Her er de Konservatives aftryk på sociale medier

Konservative politikere bruger Facebook gennemsnitlig, men mange har først for nylig kastet sig voer Twitter. Pressetjenesten vejleder om, hvordan man bedst bruger sociale medier, forklarer Lene Espersen, en af de mest aktive fra de Konservative på de sociale medier.

Så meget fylder partiet i debatten på Facebook og Twitter (i procent)
Kilde: WordMaps for Ugebrevet A4. Antal indlæg fra Christiansborgpolitikere på sociale medier gennem et halvt år. Twitter er opgjort fra november 2013 til maj 2014 og Facebook fra december 2013 til juni i år.

Fra november 2013 til maj 2014 har økonomi og uddannelse været et par af de største temaer for Konservative på Facebook og Twitter.

»Konservative er et parti med stærke værdipolitiske holdninger. Faglighed og folkeskolen fylder typisk meget hos os. Danskerne skal leve af at være dygtige. Vi har været meget uenige i folkeskolereformen og den tvungne lektiecafé. På erhvervsskolerne opfordrede Konservative først til en reform, og vi er gået efter et adgangskrav til gymnasierne. Uddannelse, faglighed og ro i klasserne engagerer folk på de sociale medier, fordi alle har gået i skole og mange har børn eller børnebørn,« siger Lene Espersen.

Denne artikel er blevet ændret den 24. juni 2014. Hvis du ønsker at se et billede af den oprindelige artikel, kan du klikke HER.

Klik her for at se de andre partier

Klik her for at læse artiklen: Borgens vindere og tabere på de sociale medier