INTERVIEW

Henrik Sass Larsen: Vi må gøre op med det frie uddannelsesvalg

Det er nødvendigt med en benhård styring på uddannelsesområdet for at sikre, at der ikke opstår flaskehalse på arbejdsmarkedet. Henrik Sass Larsen vil indføre et flaskehals-barometer, der løbende måler, hvor der mangler arbejdskraft. Han advarer om, at Danmark får et kaotisk og utrygt arbejdsmarked, hvis Lars Løkke Rasmussen (V) bliver ny statsminister.

Danmark skal have et flaskehals-barometer, der løbende måler efterspørgslen på arbejdskraft i produktionsvirksomhederne, mener erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S).

Danmark skal have et flaskehals-barometer, der løbende måler efterspørgslen på arbejdskraft i produktionsvirksomhederne, mener erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S).

Foto: Linda Kastrup/Scanpix

Det skal være slut med at uddanne nye generationer til job, som ikke er der, mens der mangler kvalificeret arbejdskraft til produktionsjob i industrien.

Og det skal være slut med, at virksomheder klager over mangel på kvalificeret arbejdskraft, hvis det ikke har hold i virkeligheden.

Derfor lover den socialdemokratiske erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen i et interview med Ugebrevet A4 at indføre et helt nyt målesystem, der skal sikre overblik og handling i forhold til mulige flaskehals-problemer på det danske arbejdsmarked.

»Det bliver en benhård måde at skulle styre Danmark på fremadrettet – også på uddannelsesområdet – for at kunne imødegå de udfordringer, vi har i forhold til at levere kvalificeret arbejdskraft til Produktionsdanmark. Men vi forpligter os på at blive målt på det, så alle hele tiden kan følge med i, hvor galt det ser ud. Og vi forpligter os på at handle på det,« lyder det fra Henrik Sass Larsen.

Vi vil gerne have det, som vi kalder et flaskehals-barometer. Her skal vi løbende holde øje med efterspørgslen i Produktions-Danmark efter kvalificeret arbejdskraft.

Verden er på tærsklen til en ny industriel revolution, hvor robotter, avanceret produktionsudstyr og innovative medarbejdere hele tiden skal sikre, at man er på forkant med udvikling og fremstilling af produkter.

Hvis Danmark fortsat skal være med i førerfeltet med store flagskibe som Danfoss, Novo Nordisk og Vestas samt en underskov af nytænkende små og mellemstore virksomheder, kræver det, at politikerne understøtter danske erhvervslivs muligheder for hele tiden at have adgang til kvalificeret arbejdskraft, mener Henrik Sass Larsen.

I det hele taget bedyrer han, at udfaldet af den igangværende valgkamp bliver afgørende, for hvilket arbejdsmarked og hvilke arbejdspladser Danmark får fremadrettet. Selvom Produktionsdanmark næppe bliver Breaking News under en valgkamp, mener den tidligere DSU-formand og politiske ordfører, at arbejdsmarkedet og kampen mod social dumping bør fylde langt mere, end den gør.

Flaskehals-barometer skal forpligte

Socialdemokraterne forsøger i disse dage at sælge det glade budskab om, at Danmark er ude af krisen, men slutningen på krisen er samtidig startskuddet til nye udfordringer, understreger han.

Økonomer og eksperter advarer allerede om mangel på arbejdskraft i visse brancher, og forebyggelse af flaskehalse var også et af temaerne, da Produktionspanelet for tre uger siden præsenterede anbefalinger til, hvordan Danmark bliver et attraktivt produktionsland.

Det er den udfordring, som Socialdemokraterne nu lægger op til at løse ved hjælp af et såkaldt flaskehals-barometer.

»Vi vil gerne have det, som vi kalder et flaskehals-barometer. Her skal vi løbende holde øje med efterspørgslen i Produktionsdanmark efter kvalificeret arbejdskraft, og så kan barometeret stå på grønt, gult og rødt,« forklarer ministeren.

»I det øjeblik, vi nærmer os gult, skal der handles. Og når det bliver rødt, skal vi lægge alt andet til side, så vi bruger alle kræfter på at stille den nødvendige uddannelseskapacitet til. Så må vi omstille hele vores uddannelsesindsats, kaste tingene fra os og primært bruge kræfterne på at sørge for at skaffe den nødvendige arbejdskraft,« siger han.

Erhvervs- og vækstministeren understreger, at alt vil blive lagt åbent frem, så både fagbevægelsen og industrien kan følge med i udviklingen i de forskellige brancher og presse på for handling.

Panorama mig her og der

Samtidig vil et flaskehals-barometer ifølge Henrik Sass Larsen skabe større åbenhed omkring, hvorvidt virksomhederne har brug for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft, når de bedyrer, at de ikke kan finde kvalificerede danskere.

»Hvis arbejdsgiverne på den ene side siger, at de står og mangler arbejdskraft, og vi så laver et barometer, hvor vi kan se, at der samtidig er ledige, skal man faktisk ikke være professor i kernefysik for at få dem bragt sammen,« fastslår han.

Så det bliver også en form for kontrol med virksomhederne?

»Ja, det er også en måde at holde øje med, om det er reelt. Jeg er nogle gange lidt træt af, at nogen hele tiden melder, at de ikke kan få arbejdskraft. Panorama mig her og der. Bageriet, som ikke lige kunne få noget kvalificeret arbejdskraft, og når man så går efter det, kunne de godt alligevel. Når man har fået 50 uopfordrede ansøgninger, men alligevel vil synge med på sangen om, at man ikke kan få kvalificeret arbejdskraft nok, er det vel en meget god måde at få lukket den debat på ved at etablere sådan et flaskehals-barometer.«

Jeg vil meget klart sige, at jeg ikke mener, at der skal være frit optag til at læse teatervidenskab. Vi har fra samfundets side ret til at kunne stille nogle rammer for, at folk skal tage en uddannelse med henblik på, at de kan opnå beskæftigelse.

Det er dog ikke uden omkostninger at omstille uddannelsessystemet til at kunne rykke hurtigt efter erhvervslivets behov. Der skal nemlig skrues ned for nogle uddannelser for, at der kan skrues op for andre. Det betyder, at unge i fremtiden kan risikere at måtte vinke farvel til drømmeuddannelsen, fordi politikerne finder behov for at skubbe dem hen mod produktionsarbejdspladserne.

Der skal ikke være frit optag

»Der er i vid udstrækning frit valg i Danmark. Men jeg vil meget klart sige, at jeg ikke mener, at der skal være frit optag til at læse teatervidenskab. Vi har fra samfundets side ret til at kunne stille nogle rammer for, at folk skal tage en uddannelse med henblik på, at de kan opnå beskæftigelse. Der er noget, der er vigtigere at levere arbejdskraft til end andet,« fastslår Sass Larsen.

Og det er ikke kun for industriens skyld, at uddannelse til produktionsjob ligger helt i toppen af Socialdemokraternes ønskeliste. Den brede samfundsøkonomi og andre erhverv får også en stor bid af kagen, når der kommer flere produktionsarbejdspladser, understreger Sass Larsen.

»Hver eneste gang vi har en produktionsarbejdsplads, kaster den så meget værdi af sig i forhold til det øvrige samfund, så det kun er den finansielle branche, som - i gode tider vel at mærke - tjener flere penge. Hver gang vi skaber en produktionsarbejdsplads, svarer det til at skabe cirka tre servicearbejdspladser. Derfor er vi meget interesserede i at holde fast i og skabe endnu flere produktionsarbejdspladser.«

Der venter dog en kolossal opgave med at gøre de unge mere interesserede i erhvervsuddannelserne og fortælle, hvordan en moderne produktionsarbejdsplads ser ud.

Det, som tidligere var hårdt manuelt arbejde, er i dag specialiseret og højteknologisk arbejde, hvor der både er gode muligheder for at avancere og for at videreuddanne sig, lyder budskabet fra Henrik Sass Larsen.

»At blive industrioperatør medfører mange steder, at man får en løn, som fuldt ud kan måle sig med akademikeres. Det er jo imponerende godt, og det kan være, at man skal reklamere lidt mere for erhvervsuddannelserne. Jeg tror ikke engang, at man nogensinde behøver at gå smudset fra sin arbejdsplads, med mindre man har spildt kaffe nedad skjorten.«

Gode hjerner og dejlige kontorer er ikke nok

Gennem en lang periode og helt frem til 2010 gik det dog den forkerte vej, og der skete et markant fald i antallet af produktionsjob i Danmark. Ikke mindst i 00’erne forsvandt mange af de traditionelle produktionsarbejdspladser ud af landet.

Henrik Sass Larsen har i mange år været Socialdemokraternes bulldog, der er kendt for at gå i flæsket på politiske modstandere. Han er da heller ikke sen til at placere hovedansvaret for Produktionsdanmarks deroute hos den tidligere VK-regering.

»Det har jo været holdningen tidligere, at vi rimelig ubekymret kan sende produktionsarbejdspladser ud i verden, for vi har jo gode hjerner og dejlige kontorer herhjemme, og så må andre producere varen. Man kiggede ubekymret på, mens titusindvis af produktionsarbejdspladser blev nedlagt. Man gjorde ikke engang noget for at imødegå det.«

Hvem er ‘man’ her?

»Det var jo regeringerne. Typisk i nullerne, for det var der, det virkelig tog fart. Og da krisen først kom, satte det for alvor gang i udflytningen. Men det var jo sådan, at man også via direkte støtte fra offentlig side flyttede store dele af produktionen og danske arbejdspladser. I høj grad til Østeuropa, men også til Asien.«

Så det var Anders Fogh og Bendt Bendtsen, der stod for det?

»Ja, det var det. Og det så ud til, at de i hvert fald var helt ligeglade med udviklingen.  Men vi vil ikke se på, at produktionsarbejdspladser er på vej ud af Danmark. Vi vil gerne have vendt udviklingen. Det er selve rygraden i, at vi har en stærk dansk økonomi.«

Håndværkerfradrag er hul i hovedet

Hvis Lars Løkke Rasmussen rykker ind i statsministeriet efter 18. juni, har han lovet danskerne, at de igen kan få skattefradrag for håndværkerregningerne. SR-regeringen sløjfede fradraget ved årsskiftet, men Venstre har bebudet, at den såkaldte boligjobordning skal genindføres med tilbagevirkende kraft fra januar 2015.

Jamen, det er jo helt gak at ville genindføre boligjob-ordningen. Der er jo næsten ingen ledige tømrere og håndværkere i dag. Og ved at genindføre håndværkerfradraget smider man benzin på bålet.

Henrik Sass Larsen ryster på hovedet over, at Venstre har forelsket sig blindt i boligjob-ordningen og slet ikke er i stand til at skue ud på et dansk arbejdsmarked i opsving og med flaskehalsproblemer. Han advarer i kraftige vendinger mod at fyre op under efterspørgslen på arbejdskraft lige nu, hvor flere brancher og kommuner efterlyser arbejdskraft.

»Jamen, det er jo helt gak at ville genindføre boligjob-ordningen. Der er jo næsten ingen ledige tømrere og håndværkere i dag. Og ved at genindføre håndværkerfradraget smider man benzin på bålet. Enten åbner det op for, at tømrere tager sig ekstra godt betalt, eller at der kommer mere udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Derfor er det jo hul i hovedet at bruge penge på,« siger Henrik Sass Larsen.

Det ville være langt mere fornuftigt at bruge den pæne milliard kroner, som ordningen anslås at koste statskassen, på at uddanne nogle flere håndværkere, pointerer han.

»Jeg tror, at der er mange steder, hvor der i dag trænger til lidt tømrerarbejde, men enten har man ikke råd eller kan ikke finde nogen. Vi har jo brug for flere fagligt uddannede til at sætte gang i konkurrencen og dermed sænke priserne, « konstaterer han.

Den 49-årige Henrik Sass Larsen er en varm fortaler for øget konkurrence på serviceerhvervene herhjemme. Han kalder det vanvittig dyrt at få en håndværker derhjemme, men frem for flere fradrag er vejen til en lavere regning til forbrugerne, at konkurrencen vokser.

»Er der nogen, der tør bestille en VVS’er til at komme hjem og lave noget hos sig selv? Det har man vel dårligt råd til. Vi skal have flere uddannede mennesker på markedet derude. Vi skal have flere, der tør bruge håndværkere. Og ja tak til lavere priser,« siger han.

Fatter ikke at Løkke vil skabe mere usikkerhed

Venstre har bebudet, at genindførelsen af håndværkerfradraget skal finansieres ved blandt andet at sætte loft over fradraget for lønmodtagernes kontingent til fagforeningen.

Den tidligere borgerlige regering satte et loft på 3.000 kroner, som det beløb smeden eller pedellen maksimalt kunne trække fra i skat for deres faglige kontingent. Nu har SR-regeringen fordoblet loftet, og ifølge Henrik Sass-Larsen gambler Lars Løkke Rasmussen og blå blok med både dansk velfærd og konkurrenceevne ved at ville gøre det dyrere at være medlem af 3F, HK eller en anden fagforening.

Det ser han som et angreb på fagbevægelsen og dermed også fagforeningernes mulighed for at forhandle mere uddannelse og bedre overenskomster. Og han ser det også som begyndelsen til et endnu mere brutalt og skævt arbejdsmarked, end det vi kender i dag.

»Det er jo enestående godt for arbejdsgiverne og for så vidt også det borgerlige Danmark, at det er så nemt at hyre og fyre folk i Danmark. Det virker strålende i dag. Se på Sverige, hvor man på trods af høj vækst har en ungdomsarbejdsløshed på 25 procent, fordi man har et stift arbejdsmarked, der ikke virker,« siger Henrik Sass Larsen.

Politisk skulle man jo gøre det endnu billigere og endnu nemmere at organisere sig og være forsikret mod ledighed. For jo flere, der er fagligt organiserede og medlemmer af en a-kasse, jo færre ser vi som kunder over i det sociale system.

Han pointerer, at fordelene ved det fleksible arbejdsmarked herhjemme kommer alle til gavn. Arbejdsgiverne, lønmodtagerne. Konkurrenceevnen. Velfærden.

Derfor forstår han heller ikke en bjælde af, hvorfor den tidligere borgerlige regering med DF-støtte forringede dagpengesystemet så kraftigt, at det skabte utryghed.

»Til fleksibiliteten hører jo også en tryghed for den enkelte lønmodtager, så han og familien ikke går nedenom og hjem i tider med ledighed. Som lønmodtager bliver man meget usikker, hvis der pludselig laves om på dagpengesystemet, eller det bliver sværere at organisere sig. Man skaber usikkerhed omkring arbejdsmarkedet, og jeg fatter ikke hvad Venstre vil med det,« fastslår han.

Borgerlige modarbejder sig selv

Den tidligere DSU-formand mener, at Venstre har en zigzagkurs, fordi dele af deres arbejdsmarkedspolitik spænder ben for at få flere i job.

»Politisk skulle man jo gøre det endnu billigere og endnu nemmere at organisere sig og være forsikret mod ledighed. For jo flere, der er fagligt organiserede og medlemmer af en a-kasse, jo færre ser vi som kunder over i det sociale system. Og det er da en kæmpe fordel,« noterer han.

Kommer danskerne i beskæftigelse og bliver en del af arbejdsmarkedssystemet, er der større chance for at blive der og klare sig selv, anfører han.

»Men havner man først i kontanthjælpssystemet, bliver det hundesvært det hele. Derfor synes jeg, at de borgerlige modarbejder sig selv og deres langsigtede mål om at have flere i beskæftigelse ved konstant at genere den danske model,« siger Henrik Sass Larsen.

Erhvervs- og vækstministeren indvier os i et tankeeksperiment.

»Lad os bare sige, at Venstre bliver sådan ved. At Løkke tænker: ’Først fjerner vi dele af fradraget. Så fjerner vi hele fradraget. Så fjerner vi trygheden i forhold til a-kassen. Vi kunne måske også nationalisere A-kassen. Vi kan få organisationsprocenten ned ved at genere de faglige organisationer’. Det kan måske godt lade sig gøre, men hvad bliver alternativet?« spørger han.

Tak for kaffe

Hvis sådan et ideologisk frontalangreb på fagforeningerne lykkes, påpeger Henrik Sass Larsen, at der er reel risiko for, at lønmodtagere i tusindvis vil melde sig ud af de overenskomstbærende fagforeninger.

»Så vil fagbevægelsen ikke længere være repræsentativ for de danske lønmodtagere, og hvem skal så varetage opgaven? Ja, det skal Folketinget. Tak for kaffe, siger jeg bare. At skulle sidde herinde på Christiansborg og varetage løn- og ansættelsesvilkår og løse faglige konflikter og arbejdsmiljøspørgsmål. Mange vil forbande den dag, hvor de vågner op og ser alle de problemer, som havner i Folketinget, fordi man har modarbejdet den danske model,« siger han.

Lars Løkke har allerede sagt, at han vil fjerne dele af fradraget for det faglige kontingent. Hvem siger, at han stopper der? Hvorfor ikke tage det hele? Hvorfor ikke sige, at han kan drive a-kasserne billigere selv?

Henrik Sass Larsen kalder den danske model for et kæmpemæssigt og komplekst system, der klarer ærterne i forhold til et hav af vitale opgaver på arbejdsmarkedet.

»Hvis først der skal laves lovgivning om alt det, der i dag klares ude hos arbejdsmarkedets parter og på arbejdsmarkedet og de enkelte arbejdspladser, må jeg sige: ‘Herre hjælp mig’.«

Løkke vil skabe kaos på arbejdsmarkedet

Mener du, at den danske model falder helt fra hinanden, hvis de borgerlige partier bliver ved med pille ved den?

»Lars Løkke har allerede sagt, at han vil fjerne dele af fradraget for det faglige kontingent. Hvem siger, at han stopper der? Hvorfor ikke tage det hele? Hvorfor ikke sige, at han kan drive a-kasserne billigere selv? ‘Banko, nu laver jeg bare en eller anden stor fælles a-kasse’. Findes der nogen garantier i forhold til fagbevægelsen om, at han ikke vil gå den her vej? Jeg har ikke hørt om det.«

Så folketingsvalget handler i bund og grund om fremtidens arbejdsmarked og hvilke vilkår, som danske lønmodtagere kan se frem til, hvis blå blok vinder regeringsmagten?

»Det gør det i høj grad. Jeg ville ikke føle mig sikker nogen steder. Jeg vil tro, at Lars Løkke ville se det som en fordel på den korte bane at få skabt mest mulig usikkerhed og ballade på arbejdsmarkedet omkring de lavtlønnede, fordi han egentlig mener, at lønnen er for høj. Og det kan ske ved at lave mest muligt kaos i forhold til andelen af uorganiseret arbejdskraft, fordi det alt andet lige vil understøtte hans dagsorden.«

Thulesen Dahl bliver næppe redningsmand

Men Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl er vel lønmodtagernes garant for, at det billede, du tegner, ikke kommer til at ske?

»Jo, men lønmodtagerne skal bare vente længe på, at Kristian Thulesen Dahl vil gøre noget for dem. Han vil sige, at han gør det, men konkret vil der aldrig ske noget som helst. Det er de samme mennesker, som havde forhåbninger om, at der ikke ville ske noget med efterlønnen og blev snydt. Og det er de 50.000 mennesker, der drønede ud af dagpengesystemet på baggrund af et system, som Kristian Thulesen Dahl opfandt. Så det bliver sørgeligt,« konstaterer han.

Du tegner et billede af, at Lars Løkke Rasmussen er Fanden selv i forhold til arbejdsmarkedet og lønmodtagerne. Hvis du har ret, hvorfor går LO og FTF så ikke ud og anbefaler danske lønmodtagere at stemme på jer frem for de borgerlige partier?

»Det skal jeg ikke blande mig i. Vi er glade for enhver støtte vi kan få, men det må de selv finde ud af. Vi har masser af støtter i fagbevægelsen, men det er helt frivilligt,« lyder udenomssvaret fra den garvede politiker.

Hvis Socialdemokraterne vinder valget, hvor skal du så være?

»Det er Helle, der sætter holdet. Det ved jeg ikke, men jeg skal nok ikke være kulturminister.«