Her er Liberal Alliances aftryk på de sociale medier

Liberal Alliance fylder cirka det samme i debatten på sociale medier, som partiet fylder i folketingssalen. Medlemmerne er en anelse mere aktive på Facebook end Twitter, hvis man sammenligner med de øvrige partier.

Så meget fylder Liberal Alliance i debatten på Facebook og Twitter (i procent)
Kilde: WordMaps for Ugebrevet A4. Antal indlæg fra Christiansborgpolitikere på sociale medier gennem et halvt år. Twitter er opgjort fra november 2013 til maj 2014 og Facebook fra december 2013 til juni i år.

Partiet har en ingen social mediestrategi for medlemmerne af folketinget. Det styrer de selv. Partileder Anders Samuelsen er en af de mest ihærdige i Liberal Alliance på de sociale medier.

Fra november 2013 til maj 2014 har økonomi i særklasse været det største emne for Liberal Alliance på Facebook og Twitter.

»Når der ikke er orden i økonomien, er der ikke tid til at tale om det sjove. Danmark har et underskud på finansloven på knap 40 milliarder kroner. Det svarer til, at de sidste 40.000, som vi ansætter i den offentlige sektor, dem er der ikke råd til,« mener Anders Samuelsen. 

Særligt når det kommer til skatter og afgifter bider partiet sig fast i debatten.

»Lavere skat giver mere vækst, giver mere frihed,« siger Anders Samuelsen, som også mener, at det er tåbeligt at bruge en masse penge på meningsløs aktivering.

Denne artikel er blevet ændret den 24. juni 2014. Hvis du ønsker at se et billede af den oprindelige artikel, kan du klikke HER.

Klik her for at se de andre partier

Klik her for at læse artiklen: Borgens vindere og tabere på de sociale medier