OVERBLIK

Her er EU's køreplan efter valget

Af | @andreasbay

Gruppespil i parlamentet. Slutrunde i kommissionen. A4 guider dig til EU-politikernes næste skridt efter valget til EU-Parlamentet.

De kommende måneder byder på gruppespil i EU-Parlamentet og slutspil i Kommissionen. 

De kommende måneder byder på gruppespil i EU-Parlamentet og slutspil i Kommissionen. 

Foto: Thinkstock

Stemmerne er talt op. Sejre er fejret, og nederlag er erkendt efter valget til EU-Parlamentet. Nu skal der føres politik. Meget politik.

A4 giver dig her overblikket over, hvad der er vigtigt at vide om EU-politikernes gøren og laden de næste par måneder.

Mens postyret i Venstre dominerer den danske mediedagsorden, er et gruppespil begyndt for de ny og- genvalgte EU-parlamentarikere.

Særligt for Dansk Folkeparti, som har indgået nye alliancer i parlamentet.

For EU-kommissionen er der nærmere tale om en slutrunde. Mens EU-parlamentarikerne allerede er udskiftet, sidder kommissærerne frem til slutningen af oktober.

Inden da skal der indstilles nye kommissærer af de 28 nationale regeringer, som skal godkendes af det nye parlament i efteråret.

I mellemtiden forbereder EU-kommissionen især et sidste ryk mod at få en aftale om, hvilke klimamål EU skal leve op til i 2030.  Det er noget, der også har betydning for EU’s forhold til Rusland.

Endelig foregår der lige nu en intens kamp mellem medlemslandene og EU-institutionerne om en vigtig detalje: Hvem skal have EU’s mest magtfulde post – formand for EU-Kommissionen?

Vi starter med dem, valget har handlet om.

Gruppespil i parlamentet

Man kommer ikke uden om de politiske grupper i parlamentet.

Når de 13 danske EU-parlamentarikere skal føre politik i parlamentet, sker det i samarbejde med ligesindede politikere fra de 27 andre medlemslande.

Derfor samler de sig i politiske grupper, der ligesom partier i Folketinget kan variere fra en valgperiode til en anden.

Afhængigt af hvilke nationale partier, der kommer ind fra forskellige lande, kan grupperne ændre sammensætning. Nogle kan helt blive nedlagt, mens nye kan opstå.

De aftaler skal være på plads senest 30. juni. Samtidig skal gruppernes medlemmer beslutte, hvilke udvalg de gerne vil søge ind i – noget der har stor betydning for parlamentarikernes indflydelse.

Det kan du læse mere om her:

SE OGSÅ: Hvis Frank Underwood sad i EU-Parlamentet

For de fleste danske parlamentarikere er der ikke sket de store ændringer, når det gælder gruppesammensætning.

Kæmperne

Af de 751 pladser i parlamentet er fordelingen efter valget cirka som følger. Der kan ske mindre udsving afhængigt af, hvordan grupperne udformes.

Det nye parlamentSammensætningen af de politiske grupper i parlamentet efter valget. Grupperne kan forsat ændre sig en smule.
Kilde: EU-Parlamentet

Den største gruppe er igen EPP (European People’s Party) – også kaldet kristendemokraterne. Her sidder Bendt Bendtsen (K) igen som eneste dansker. Den rummer også medlemmer fra den tyske kansler Angela Merkels parti, CDU.

A4 har tidligere beskrevet, hvorfor det ville være et problem for Danmark, hvis Bendt Bendtsen ikke blev valgt ind. For så ville der ikke være nogen dansk repræsentation i parlamentets største gruppe.

SE OGSÅ: Danmark taber hvis Bendt Bendtsen ryger ud

Socialdemokraterne Jeppe Kofod, Christel Schaldemose og Ole Christensen sidder igen i parlamentets næststørste gruppe - den socialdemokratiske gruppe S&D (Socialists and Democrats). Heller ikke her er der meget nyt.

Med henholdsvis 221 og 189 sæder i parlamentet bliver det også i denne periode EPP og S&D, der kommer til at sætte dagsordenen i parlamentet.

Men de er samlet set blevet reduceret væsentligt. Det betyder, at parlamentets mindre grupper får mere at skulle have sagt, når der skal findes flertal for diverse forslag.

De mindre grupper - og Radikal genkomst

Venstre tabte et mandat ved valget, men får til gengæld selskab af de Radikale, som ikke opnåede valg til parlamentet i seneste periode.

Nyvalgte Ulla Tørnæs (V) og genvalgte Jens Rohde (V) skal fremover føre politik sammen med Morten Helveg Petersen (R) i gruppen ALDE (Alliance of Liberals and Democrats for Europe).

Gruppen betragtes som parlamentets midtergruppe og tager udgangspunkt i et liberalt værdigrundlag. Den råder over 59 sæder i parlamentet.

SF fik et mandat, og Margrete Auken fortsætter arbejdet i parlamentets 'grønne' gruppe Greens/EFA (European Free Alliance), hvor SF sammen med ligesindede råder over 52 sæder.

Folkebevægelsen mod EU – repræsenteret ved Rina Ronja Kari – fortsætter også i samme gruppe som før. En samlingsgruppe for partier yderst på venstrefløjen kaldet GUE/NGL (Green United Left/Nordic Green Alliance), som har 45 sæder.

DF skifter gruppe

(Opdatering: Dette og det følgende afsnit omhandlede tidligere usikkerhed omkring, hvilken gruppe Dansk Folkeparti ville sidde i. Det er nu afgjort.)

Valgets store sejrherre i Danmark, Dansk Folkeparti, fordoblede antallet af mandater og har nu fire sæder i parlamentet.

DF's Morten Messerschmidt, Anders Vistisen, Rikke Karlsson og Jørn Dohrmann er blevet optaget i ECR-gruppen (European Conservatives and Reformists), som domineres af det britiske regeringsparti, de Konservative.

Messerschmidt søgte også om medlemskab i ECR i 2009, men blev afvist, fordi de britiske Konservative frygtede, at det ville blive 'politisk pinligt' at arbejde sammen med det i deres øjne yderliggående Dansk Folkeparti.

Messerschmidt har derfor hidtil siddet i protestgruppen EFD (European Freedom and Democracy) sammen med den karismatiske EU-kritiker Nigel Farage fra britiske UKIP (UK Independence Party).

"Du har karisma som en våd klud"Kender du ikke til Nigel Farage, kan du ”møde” ham i videoen nedenfor, hvor han skælder ud på statslederenes faste mødeleder Herman van Rompuy.
Kilde: YouTube

Opgør med kritikere

Samarbejdet med Farage har ført til kritik af Messerschmidt for at vælge en gruppe, der i den forgangne periode har sat sig uden for indflydelse i parlamentet.

Det skyldes, at gruppen samler partier, der mest af alt er enige om at kritisere EU og ikke så meget mere. Den slags giver ikke indflydelse på den politik, der føres i parlamentet.

Nu har ECR-gruppen så denne gang sagt god for Dansk Folkeparti, hvilket betyder mere indflydelse for Dansk Folkeparti i parlamentet fremover.

ECR anlægger en mere EU-kritisk linje end fx EPP, hvor Bendt Bendtsen (K) sidder, men er ikke en protest-gruppe på niveau med EFD.

Andre spillere kæmper nu om at definere parlamentets yderste og mest EU-kritiske højrefløj.

Den franske højrenationalist, Marine Le Pen, som med det franske Front National har fået 24 sæder i parlamentet, er ved at samle medlemmer til sin egen protestgruppe, mens Nigel Farage indtil videre holder fast i EFD.

Slutrunde i Kommissionen

Mens EU-parlamentarikerne allerede er udskiftet, sidder de 28 kommissærer frem til oktober. Her overtager et nyt hold, som er udpeget af regeringerne i de 28 medlemslande.

Det nye hold skal dog godkendes af det nye parlament. Det går ikke altid helt glat, og den forrige kommission, som skulle være trådt af i oktober 2009, endte med at måtte sidde frem til februar 2010 .

Frem til oktober har den nuværende kommission en række sager, der skal tages hånd om.

Den primære opgave bliver at få skabt enighed om, hvor langt EU’s klimaindsats skal være nået i 2030. Foreløbig er medlemslandene stadig uenige omkring, hvad de skal forpligte sig til i 2030.

Det inkluderer spørgsmål om vedvarende energi og energieffektivitet, hvilket er blevet højaktuelt, efter at konflikten mellem Ukraine og Rusland har sat EU’s energisikkerhed på dagsordenen .

EU’s nuværende afhængighed af russisk gas har tydeliggjort, at energipolitik nu også er sikkerhedspolitik.

Emnet bliver ligger derfor højt på dagsordenen, når EU's regeringsledere holder topmøde den 26. juni.

Frihandel, bankunion og økonomi

Samtidig fortsætter EU-kommisionens forhandlinger med USA om en frihandelsaftale.

De ligger ikke lige til at blive afsluttet.

Spørgsmålet er ikke så meget, om det nås i år, men om der kan indgås en aftale, inden USA’s præsident Barack Obama træder tilbage i slutningen af 2016.

Af den grund er der et vist pres for at komme videre med forhandlingerne, som er løbet ind i problemer, fordi mange elementer i aftalen er blevet mødt med stor kritik i Europa.

SE OGSÅ: Frihandel splitter den europæiske fagbevægelse

Andre større emner, der skal behandles frem mod oktober, er den kommende bankunion og så det såkaldte 'Europæiske Semester', hvor EU-kommissionen gennemgår medlemslandenes økonomi.

I den forbindelse kan Danmark glæde sig over netop at være blevet lukket ud  af EU’s økonomiske 'skammekrog'.

Imens fortsætter magtkampen…

Midt i den generelle usikkerhed, der er forbundet med tiden efter at valg, foregår en historisk magtkamp mellem EU-Parlamentet og de 28 regeringsledere i Det Europæiske Råd.

Frem mod valget har de politiske grupper i parlamentet iscenesat valget som et 'præsidentvalg' til den mest magtfulde post i EU – formanden for EU-kommissionen.

Det er sket under sloganet 'This time it’s different', og det har skabt postyr, da regeringslederne mener, at parlamentet forsøger at tiltuske sig mere magt.

Du kan læse mere om det her:

SE OGSÅ: Et spil om magt: Forstå balladen om EU's præsidentvalg

Status er, at EPP-gruppen, som har opstillet luxembourgske Jean-Claude Juncker, har fået flest sæder ved valget.

Derfor er han med støtte fra parlamentet gået videre med kravet om at blive formand for kommissionen.

Det er blevet mødt med stor modstand fra blandt andre den britiske premierminister, David Cameron, som truer med, at Storbritannien kan ende med at forlade EU, hvis Juncker får sin vilje.

Halv støtte fra Merkel

Problemet for statslederne er, at de muligvis har serveretten, da de skal indstille en kandidat - men parlamentet, som altså støtter Juncker, skal efterfølgende godkende vedkommende.

Det kan give problemer, hvis statslederne vælger at satse på en anden.

Samtidig har Juncker nu fået støtte fra en anden af EU’s helt tunge spillere.  I hvert fald officielt.

Den tyske kansler, Angela Merkel, var først tøvende, men har efter intenst pres i hjemlandet valgt at gå med til at støtte Juncker.

Der er dog tvivl om, hvor langt støtten rækker.

Der er derfor lagt op til en hektisk måned, hvor statslederne først skal blive enige om en kandidat på den kommende topmøde den 26. Juni.

Herefter skal vedkommende godkendes af parlamentet.

Indtil videre fyger det med udmeldinger om, at forskellige lande er henholdsvis for eller imod, at kommisionsformanden udpeges på baggrund af parlamentsvalget.

SE OGSÅ: The Democratic Deficit: Europeans Vote, Merkel Decides (eksternt link)

Hvem der ender på posten, finder vi formentlig ud af i begyndelsen af juli, når EU-parlamentet holder første samling efter gruppedannelsen.

Indtil da er der rigeligt at tage sig til for EU’s parlamentarikere, statsledere og kommissærer.