Her er regeringens tjekliste

Af | @MichaelBraemer

Regeringens lovkatalog lader vente på sig, men Ugebrevet A4 kan her præsentere en skitse af de lovforslag, vi har i vente. Ordførere fra to af regeringspartierne bekræfter listen med 53 forslag, men understreger, at manglende finansiering kan forhale nogle af forslagene.

Foto: Foto: Nanna Kreutsmann, Polfoto

LOVSKELET Det er fortsat en hemmelighed, hvilke lovforslag den nye regering har i ærmet. Men nu kan Ugebrevet A4 præsentere 53 konkrete politiske ideer, som tilsammen vil tegne hovedlinjerne i regeringens kommende lovkatalog. Det blev mod sædvane ikke præsenteret samtidig med statsministerens åbningstale i Folketinget. Ifølge Statsministeriet vil det endelige lovkatalog over de planer, som regeringen vil realisere i sit første folketingsår, først komme i slutningen af november.

Men ifølge Ugebrevet A4’s omfattende kortlægning af konkrete politiske initiativer, som de tre regeringspartier er enige om, vil der blive præsenteret mindst et halvt hundrede nye planer. Samtlige forslag kan læses i bunden af artiklen.

Blandt andet skal det være slut med begrænsningen af den periode, hvor man kan få udbetalt sygedagpenge. 12 ugers barselsorlov skal øremærkes til fædrene og fattigdomsydelserne skal væk.  Det er blandt de forslag, vi kan forvente på beskæftigelsesområdet.

På sundhedsområdet vil regeringen blandt andet tage vare om udsatte minoriteter og sørge for fixerum til narkomaner og bedre rettigheder til transkønnede.

Velfærdspolitisk skal der nedsættes en kommission til at afklare problemer med retssikkerheden på det sociale område og børnene bliver betænkt med både en ombudsmand og en lovgivning, som sikrer, at de høres i alle sager, der vedrører dem.

På det juridiske område skal offentligt ansattes ytringsfrihed sikres og udenrigspolitisk skal der indføres regelmæssige og systematiske undersøgelser af, om vi får nok ud af vores udviklingsbistand.  

Frem af skuffen

Det er bare nogle af de lovforslag på listen over, hvad vi kan vente os. Listen har Ugebrevet A4 udarbejdet på baggrund af en gennemgang af Folketingets arbejde i perioden mellem de to folketingsvalg i 2007 og 2011, hvor de tre regeringspartier S, R og SF sad i opposition.

De tre partier kom – i langt de fleste tilfælde sammen med Enhedslisten (Ø) - med en lang række fælles beslutningsforslag, som de nu kan hente frem af skufferne og gøre til lovforslag. Og det er i vid udstrækning, hvad den vil gøre ifølge politisk ordfører for Socialdemokraterne Magnus Heunicke.

Han mener, at listen vil udgøre grundstoffet i regeringens lovkatalog, når det kommer.

»Der kommer til at være mere i lovkataloget, men i overskriftsform kan man jo finde temaerne fra A4’s liste i det regeringsgrundlag, vi har lagt frem.  Og det er positivt at se sort på hvidt, hvor meget der samler os efter de første uger med den nye regering, hvor det mest har handlet om, hvad der skiller os. Det er det, der er grunden til, at vi er gået i regering sammen, og det skal vi glæde os til at realisere,« siger han.

Politisk ordfører for SF Jesper Petersen blev også opløftet af at se A4’s lovkatalog baseret på de fælles forslag fra den periode, hvor regeringspartierne sad i opposition.

»Listen viser, at grundlaget for regeringen ikke er bare er noget, der er skabt på to uger i et tårn på Amager, men er resultatet af en lang proces, hvor vi har lavet aftaler internt i det, der dengang var oppositionen. Og for os i SF, der over de seneste år har gennemgået en forvandling og nu er gået ind og har taget ansvar, er det glædeligt at se belønningen i form af de mærkesager, vi har fået igennem,« siger han.  

Pengene skal være der

Af de 411 beslutningsforslag, som oppositionen i alt fremsatte i Folketinget i perioden, var S, R og SF sammen om at stille de 73. Og af dem var Enhedslisten (Ø) med på de 63. Blandt dem er der enkelte forslag, der er blevet fremsat flere gange, og der er også forslag, som er blevet vedtaget. Men der er stadig 53 urealiserede forslag, som regeringspartierne og deres støtteparti er enige om og som de kan hente frem nu, hvor de har regeringsmagt og parlamentarisk flertal til at gennemføre forslagene.

Forslagene er fremsat som såkaldte beslutningsforslag, der typisk består af en opfordring til regeringen om at udarbejde et lovforslag – en langt mere krævende opgave, som en regering har embedsfolk til at hjælpe med. Men fordi fremsætterne af et beslutningsforslag som regel repræsenterer et mindretal i opposition, fører de sjældent til lovforslag.

Jesper Petersen fra SF vil dog ikke love, at alle forslagene fra A4’s liste bliver gennemført inden for 100 dage eller for den sags skyld inden for det første år.

»Afskaffelsen af fattigdomsydelserne er et godt eksempel på et løfte, vi først kan indfri i takt med, at pengene findes,« siger han.

Magnus Heunicke (S) er enig:

»Rigtig meget fra listen vil være at finde i det første lovkatalog. Men pengene skal være der først. Og det er dem, vi er i gang med at skaffe nu. Og så er der noget, vi skal have forhandlinger om i en bred forligskreds. For eksempel folkeskolen. Vi har sagt i regeringsgrundlaget, at vi vil invitere ikke kun folketingets partier, men også skolelærere, kommuner og forældre til forhandling. Og det ville være en hul forhandling, hvis resultatet på forhånd var skrevet i lovkataloget,« siger han.  

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra de radikales gruppeformand Marianne Jelved til de 53 forslag.

Samtlige 53 forslag kan læses her:

Undervisning

Størst vilje til politisk forandring har den nuværende regering og dens støtteparti vist på undervisningsområdet, hvor S, R, SF og Ø i fællesskab fremsatte otte beslutningsforslag i opposition i perioden mellem valgene 2007 og 2011.   

·         Regeringspartierne har gjort et forsøg på at udvikle nye eksamensformer på uddannelsesinstitutionerne og genindføre muligheden for gruppeprøver, som den borgerlige regering afskaffede. Det skulle ske for at sikre elever og studerende de bedste muligheder for at vise deres kunnen, argumenterede de tre regeringspartier, da de fremsatte forslaget sammen med Ø i 2009.

·         Samme fire partier stod bag et forslag sidste år om politisk styring af uddannelsestilbuddene på gymnasieområdet, så der kan tages geografiske og sociale hensyn og målsætningen, om at 95 procent af en årgang får en ungdomsuddannelse, kan fremmes. 

·         S, R, SF og Ø har også været enige om at nedsætte en ungdomskommission, der skal komme med forslag til en sammenhængende ungepolitik. Den skal tænke alle elementer i unges liv sammen med deres uddannelse: fritids- og kulturtilbud, boligforhold, rets- og socialpolitiske forhold samt sundhed og forebyggelse. Et beslutningsforslag om en sådan kommission blev fremsat af de nuværende regeringspartier og støttepartiet i 2010.

·         De fire partier foreslog sidste år, at der blev nedsat et uddannelsespolitisk råd, som skulle komme med oplæg til en handlingsplan for, hvordan henholdsvis 95 procent-målsætningen for ungdomsuddannelse og en tilsvarende målsætning om, at 50 procent af de unge får en videregående uddannelse, kunne opnås i 2015.  

·         S, R, SF og Ø er samtidig indstillet på at få fastsat et vejledende timetal for seksualundervisning. Argumentet fra de fire partier sidste år, da forslaget blev fremsat, var, at langt fra alle unge i Danmark i dag modtager tidssvarende og relevant seksualundervisning.

·         Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) skal ifølge et forslag fremsat af regeringspartierne og Ø i 2010 have bedre muligheder for at sikre, at skoler og uddannelsessteder omfattet af undervisningsmiljøloven rent faktisk lever op til lovens krav til undervisningsmiljøet. Det kan ske ved at give centret ret til at komme på uanmeldte besøg på uddannelsessteder og skoler, påtale mangler og indgå i dialog med kommunerne om, hvordan man lever op kravene, fremgik det af forslaget.

·         En fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år skal tilgodese unge, der er endt i en uddannelsesmæssig blindgyde, er faldet fra en ungdomsuddannelse eller med overvejende sandsynlighed vil gøre det. Meningen med forslaget fra S, R, SF og Ø i 2010 var at finde en erstatning for Den Fri Ungdomsuddannelse, som den tidligere regering sammen med Dansk Folkeparti nedlagde i 2002, og dermed bidrage til, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse.

·         Endelig har regeringen og dets støtteparti demonstreret enighed om, at der skal ske en internationalisering af folkeskolen. Det skal ifølge deres fælles forslag fra i år ske ved blandt andet at give mulighed for undervisning på engelsk i andre fag end engelsk og ved at udarbejde en samlet strategi for fremmedsprog i uddannelserne, herunder i folkeskolen. Forslaget fra de fire partier blev fremsat i 2011.   

Beskæftigelse

·         S, R, SF og Ø har været opsat på at ophæve begrænsningen af den periode, man kan få udbetalt sygedagpenge. Da partierne i 2008 fremsatte et sådant forslag argumenterede de med, at det danske sygefravær var steget voldsomt de seneste år, og at en meget stor gruppe borgere derfor bringes i en meget vanskelig økonomisk og social situation, hvor de ikke er berettigede til kontanthjælp på grund af ægtefællens indkomst.  

·         De fire partier har i flere omgange, senest i 2007 fremsat forslag om, at mænd skal sikres ret til 12 ugers barselorlov. Orloven skal ifølge deres forslag indgå i den samlede barselperiode, og de 12 uger bortfalder, hvis faderen ikke tager dem.

·         S, R, SF og Ø har også gentagne gange fremsat forslag om at afskaffe fattigdomsydelserne. Senest i 2010, da de fire partier med et beslutningsforslag forsøgte at pålægge regeringen snarest muligt at fremsætte lovforslag, der indebar, at loftet over kontanthjælp og 450-timers-reglen blev afskaffet, og at den særlige starthjælp også blev skrottet og erstattet af fuld kontanthjælp.

Lov og ret

·         På justitsministerens område har regeringspartierne i opposition vist vilje til at gøre en mere systematiseret indsats for at komme organiseret kriminalitet og væbnede opgør til livs. S, R, SF og Ø fremsatte i 2009 et forslag om en national handlingsplan mod organiseret kriminalitet og væbnede opgør. Som led i handlingsplanen burde der ifølge forslaget afsættes midler til forskning i, hvordan rekruttering af unge til organiseret kriminalitet kan bremses.

·         Bedre dyrevelfærd var målet med et forslag fra 2009 fra S, R, SF og Ø om at undersøge muligheden for nationale regler, der kunne sikre, at slagtesøer opstaldes i enkeltbåse under ophold i samlestalde og under transporter, der er længere end 50 km.   

·         Regeringspartierne og deres støtteparti har også været opsat på at reducere antallet af sager om partnervold og undgå, at familier går i opløsning på grund af vold. Samt at børn vokser op med vold og selv siden gentager den. Derfor har de for to år siden i fællesskab fremsat et forslag om et forsøg, hvor domstolene i sager om partnervold giver den voldelige partner en betinget straf, hvis vedkommende går i behandling.

·         Til sikring af offentligt ansattes ytringsfrihed har regeringspartierne og Ø ønsket et uafhængigt nævn, hvor offentligt ansatte skal kunne henvende sig for at få rådgivning og støtte, når de overvejer at fortælle om forholdene på deres arbejdsplads. Det var samtidig målet med et beslutningsforslag fra de fire partier i 2009, at der bliver indført regler om omvendt bevisbyrde i sager, hvor offentligt ansatte straffes af arbejdsgiveren, efter at de har brugt deres grundlovssikrede ytringsfrihed.

·         S, R, SF og Ø fremsatte sammen i 2009 et forslag om en undersøgelseskommission, som skulle undersøge en række nærmere angivne spørgsmål i forbindelse med, at de danske styrker i Afghanistan i marts 2002 overdrog et antal tilbageholdte personer til de amerikanske styrker. Kommissionen skulle blandt andet tage stilling til, om de overdragede havde status som krigsfanger, om Danmarks internationale forpligtelser blev overtrådt ved overdragelsen, og om forsvarsministeren oplyste Folketinget korrekt om sagen.

Flygtninge, indvandrere og integration

·         Det skal være lettere at overskue reglerne om familiesammenføring. Derfor fremsatte regeringspartierne og deres støtteparti i 2008 et forslag om et uafhængigt klagenævn på området og en række initiativer, der skal gøre det lettere at overskue reglerne. Begrundelsen var, at mange ikke kan overskue reglerne og forstå myndigheders afgørelser, efter at udlændingelovgivningen er blevet ændret næsten hvert år siden 1983. 

·         For at sætte mere systematisk ind mod tvangsægteskaber og æreskriminalitet har S, R, SF og Ø foreslået en række initiativer.  Blandt andet at myndighederne skal foretage en risikovurdering og om nødvendigt udarbejde en handlingsplan, når de bliver opmærksomme på et potentielt offer for æreskriminalitet. En styrkelse af oplysningsindsatsen og den internationale indsats blev også fremhævet i forslaget fra 2010.  

·         Regeringspartierne og Ø har i opposition foreslået mere præcise retningslinjer i lovgivningen for fornyet opholdstilladelse til kvinder, der forlader et voldeligt ægteskab med en dansk ægtefælle og derfor mister grundlaget for deres ophold i Danmark. Forslaget fra 2010 lagde også op til, at lovgivningen ændredes, så herboende udenlandske kvinder, der kunne dokumentere vold, som hovedregel kunne bevare deres opholdstilladelse.

·         Et forslag fra S, R, SF og Ø i 2010 skulle sikre, at betingelserne for erhvervelse af dansk statsborgerskab ved naturalisation fremgik tydeligt ved lov, og at både sagsbehandling og afgørelse så vidt muligt overflyttedes fra Folketinget til relevante myndigheder. Som situationen er i dag, er betingelserne for erhvervelse af dansk indfødsret bestemt gennem politiske aftaler, der siden nedfældes i form af cirkulærer. Derfor er de ikke underlagt den grundighed, som et lovforslag altid burde udsættes for i dansk lovgivningspraksis, lød argumentet.

·         Regeringspartierne og Ø markerede i opposition tydeligt, at pointsystemet, der bruges i forbindelse med tildeling af permanent opholdstilladelse, ifølge deres opfattelse er for stift. Partierne foreslog i 2010 brede forhandlinger i Folketinget med henblik på at lavet de lovforslag og administrative ændringer, der er nødvendige for at etablere et nyt regelsæt, som er mere fleksibelt og tager større hensyn til, at integration og aktivt medborgerskab kan foregå på flere forskellige måder.

Udenrigspolitik  

·         Hvis regeringen vil vedtage et psykosocialt hjælpeprogram for traumatiserede børn i Gaza er flertallet nu til stede. S, R, SF og Ø foreslog nemlig sammen i 2009 regeringen at indlede et samarbejde med de nordiske udviklingsministre om et omfattende hjælpeprogram rettet mod børn i Gaza. Skoler, undervisningsmaterialer, sociale og kulturelle tilbud, undervisning af personale til at håndtere traumatiserede børn samt massiv lægelig og terapeutisk indsats blev nævnt i forslaget. 

·         S, R, SF og Ø foreslog i 2008 en undersøgelseskommission, der skulle opklare regeringens tilslutning til og deltagelse i den internationale koalition til afvæbning af Irak i perioden fra januar 2002 til effektueringen af den danske tilbagetrækning i juli 2007.

·         For at udnytte den danske bistand mere effektivt foreslog S, R og SF i 2009, at der bliver foretaget uafhængige, regelmæssige og systematiske evalueringer af internationale organisationer, der arbejder med udviklingsarbejde. Det skulle efter blandt andet svensk forbillede gøres på en sådan måde, at det klarlægger effektiviteten i deres arbejde og opfyldelsen af de danske mål med udviklingsbistanden.

·         Regeringspartierne og Ø fremsatte i 2008 et ønske om, at Folketinget formulerede en respekt for den humanitære folkeret og de internationale menneskerettighedskonventioner i krigen mod terror. Ønsket er, at dette formuleres som en fælles holdning i EU med henblik på at lægge pres på den amerikanske regering. USA's regering kritiseres i forslaget for at anvende metoder, der er i strid med menneskerettighederne, i sin kamp mod terrorisme.

·         S, R og SF kunne i 2008 ikke få flertal til et forslag om at oprette en oplysningspulje på 45 millioner kroner årligt til brug for en forstærket oplysningsindsats om udviklingsarbejde og globaliseringens konsekvenser for udviklingslandene. Puljen skal kunne søges af enkeltpersoner, virksomheder, ngo'er og institutioner.

·         Regeringspartierne og Enhedslisten var i 2009 fælles om at fremsætte forslag om, at Danmark hurtigst muligt tilslutter sig den frivillige tillægsprotokol til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap. Dermed ville enkeltpersoner og organisationer få mulighed for at klage til den særlige overvågningskomité, hvis de mener, at Danmark overtræder konventionens bestemmelser.

Velfærd

·         Nu er flertallet til stede for at nedsætte en kommission, som S, R, SF sammen med Enhedslisten har foreslået gentagne gange – senest i 2009 – til at afklare problemer med retssikkerheden på det sociale område.  Det handler blandt andet om bevisbyrde, uagtsomt socialbedrageri, godtgørelse til borgeren, udvidet tilbud om retshjælp, fri proces i sociale sager, regelforenkling samt uddannelse og efteruddannelse af socialrådgivere.

·         Med den rød-lilla regering er der givet grønt lys for en styrkelse af børns retsstilling. S, R, SF og Ø foreslog i 2008, at der indføres lovgivning, der indebærer, at børn som udgangspunkt høres i alle sager, der vedrører dem, at børn og unge får let adgang til at klage, og at børnekonventionen inkorporeres i dansk lovgivning.

·         Det er helt i tråd med den nye regerings argumenter i valgkampen om fremrykning af offentlige investeringer, at regeringspartierne og Ø i 2009 forslog at afskaffe det loft, der gjaldt for kommunernes anlægsinvesteringer.  

Det sociale område

·         Ifølge et fælles forslag fra de nuværende regeringspartier og Ø i 2010 skulle der nedsættes et udvalg til at se på økonomiske mekanismer og incitamenter på området for udsatte børn, unge og deres familier. Udvalget skulle ifølge forslaget komme med forslag til, hvordan man kunne sikre, at økonomiske hensyn i kommunerne aldrig stod over hensynet til barnets tarv i sager om støtte til eller anbringelse af børn og unge.

·         S, R, SF og Ø har tidligere – i 2010 – fremsat forslag om en officiel dansk fattigdomsgrænse. Ifølge forslaget skulle der nedsættes et ekspertudvalg, der skulle analysere udviklingen i fattigdommen og belyse forskellige metoder til at opgøre den. På den måde kunne man ifølge forslaget regelmæssigt offentliggøre statistik over, hvem der lever under den fastsatte fattigdomsgrænse.

·         Sammen med Enhedslisten foreslog de nuværende regeringspartier i 2010, at der blev oprettet en børneombudsmand, som særlig skulle varetage børns rettigheder og fungere som klageinstans for børn og unge.

Miljø

·         Med den nuværende magtbalance i Folketinget kan der være lysere tider på vej for flaskesamlere. Regeringspartierne og deres støtteparti har i hvert fald tidligere, i 2009, fremsat et forslag om at fordoble satsen for pant på drikkevarer i dåser. Kun otte af ti dåser, der er solgt her i landet, bliver genbrugt, og de øvrige dåser genfindes enten i naturen som affald eller bliver brændt, lød argumentet.

·         Som bidrag til klimaindsatsen har S, R, SF og Ø forsøgt at få den tidligere regering til at udforme en langsigtet og bæredygtig skovpolitik. Formålet med en sådan skovpolitik var ifølge forslaget fra 2009 at øge andelen af skov i Danmark, sikre naturkvaliteten i skovene, forbedre biodiversiteten, sikre et optimalt bidrag fra skovene til klimaindsatsen, integrere natur- og driftshensyn og sikre rekreative muligheder for borgerne i skovene.  

·         Regeringspartierne og Ø er ifølge et fælles forslag fra 2009 enige om at arbejde for, at der i EU indføres et totalt stop for brug og salg af kosmetik til børn, der indeholder det hormonforstyrrende konserveringsmiddel parabener, og at der indføres særregler i Danmark for at sikre et nationalt forbud, indtil de skærpede regler er indført i EU.

Kultur

·         Regeringspartierne og Enhedslisten forsøgte i 2009 forgæves at komme igennem med et forslag om en nødpulje på 50 millioner kroner til støtte for nødlidende kulturinstitutioner og kulturprojekter af høj kvalitet. Der blev i den forbindelse nævnt en række eksempler på institutioner, der stod over for store økonomiske problemer som følge af finanskrisen.

·         Der er måske bedre tider på vej for den rytmiske musik. Den politiske vilje ser i hvert fald ud til at være til stede, eftersom S, R, SF og Ø i 2009 fremsatte forslag om en national handlingsplan for at sikre gode udviklings- og vækstbetingelser for den rytmiske musik i Danmark.

·         De nuværende regeringspartier og deres støtteparti forsøgte i 2009 forgæves at samle flertal for at videreføre finansieringen af huskunstnerordningen og puljen til forsøg med kulturskoler og billedkunstneriske grundkurser, som ville falde bort med finansloven for 2010. Forslagsstillerne ønskede med forslaget at sikre fortsættelsen af ordningerne og dermed børn og unges lige adgang til kulturtilbud af høj kvalitet. De har nu flertallet til at genoptage finansieringen.

·         S, R, SF og Ø fremsatte i 2010 forslag om at gøre det til et generelt krav til tv-stationerne at overholde dansk lovgivning, hvis de ville modtage støtte fra public service-puljen. En betingelse for at få støtte fra public service-puljen skulle ifølge forslaget være, at de støttede programmer ikke blev afbrudt af reklamer.

·         Et forslag fra regeringspartierne og Enhedslisten fra 2010 gik ud på at justere og modernisere mediestøtten til trykte medier med henblik på at muliggøre, at fritstående internetmedier, kritisk, undersøgende journalistik og dagbladenes omlægning til digital distribution fremover kunne opnå del i den eksisterende mediestøtte til trykte medier.

Sundhed og forebyggelse

·         S, R og SF fremsatte i 2010 forslag om en ny differentieret ventelistemodel på sundhedsområdet, der ifølge forslagsstillerne skulle sikre alle patienter et effektivt og hurtigt behandlingsforløb og en høj prioritering af patienter med kritiske og livstruende sygdomme.

·         Der kan være bedre rettigheder på vej til transkønnede. Regeringspartierne og Ø fremsatte sidste år forgæves et fælles forslag om, at pålægge den daværende regering at fremsætte de forslag, der var nødvendige for at forbedre den minoritetens rettigheder.

·         Den nye regering har efter valget meldt ud, at den vil fjerne skattefradraget for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer. Det er helt i tråd med et forslag fra regeringspartierne og Ø i år om at afskaffe skattesubsidieringen af ordningerne og overføre provenuet til det offentlige sundhedsvæsen.

·         Fixerum har været et hedt debatemne i årevis, men nu er der politisk flertal for at prøve ordningen af. I et forslag fremsat i 2009 forsøgte S, R, SF og Ø at bane vejen for en videnskabelig forsøgsordning med sundhedsrum for hårdt belastede stofmisbrugere. Beslutningsforslaget var en stort set uændret genfremsættelse af et beslutningsforslag fra året forinden, så partierne mener det tilsyneladende alvorligt. 

·         S, R og SF foreslog i 2009 en udredning af opgavefordeling og kompetenceforhold i folkekirken. Udredningen skulle ifølge forslaget indeholde en grundig analyse af folkekirkens nuværende rolle og svare på, hvordan folkekirken gøres bedre i stand til at udvikle sine arbejds- og udtryksformer i forhold til det samfund, den virker i.

Ligestilling

·         Målt på tidligere forslag fra den nuværende regering er den indstillet på at styrke kvindernes rolle i virksomhedernes bestyrelser. I 2010 fremsatte de nuværende regeringspartier og Enhedslisten et forslag om at opfordre den daværende regering til senest den 1. januar 2011 at fremsætte lovforslag, der sikrede, at andelen af kvinder i bestyrelser kom op på minimum 40 procent ved udgangen af 2014. Der blev i forslaget henvist til flere andre lande, der havde taget lignende initiativer.

Klima og energi

 ·         S, R, SF og Ø fremsatte i 2010 forslag om en overordnet varmestrategi, der skal sikre en reduktion af energibehovet til opvarmning. Og at landets kommuner kan omstille den nødvendige varmeforsyning til 100 procent vedvarende energi inden 2035.

Transport

·         S, R og SF fremsatte i 2008 i fællesskab et forslag om at fremme cyklismen. Dette skulle ifølge forslagsstillerne ske blandt andet ved etablering af nye cykelbyer, en pulje til fremme af cykling og forbedrede muligheder for kombineret brug af kollektiv trafik og cykler.

 ·         Regeringspartierne og Ø fremsatte i fællesskab i 2008 et forslag, hvor de opfordrede regeringen til tage de nødvendige initiativer til at færdiggøre udbygningen af jernbanen mellem Vamdrup og Padborg ved at etablere dobbeltspor mellem Vamdrup og Vojens og mellem Tinglev og Padborg, så den bliver dobbeltsporet hele vejen.

Skat

·         De nuværende regeringspartier og Enhedslisten prøvede gennem et beslutningsforslag i 2009 forgæves at pålægge regeringen at tage de nødvendige initiativer til, at musikfestivaler kan donere deres overskud til de rytmiske spillesteder, der er berettiget til støtte fra Statens Kunstråd, uden at de mister den momsfritagelse, som gælder, når de giver penge til humanitære og kulturelle formål.

·         Musikfestivaler i Danmark drives primært af almennyttige foreninger, og overskuddet fordeles til humanitære og kulturelle formål, hvilket medfører momsfritagelse. Trods branchens ønske om, at festivalerne kunne foretage donationer fra deres overskud til spillestederne, giver de nuværende regler ikke mulighed for, at festivaler kan støtte de rytmiske spillesteder uden at miste momsfritagelsen.

Økonomi

·         S, R og SF forsøgte gennem et beslutningsforslag i 2010 forgæves at få regeringen til at fremsætte lovforslag, som kunne føre til etableringen af et landsdækkende forsøg med mikrolån til nydanske kvinder i en periode på to år. Det skulle ifølge forslaget ske med et tilskud på 5 millioner kroner af Vækstfondens midler.