LØNFORHANDLING

Henrik Dam til Juncker: Hold nallerne fra dansk løn

Af | @GitteRedder

Danmark skal ikke have en mindsteløn dikteret af EU, fastslår beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S). Den danske model er et bedre våben i kampen mod social dumping end mindsteløn ved lov, pointerer han.

»Jeg vil slå fast i Bruxelles, at vi har den danske model,
som Juncker ikke skal blande sig i,« siger beskæftigelsesminister Henrik Dam
Kristensen (S).

»Jeg vil slå fast i Bruxelles, at vi har den danske model, som Juncker ikke skal blande sig i,« siger beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S).

Foto: Martin Stampe/Scanpix

Danske tjenere, håndværkere og rengøringsassistenter bliver ikke spist af med en mindsteløn besluttet i Bruxelles, lover beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S). Den danske regering vil i meget klar tale fortælle formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, at han godt kan droppe sin drøm om, at alle lande i EU skal have en minimumsløn.

»I Danmark har vi vores måde at aftale løn og arbejdsforhold på, og det har vi i dag og i morgen. Vi kommer ikke til at indføre minimumsløn herhjemme, og jeg vil slå fast i Bruxelles, at vi har den danske model, som Juncker ikke skal blande sig i,« siger Henrik Dam Kristensen.

Ministerens vurdering er, at der ikke er konkrete forslag på vej fra EU-Kommissionen om at indføre en mindsteløn i alle EU-lande. Også fordi EU-traktaten slår fast, at løn er et nationalt anliggende.

Sandheden er, at den nordiske model har klaret sig igennem den ene hårde krise efter den anden og stadig er allerbedst i verden til at sikre tryghed og velfærd.

Den nye kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, har ellers flere gange signaleret, at han ønsker, at samtlige EU-lande får en minimumsløn. I dag har 22 lande allerede en lovbestemt mindsteløn, der svinger mellem 2 og 11 euro. Kun seks EU-lande har ikke en national mindsteløn, og det sætter Danmark under pres, advarer både medlemmer af EU-Parlamentet og flere eksperter.

Klik her for at læse artiklen: Europæisk mindsteløn kan være på vej til Danmark

Rokker ikke ved modellen

Men Henrik Dam Kristensen er ikke det mindste nervøs for, at den danske model kan ryge i svinget.

»Den danske model og også den nordiske aftalemodel har meget ofte fået et analytisk dødsstød. Men sandheden er, at den nordiske model har klaret sig igennem den ene hårde krise efter den anden og stadig er allerbedst i verden til at sikre tryghed og velfærd,« siger han.

Når Henrik Dam Kristensen kigger på nøgletal for blandt andet arbejdsløshed, arbejdsulykker, arbejdsmiljø og ulighed rundt omkring i både EU og verden, hæfter han sig altid ved, at de nordiske lande ligger i top. Og det bekræfter ham i, at den nordiske model lever i bedste velgående.

»Påstanden om, at den nordiske aftalemodel ikke kan overleve globaliseringen og ikke kan håndtere kriser, passer simpelthen ikke. Og jeg skal ikke være den, der rokker ved aftalemodellen,« pointerer Henrik Dam Kristensen.

Nej til almengørelse

To fremtrædende forskere, professor Marlene Wind fra Københavns Universitet og professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet, mener, at Danmark skal skele til Norge og ophøje overenskomster til lov inden for bestemte brancher. Den såkaldte almengørelse af overenskomster inden for blandt anden service- og byggebranchen vil kunne bekæmpe social dumping, anfører forskerne.

Det bliver ikke mig, der siger, at den danske model ikke kan klare udfordringerne med social dumping.

Men ophøjelse af overenskomster til lov er heller ikke beskæftigelsesministerens livret.

»Det bliver ikke mig, der siger, at den danske model ikke kan klare udfordringerne med social dumping. Der kan være andre lande, hvor debatten om mindsteløn ved lov kan være fornuftig, men vi har bare på helt vitale områder herhjemme en model, der virker rigtig godt,« fastslår han.

Social dumping er en ’never ending story’

Men social dumping er et kolossalt problem, erkender han og tilføjer, at regeringen allerede har gennemført en lang række tiltag til at bekæmpe løndumping og spænde ben for arbejdsgivere, der driver rovdrift på arbejdskraftens frie bevægelighed.

»Selvfølgelig skal der endnu flere tiltag til end det, vi allerede har indført. Bekæmpelse af social dumping vil være en ’never ending story’, fordi vi lever i en lille åben økonomi i en globaliseret verden,« siger beskæftigelsesministeren.

Han tilføjer, at der vil være en afgørende forskel mellem en rød og blå regering i forhold til, hvor mange kræfter man kaster ind i kampen mod løntrykkeriet.

Det er klart, at hvis du har en model, der kører på to hjul, og det ene hjul punkterer, har du et problem.

I hans optik handler kampen om at undgå en lovbestemt minimumsløn og kampen mod social dumping i bund og grund om at understøtte den danske model. Derfor er det ikke tilfældigt, at regeringen med næste års finanslov forhøjer fradraget for de faglige kontingenter.

»Det er klart, at hvis du har en model, der kører på to hjul, og det ene hjul punkterer, har du et problem. Og det er uanset, om det er den ene eller anden part. Den danske model har nogle grundlæggende forudsætninger om, at både arbejdsgivere og fagbevægelse er stærke og har stor legitimitet,« siger han.

Parter med pondus og samfundsforståelse

I det hele taget deler Henrik Dam Kristensen ikke diverse dommedagsprofetier omkring den danske model.

»Jeg ser ikke nogen alarmerende fare foran mig, og i de måneder, hvor jeg har været beskæftigelsesminister, er jeg blevet bekræftet i, at både fagbevægelse og arbejdsgivere har styrke, pondus og samfundsforståelse. Man ser tingene i en sammenhæng, og det er det charmerende ved den danske model,« noterer beskæftigelsesministeren.

»Giv mig nogle eksempler på, at parterne totalt har fejlet. Det kan du ikke. Hvad enten det handler om at implementere EU-direktiver eller diskutere arbejdsmiljø eller løn og ansættelsesforhold, har parterne været der. Alt andet lige har de også i arbejdslivet skabt et af verdens tryggeste samfund,« siger han.