidt og tilføjer, at der er flere grunde til at økonomi er central.

»De seneste år er Danmark blevet et mindre konkurrencedygtigt land. Det er vigtigt at få styr på økonomien, for det er forudsætningen for at få en lykkelig hverdag.«

Denne artikel er blevet ændret den 24. juni 2014. Hvis du ønsker at se et billede af den oprindelige artikel, kan du klikke HER.

Klik her for at se de andre partier

Klik her for at læse artiklen: Borgens vindere og tabere på de sociale medier