Hellig krig om overenskomster

Af | @JanBirkemose

Nok er nok, lyder analysen i LO, der nu blæser til kamp mod samtlige medlemmer af Kristelig Arbejdsgiverforening. Sagen handler om frisørerne i tre frisørkæder, men ifølge arbejdsmarkedsforskere er det de helt fundamentale forhandlings- og konfliktrettigheder, der står på spil. Derfor er der udsigt til en arbejdskamp, der kan blive meget lang og voldsom.

BLOKADE  »Lukket på grund af atomkrig«. Sådan et skilt kan 800 virksomheder, der er medlem af Kristelig Arbejdsgiverforening, måske blive tvunget til at hænge op i butiksdøren indenfor kort tid. Ganske vist er begrebet atomkrig misvisende i den aktuelle konflikt mellem LO og de kristelige arbejdsgivere, men som en lyrisk understregning af situationens alvor fungerer billedet af en paddehattesky over den danske arbejdsmarkedsmodel perfekt.

Konflikten, der tog sin begyndelse i frisørlokalerne hos tre landsdækkende frisørkæder i sommeren 2006, har nemlig udviklet sig på en måde, så den i dag handler om det helligste i den danske arbejdsmarkedsmodel, nemlig retten til at tegne overenskomster og retten til at konflikte for at opnå overenskomsten eller forbedre den.

Netop på grund af de store perspektiver i frisørsagen udstak en enig hovedbestyrelse i LO i fredags en krigsordre til LO-formand Harald Børsting, og ifølge professor Jesper Due ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, FAOS, ved Københavns Universitet, er kampskridtet da også tvingende nødvendigt for LO.

»LO er nødt til at reagere på udviklingen. De må trække en streg i sandet og klart markere, at nu kan det være nok. Hvis ikke LO vinder denne konflikt, kan tendensen brede sig, og der vil blive åbnet en ladeport for, at arbejdsgivere kan opnå billigere overenskomster ved at melde sig ud af den danske arbejdsmarkedsmodel og endda samtidig slippe for at udsætte sig selv for konflikttrusler fra de ansatte. Det kan LO simpelthen ikke leve med,« siger Jesper Due.

Den vurdering er arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet enig i.

»LO kan se i ånden, at de er ved at tabe en hel branche på gulvet, og at de ansatte får nogle overenskomster, der er dårligere end tidligere, og hvor de ikke kan strejke sig til bedre forhold. Ud over de konkrete problemer i frisørbranchen så handler det om, at den danske arbejdsmarkedsmodel bliver sat ud af drift for en hel branche, der mister sin konfliktret. LO er nødt til at tænke over, hvad det næste bliver, hvis de mister grebet om frisørerne,« siger Flemming Ibsen.

Systematisk mobning
Kort fortalt begynder frisørsagen i sommeren 2006, hvor de tre frisørkæder Stender, Hos Peter og Kjær med tilsammen 40 saloner og 171 ansatte opsiger deres medlemskab af Danmarks Frisørmesterforening, der er under Dansk Arbejdsgiverforening. Ønsket er at slippe ud af overenskomsten med LO-forbundet Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund og i stedet tegne en kristelig overenskomst.

For at slippe ud af overenskomsten med Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund, skal de tre frisørkæder, ifølge »Hovedaftalen« mellem LO og Dansk Arbejdsgiverforening, først varsle konflikt og derefter lockoute de medarbejdere, der er medlem af Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund. Men for at slippe billigere igennem lockout-

perioden, hvor frisørsalonerne ville blive tvunget til at holde lukket, hvis alle 171 ansatte var lock­outet, indleder frisørkæderne ifølge Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund en systematisk mobning af de ansatte for at få dem til enten at sige deres job op eller melde sig ud af Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund. Presset mod de ansatte ser ud til at virke så effektivt, at kun 34 ansatte bliver lockoutet, og frisørsalonerne kan i det store og hele holde åbent under lock­outen.

Frisørsalonerne er siden blevet idømt en bod på 340.000 kroner af Arbejdsretten for at presse de ansatte ud af Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund. Desuden har Arbejdsretten også underkendt frisørkædernes lockout, fordi de nødvendige tidsfrister ikke blev overholdt.

Derfor har frisørkæderne nu på ny varslet lockout af de ansatte, der er medlem af Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund. Deres antal er i mellemtiden faldet til ni. Netop fordi kæderne tidligere er blevet dømt for at presse de ansatte ud af frisørforbundet, så de kan gennemføre en lockout med minimale omkostninger, får LO til at mene, at den kommende lockout er ulovlig. Det spørgsmål afgør Arbejdsretten den 13. marts, og hvis frisørernes kommende lockout ikke kendes ulovlig, vil frisørerne sende deres ni LO-medlemmer hjem uden løn fra den 18. marts.

Samme dag vil LO dog indlede sin modoffensiv i form af en blokade af samtlige medlemsvirksomheder i Kristelig Arbejdsgiverforening. Det betyder, at de 800 medlemmer af Kristelig Arbejdsgiverforening ikke vil kunne få leveret varer, få udført serviceydelser eller reparationer på ubestemt tid.

Optrapning af konflikt
Den optrapning af forholdet mellem LO og de kristelige organisationer på arbejdsmarkedet er af hidtil uhørte dimensioner. Ganske vist har der aldrig været tale om kærlighed mellem de to parter, påpeger arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen. Men trods det faktum at LO har mistet langt over 50.000 medlemmer til de kristelige fagforeninger, har der hidtil kun været små konflikter mellem parterne.

»De har altid levet side om side, og LO har ikke haft større problemer med de kristelige, så længe de havde fuldstændig kontrol over de kollektive overenskomster. LO kan tilsyneladende godt leve med, at de kristelige har deres del af kagen, men de må under ingen omstændigheder komme ind og blive en alternativ spiller på overenskomsterne,« siger Flemming Ibsen.

LO-formand Harald Børsting bekræfter, at konkurrencen på overenskomster i hans øjne er helt uspiselig. Han mener, at fagforeningerne skal konkurrere på serviceydelser i stedet for at underbyde hinanden for at komme til at tegne overenskomster med arbejdsgiverne. At LO har besluttet at slå meget hårdt tilbage denne gang, skyldes dog også en række andre faktorer, påpeger Børsting:

»Når vi denne gang går mere konsekvent og bredt til værks, end vi plejer, så er det fordi, det fra arbejdsgiversiden er en meget større sag, end det plejer at værre. Først og fremmest er der tale om nogle store kæder, som fylder meget indenfor deres branche, og desuden har de også været primusmotorer i etableringen af en et-årig uddannelse, som kun er valid hos dem selv, og som frisørerne selv skal betale for. Derfor er der rigtig mange røde lamper, der blinker,« siger Harald Børsting.

Hertil kommer, at de kommende kristelige frisøroverenskomster er blottet for det helt centrale princip i den danske arbejdsmarkedsmodel om, at man har mulighed for at konflikte for at nå sine mål. Hvis det lykkes for de tre frisørkæder at tegne overenskomster, der både er billigere og uden strejkeret for de ansatte, vil de have en så stor konkurrencefordel, at andre i bran­chen vil følge med over til de kristelige overenskomster. Og pludselig står det danske arbejdsmarked med en hel branche, hvor der ikke er strejkeret.

LO-formanden erkender samtidig, at der i LO er en reel frygt for at miste en hel branche. Men han tilføjer:

»Nu skal man jo aldrig være bekymret på forhånd.«

Ingen grund til bekymring
Ifølge arbejdsmarkedsforskerne behøver LO heller ikke at bekymre sig voldsomt. Ifølge dem har LO de allerbedste kort på hånden. Ikke alene er LO stærkest i en langvarig konflikt, men frisørkæderne og den kristelige arbejdsgiverforening har også dummet sig, mener professor Jesper Due, og henviser til, at det er de kristelige, der nu trækker konfliktvåbenet i form af den varslede lockout.

»Det virker helt uigennemtænkt, at de anvender konfliktvåbenet på et tidspunkt, hvor de ikke selv har noget at stå imod med. Der er vist nogen i deres rådgivning, der har glemt, at det elementære i en konflikt, er at du skal have et beredskab, der kan minimere omkostningerne i konflikten. Det er en strategisk brøler,« siger Jesper Due og tilføjer:

»Hvis LO ikke sparkede på mål, når forsvaret ligger ned, hvornår skulle man så gøre det.«

Jesper Due har i det hele taget ikke den store fidus til de tre frisørkæders forståelse af det danske arbejdsmarkedssystem.

»Jeg har hørt nogle af de der frisører udtale sig om den danske arbejdsmarkedsmodel, og jeg må sige, at hvis det er den viden, det hele bygger på, så havde de nok mere brug for arbejdsretlige støttepædagoger, end de har for en kristelig arbejdsgiverforening.«

Kristelig Arbejdsgiverforening har allerede tilkendegivet, at den ikke har mange chancer for at vinde en konflikt, der er bredt ud til samtlige medlemsvirksomheder. Det skyldes, at en blokade vil få øjeblikkelige konsekvenser for medlemmerne, der typisk er mindre virksomheder.

»Det har jo ikke noget med Vorherre at gøre, at virksomhederne er medlem af Kristelig Arbejdsgiverforening. Dybest set handler det om, at de vil spare penge. Derfor vil det gøre meget ondt på dem, hvis deres medlemskab nu betyder, at de mister penge fordi de blokeres,« siger Flemming Ibsen.

Kampen om medierne
Han mener, at LO’s største risiko i sagen er, hvis de taber slaget om medierne og udlægningen af historien.

»LO skal være meget opmærksom på at markedsføre sig ved, at det handler om nogle arbejdsgivere, der forsøger at tilkæmpe sig billigere overenskomster uden strejkeret til de ansatte. Hvis ikke LO formår at sprede det budskab, og det bliver en langvarig konflikt, kan billedet meget let blive, at det er store stygge LO, der forsøger at trampe nogle små frihedskæmpere ned,« siger Flemming Ibsen.

Både han og Jesper Due advarer derfor LO, mod at betegne konflikten som en atomkrig. LO-formand Harald Børsting er enig i, at begrebet atomkrig giver helt forkerte billeder.

»Atomkrig er et fuldstændig malplaceret udtryk for situationen. Atomkrig er altødelæggende. Det er det her ikke. Det er en helt klassisk kamp for at bevare overenskomsten for vores medlemmer i de virksomheder, der arbejder på de områder, som vi traditionelt overenskomstdækker,« siger Harald Børsting.

En joker i konflikten er politikerne i Folketinget, der er meget følsomme overfor folkestemninger og kan blive fristet til at blande sig, hvis folkestemningen er, at LO er ved at bedrive etnisk udrensning på arbejdsmarkedet.

Traditionelt blander politikerne sig ikke i sager, som i kraft af den danske model er lagt i hænderne på arbejdsmarkedets parter, men Jesper Due føler sig ikke sikker på, at det arms-længde-princip er 100 procent vandtæt.

»LO risikerer, at der er nogle politikere, der er parate til at tage politiske dispositioner ud fra kortsigtede populistiske motiver uden at tage hensyn til de langsigtede negative konsekvenser for hele det institutionelle system på det danske arbejdsmarked,« siger Jesper Due.

Han mener desuden, at den politiske lyst til at blande sig er større, end den tidligere har været. Blandt andet henviser han til de igangværende overenskomstforhandlinger for de offentligt ansatte, hvor flere politiske partier har blandet sig:

»Jeg vil sige, at tilliden til politikernes ageren i forhold til en langsigtet varetagelse af grundprincipperne i den danske model er mere tvivlsom, end den tidligere har været.«