Her er Danmarks dårligste arbejdsmiljø

Af

Det psykiske og fysiske arbejdsmiljø halter for postbude og arbejdere i fødevareindustrien. Sammenlagt får de sidstepladsen i arbejdsmiljø i en stor undersøgelse. Langt bedre ser det ud for ledere, ingeniører og arkitekter. Generelt frygter mange ufaglærte en fyreseddel, og det forstærker det dårlige arbejdsmiljø.

Foto: Foto: Lasse Kofod/Polfoto

ARBEJDSGLÆDE Det nynnende postbud har tabt humøret, og medarbejdere inden for nærings- og nydelsesmiddelindustrien nyder heller ikke arbejdet i fulde drag. Sammenlagt ligger de to faggrupper i bund, når det kommer til arbejdsmiljøet i Danmark, viser en stor analyse, som Ugebrevet A4 står bag.

Undersøgelsen bygger på svar fra over 16.000 beskæftigede, som det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har indsamlet. Ugebrevet A4 har efterfølgende gennemgået svarene på 124 forskellige spørgsmål om arbejdsmiljø og noteret, hvilke faggrupper der for hvert spørgsmål har det bedste og værste arbejdsmiljø. Den samlede sjok-placering til ansatte i Post Danmark og medarbejdere indenfor nærings- og nydelsesmiddelindustrien skyldes, at medarbejderne både klager over dårligt psykisk og fysisk arbejdsmiljø.

Postbudene er blandt andet utilfredse med manglende anerkendelse, for lidt mening med arbejdet, højt tempo og stress. Post Danmark har i mange år haft fyringsrunder, fordi vi sender færre breve, og det tærer også på arbejdsglæden, fortæller Morten Søndergaard, fællestillidsmand for 3F´ere på Københavns Postcenter.

»De vedvarende fyringsrunder gør medarbejderne vanvittigt bange. Folk har en frygt siddende i kroppen og er krøbet lidt sammen. Når tillidsfolk går til ekstraordinært møde, bliver der simpelthen så stille, og når en fyringsrunde er overstået, genopstår det kollegiale fællesskab ikke bare dagen efter. Den, der ikke fik fyresedlen, tænker: Hvorfor var det ikke mig – og hvornår kommer næste gang?« fortæller fællestillidsmanden.

I 16 år har Morten Søndergaard været i Post Danmark. Han roser ledelsen for at forbedre arbejdsmiljøet, når det kommer til klassiske syndere som røg, støj og møg. Men elcykler og automatisk postsortering gør ikke det psykiske arbejdsmiljø bedre.  I undersøgelsen savner postarbejderne en større retfærdighed og bedre ledelse. Selv har Morten Søndergaard oplevet opstartsmøder, hvor der blev talt ned til medarbejdere, som også fik skældud.

Ufaglærte får de hårdeste job

De ufaglærte og kortuddannede har større risiko for at få et job, hvor arbejdsmiljøet er i bund. Således har lastbilchauffører, produktionsmedarbejdere, postbude og ansatte i nærings- og nydelsesmiddelindustrien generelt noget af det ringeste arbejdsmiljø. Jo lavere uddannelse, des dårligere er arbejdsmiljøet, forklarer Helge Søndergaard Hvid, professor og forsker i bæredygtigt arbejdsliv på Roskilde Universitet.

»Folk uden uddannelse kan ofte kun få job de steder, hvor der er få muligheder for at udvikle sig, og arbejdsmiljøet generelt er lavt,« siger han.

Mange ufaglærte job og produktionsarbejdspladser er fysisk hårde og præget af gentagelser. Samtidig føler flere faggrupper ifølge undersøgelsen, at de ikke bliver anerkendt eller har indflydelse.

»Når medarbejdere ikke føler sig retfærdigt behandlet og anerkendt, kan det skabe distance til ledelsen. Man er ikke længere glad for at komme på arbejde, engagerer sig mindre, og fællesskabet tager skade,« fortæller professoren.

Han understreger, at selvom arbejdet er monotont, kan arbejdsmiljøet være i orden, så længe man har det godt med kollegerne. Fungerer fællesskabet ikke, forsvinder lyspunktet i arbejdsdagen.

Frygten for fyringer

Krisestemning, omstruktureringer og fyringer kan også slå det psykiske arbejdsmiljø i stykker. Mange af de faggrupper, som får dumpeplaceringer i arbejdsmiljø i Ugebrevet A4´s undersøgelse, er samtidig bekymrede for at miste arbejdet. Det gælder for medarbejdere i nærings- og nydelsesmiddelindustrien, postbude og lastbilchauffører. Er man bange for at blive fyret, påvirker det mange forskellige dele af det psykiske arbejdsmiljø, fastslår Thomas Clausen, seniorforsker på det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA.

»Når medarbejdere er utrygge, slår det hele grundtonen an på arbejdspladsen. Det spiller ind på tilliden til ledelsen, og samarbejdet kan tage skade, fordi kolleger i stedet kan blive opfattet som konkurrenter,« siger han.

Det er usundt, hvis det psykiske arbejdsmiljø bliver ved med at halte på arbejdspladsen. Dårligt psykisk arbejdsmiljø kan føre til depression og førtidspension, forklarer Thomas Clausen. Det ringe arbejdsklima kan også koste virksomheden dyrt, fordi medarbejdere vil søge væk – og det tager tid at lære nye folk op.

Kroppen siger fra

Kigger man på det fysiske arbejdsmiljø, findes det værste arbejdsmiljø hos bygge- og anlægsarbejdere, rengøringsassistenter, murere og produktions- og industrimedarbejdere.  Her er stadig meget manuelt og slidsomt arbejde; og de seneste år er arbejdsmiljøet inden for industrien ikke ligefrem blevet bedre, mener Ole Jespersen, forhandlingssekretær i 3F Industrigruppen.

»I krisetider går det typisk den gale vej. Virksomhederne fokuserer meget på omkostninger. Tempoet i industrien går i vejret, fordi færre medarbejdere skal nå det samme, og kravene til at få opgaverne gjort færdige hurtigt stiger. Undersøgelsen er et advarselstegn til os, som beskæftiger os med arbejdsmiljø,« siger han.

Chefen går glad på arbejde

Mens mange faggrupper ønsker et bedre arbejdsmiljø, så er ledere, ingeniører og arkitekter til gengæld de mest begejstrede for at gå på arbejde. Cheferne føler sig topengagerede. De har indflydelse, minimale smerter og mener selv, at de træffer retfærdige beslutninger. Generelt holder arbejdet dem ikke vågne om natten. Der er mange forklaringer på ledernes arbejdsglæde, fortæller Ole Henning Sørensen, lektor og arbejdsmiljøforsker på Aalborg Universitet.

»Lederne har typisk langt større indflydelse på deres eget arbejde end andre faggrupper. De skaber processerne og former dem. Når lederen har truffet en beslutning, er det lettere at føle, den er retfærdig,« fortæller han.

Arbejde i forandringens uvejr

Dansk Industri og Post Danmark er ikke begejstrede over, at deres faggrupper ligger på sidstepladserne i arbejdsmiljø.

»Det er ikke en rar placering, som vi er særligt tilfredse med. Der er ingen tvivl om, at den kraftigt faldende brevmængde betyder, at arbejdet sker i forandringens uvejr. I en situation, hvor Post Danmark er presset, kan der være et tomrum i anerkendelse. Det er også svært at gøre noget ved, at folk oplever, at de er bekymret for deres job,« siger HR-chef Hans Erik Nielsen.

Han peger dog på, at arbejdsmiljøet ifølge Post Danmarks egne trivselsmålinger er blevet bedre. Posten har lavet selvstyrende grupper for at engagere medarbejderne, og lederne har allerede fokus på det psykiske arbejdsmiljø.

Dansk Industri mener, at industrien risikerer at få hug for det fysiske arbejdsmiljø, når man for eksempel sammenligner med stillesiddende kontorfolk, der jo ikke har manuelt arbejde. Men faktisk er det fysiske arbejdsmiljø forbedret gennem flere år, fortæller Anders Just Pedersen, arbejdsmiljøchef for Dansk Industri.

»Industrien har i mange år haft fokus på sikkerheden, og der sker i dag markant færre ulykker og arbejdsskader. Det viser, at virksomhederne arbejder målbevidst med at forbedre arbejdsmiljøet,« siger han.

Arbejdsmiljøchefen mener, at tilfælde med psykisk dårligt arbejdsmiljø kan skyldes finanskrisen, hvor der er sket en del fyringer og tilpasninger i industrien. Han er dog ikke sikker på, om medarbejderne i nærings- og nydelsesmiddelindustrien i virkeligheden får en bundplacering i arbejdsmiljø. Der er altid usikkerhed forbundet med spørgeskemaundersøgelser, påpeger han.

Dårligt arbejdsmiljø kan ændres

Når man sammenligner arbejdsmiljøet i forskellige brancher, vil byggeriet og industrien ofte have problemer med det fysiske arbejdsmiljø. Til gengæld har socialpædagoger, SOSU´er og andre faggrupper, der arbejder med mennesker, større udfordringer med det psykiske arbejdsmiljø.  Men det er ikke en naturlov, at bestemte faggrupper har dårligt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøet kan svinge fra arbejdsplads til arbejdsplads, forklarer seniorforsker fra NFA Thomas Clausen. Som eksempel nævner han en stor undersøgelse af arbejdsmiljøet i hjemmeplejen.

»Forskellen på arbejdsmiljøet var som nat og dag. Nogle steder var det fantastisk. Andre steder virkeligt skidt, selvom rammebetingelserne var ens. Kvaliteten af ledelse og organisationen betyder rigtigt meget for arbejdsmiljøet,« siger han.

Også når det drejer sig om nedskæringer og fyringsrunder, påvirker ledelsen arbejdsklimaet. Når ledelsen melder åbent ud og viser medarbejderne, at de gør alt for at redde virksomheden og tager folk alvorligt, kan fyringer blive mindre smertelige.

Inden for byggebranchen kan man ofte forbedre arbejdsmiljøet ved blot at planlægge bedre, fortæller Jacob Munk, sekretariatsleder i Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg.

»Der er meget i planlægningsfasen, som går galt. For eksempel hvis mesteren har travlt og glemmer at bestille den fornødne lift eller andre hjælpemidler, så håndværkere arbejder akavet fra en stige. I det tilfælde, må man sige stop – også selvom det er svært og går ud over arbejdstiden og akkorden. Men ellers risikerer det at ramme helbredet,« siger han.