Her er der gang i ansættelserne

Af

6 ud af 19 brancher har ansat flere nye medarbejdere under krisen, viser en analyse fra Ugebrevet A4. Men forklaringerne på væksten er forskellige. Den største vinderbranche er ejendomsudlejning, hvor fremgangen forventes at fortsætte.

Foto: Foto: Jacob Ehrban, Polfoto

JOBOPSLAG På landsplan er antallet af beskæftigede faldet med fem procent siden 2009. Men det er ikke alle brancher, som har mistet arbejdspladser. I ejendomshandel og udlejningsbranchen var der i 2012 knap otte procent flere beskæftigede end i 2009, hvor 41.514 arbejde med huse og lejligheder.

Det viser en analyse, som Ugebrevet A4 har lavet på baggrund af tal fra eStatistik. Ud af de i alt 19 brancher, som arbejdsmarkedet er delt op i, har der været jobvækst i seks. 

Også i råstofindvindingsbranchen og undervisningssektoren er der kommet flere i job. Den helt store taberbranche er industrien, hvor knap hvert femte job er forsvundet på tre år. Også bygge- og anlægsbranchen og energiforsyning og transportbranchen er hårdt ramt af fyringer.

Krisen har ændret på, hvilke brancher der vækster på beskæftigelsesområdet, forklarer Niels Westergaard-Nielsen, økonomiprofessor ved Copenhagen Business School.

»De brancher, hvor vi normalt ville have vækst, går dårligt, fordi der er problemer med forbrugernes efterspørgsel og med finansieringen. Flere af de brancher, der vokser, er ikke drevet direkte af forbrugernes efterspørgsel. Flere af dem er derimod statsfinansieret,« siger økonomiprofessoren og henviser til blandt andet undervisnings-, sundheds- og kultursektoren.

Samlet set er beskæftigelsen faldet fra 2.817.957 i 2009 til 2.673.552 i 2012.

»Hvis man sammenligner med andre lande, går det væsentligt dårligere i Danmark end andre steder. Vores tab i job er næsten af samme størrelsesorden som i Italien, og det er ikke Italien, vi plejer at sammenligne os med« siger Niels Westergaard-Nielsen.

Ejendomshandel på tilbagetog

I ejendomshandel og udlejningsbranchen er det alene udlejningsbranchen, som står for jobstigningen. Beskæftigelsen i ejendomshandlen, hvilket blandt andet gælder ejendomsmæglere, er derimod faldet med 4,5 procent, mens udlejningsbranchen er steget med 14,7 procent i perioden, viser tal fra Danmarks Statistik. Forklaringen på forskellen ligger i de to branchers forskellige vilkår, siger Torben Christensen, administrerende direktør i Ejendomsforeningen Danmark.

»I ejendomsmæglerbranchen følger man konjunkturerne, det gør man ikke på samme måde i udlejningsbranchen. En ejendom skal administreres, uanset om det går op eller ned,« siger han.

Samtidig er ejendomsområdet blevet mere kompliceret, hvilket gør, at flere andelsboligforeninger, ejendomsejere og ejerforeninger vælger at have en administrator til at styre papirarbejdet.

»Risikoen for at lave fejl er steget, hvis man ikke ved, hvad man har med at gøre. Kravene til, hvilke oplysninger man skal stille til rådighed for køber, er steget. Det vil sige, at bestyrelserne skal bruge mere tid på at finde oplysninger frem, hvilket kan være krævende som sidebeskæftigelse til et almindeligt erhverv. Derfor vælger mange at få en administrator til at stå for ejendommen,« forklarer Torben Christensen.

Lange uddannelser prioriteres

I undervisningssektoren er det beskæftigelsen i gymnasier og erhvervsfaglige skoler samt videregående uddannelsesinstitutioner, som er gået frem. Derimod er der sket fyringer blandt folkeskolelærere. I denne branche skyldes stigningen politiske beslutninger, påpeger Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

»De videregående uddannelser er højt prioriteret fra politisk hold. Regeringen har en målsætning om, at 25 procent af en ungdomsårgang skal have en lang videregående uddannelse,« siger han.

I gymnasierne er der flere årsager til, at beskæftigelsen et steget, forklarer Gorm Leschly, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

»Årgangene er blevet større, og samtidig er frekvensen, som går på en gymnasial uddannelse, steget. Derudover er der kommet flere klasser som følge af, at den nuværende regering har indført en regel om maksimum 28 elever i klasserne. Det har givet flere stillinger,« siger gymnasielærernes formand, som også knytter en kommentar til reduktionen af folkeskolelærere.

 

»Efter kommunalreformen er mange skoler blevet lagt sammen, hvilket har ført til effektiviseringer og dermed afskedigelser,« siger Gorm Leschly.

Fyringer på hoteller

Beskæftigelsen i sundhed og socialvæsen er steget med 1,1 procent. Bruno Jensen, formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO) fortæller, at det ikke er antallet af praktiserende læger, som er steget, derimod er der sket en vækst på hospitalerne.

»Der er et vedvarende fokus på sygdom, sundhed og behandling. Vi kan finde ud af at behandle flere og flere sygdomme, derfor kommer der flere patienter igennem systemet. Samtidig er der mere fokus på for eksempel kræftpakker. Derfor er der behov for flere læger på sygehusene,« siger Bruno Jensen.

Hotel- og restaurationsbranchen er også blandt vinderbrancherne. Samlet set er antallet af job steget med 2,5 procent, men i virkeligheden er der kommet færre i beskæftigelse på landets hoteller, mens antallet af kokke, tjenere og andre restaurantansatte er steget kraftigere.

Hotellerne har oplevet en tilbagegang på 13,2 procent, men restauranterne er gået frem med 7,4 procent flere beskæftigede.

Beskæftigelsen på begge områder er påvirket af en ændret omsætning, siger Katia Østergaard, administrerende direktør i Horesta - hotel og restauranterhvervets branche og arbejdsgiverorganisation.

»På hotellerne har indtjeningen været presset af den internationale konkurrence. Det har betydet, at man har været nødt til at se på omkostningerne, og deraf har vi set reduktioner på medarbejdersiden mange steder,« siger hun.

Noma giver jobboom

Restauranternes omsætning har derimod udviklet sig positivt. Siden 2007 er omsætningen steget med 13,6 procent, oplyser Katia Østergaard.

»Når man er i stand til at øge omsætningen, trækker det også flere i beskæftigelse i den branche. Grunden til, at omsætningen er øget, kan hænge sammen med, at der har været et stort fokus på dansk gastronomi. Vi har haft verdens bedste restaurant i tre år i træk og har også fået pris for verdens bedste kok et år,« siger den administrerende direktør og tilføjer, at forbrugernes optimisme lysner.

»Vi har langsomt set en større optimisme blandt forbrugerne, hvilket afspejler sig i de penge, man bruger på oplevelser som for eksempel at gå ud og spise,« siger hun.

Dansk Erhvervs cheføkonom Michael Stæhr fremhæver, at restauranter også er en branche, som kan opleve fremgang under krisetider.

»Undersøgelser har vist, at hvis man til daglig har lidt smalhals, sparer man op og bruger pengene på at forkæle sig selv. For eksempel med restaurantbesøg,« siger han.

Antallet af job inden for råstofindvinding er også steget, fra 4.484 i 2009 til 4.780 i 2012, hvilket ifølge arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen ikke »burde« være tilfældet.

»Det burde egentlig være en konjunkturfølsom sektor, men da tallene er så små, er den absolutte stigning meget lille. Den kan være forårsaget af for eksempel en grusgrav eller gas og olie i Nordsøen,« siger han.

Nogle job kommer tilbage

Den største taberbranche er industrien, hvor beskæftigelsen er faldet med 18,3 procent i perioden.

»Industrien er konjunkturfølsom, hvilket giver et fald i beskæftigelsen. Samtidig er der udflytninger af job til lavtlønslande og fald i konkurrenceevnen,« forklarer Flemming Ibsen.

Bygge- og anlægssektoren har oplevet et fald i beskæftigelsen på 13,9 procent. Energiforsyning på 12,2 procent og transport på 11,8 procent. Men nogle af jobbene vil komme tilbage igen, vurderer Flemming Ibsen.

»Når vi får et opsving, vil der komme en fremgang i industribeskæftigelsen, men en del af beskæftigelsesfaldet er strukturelt i form af udflytninger af arbejdspladser, effektiviseringer og omlægninger, hvilket ikke kommer tilbage,« siger arbejdsmarkedsforskeren.

»Mange af de mennesker, som er blevet eller bliver arbejdsløse, skal over i andre sektorer. Vi vil derfor opleve en bevægelse fra industri og bygge og anlæg over mod servicefagene,« siger han.

Hos Horesta regner Katia Østergaard også med, at væksten i restaurantbranchen vil fortsætte i 2014, så der er brug for flere ansatte.

I udlejningsbranchen viser beregninger fra Ejendomsforeningen Danmark, at der vil blive ansat yderligere 4.800 frem mod 2020, hvis udviklingen fortsætter. Og i sundhedssektoren vil der også være brug for flere i takt med, at vi kan behandle flere sygdomme, vurderer PLO-formanden. På gymnasierne må man derimod forvente et fald i antal ansatte, fordi antallet af 16-årige forventes af falde, lyder det fra GL.