Hellere pjække end brække

Af

Regeringen spiller snart ud med en plan mod sygefravær, men konsekvensen kan blive flere sygemeldinger, frygter stressekspert Einar Baldursson fra Aalborg Universitet. Han opfordrer folk til at pjække mere og foreslår trivselsdage i overenskomsterne.

Medarbejdere bør bevilge sig selv flere fridage, mener du. Hvorfor?

»Arbejde bliver stadig mere involverende, det er folk glade for, og de bruger en ufattelig stor del af deres ressourcer på at arbejde. Men det medvirker også til den aktuelle stressepidemi, og ledelserne er ret fraværende. Alle ved, at man skal passe lidt på sig selv, når man har ondt i kroppen, men når psyken gør ondt, er holdningen, at man skal tage sig sammen. Derfor er der tendens til at betragte det som pjæk at blive hjemme, hvis man føler sig psykisk belastet. Jeg foreslår en ny kategori i overenskomsterne – trivselsdage, så man kan blive derhjemme engang imellem uden at få dårlig samvittighed.«

Du vurderer, at folk, der tager en fridag i ny og næ, har mindre langtidssygdom end dem, der aldrig gør det. Hvad bygger du det på?

»Jeg har ikke forskningsmæssigt belæg. Min vurdering er baseret på erfaring fra behandlingen af efterhånden mange mennesker, der er gået ned på jobbet. Kald det bare sund fornuft.«

Kan en fridag i ny og næ løse dybe problemer på jobbet?

»Nej, men det kan have indflydelse på, hvordan en psykisk belastning udvikler sig.«

Er det ikke umoralsk at opfordre folk til at skulke?

»Det gør jeg heller ikke. Jeg opfordrer folk til at bøje af frem for at brække. At bevilge sig selv fridage til at samle op, hvis man er presset.«

Ville det ikke hjælpe medarbejdere mere at gå til deres arbejdsgiver og kræve bedre vilkår?

»Det ville også hjælpe, hvis regeringen droppede kravet om evige besparelser i det offentlige, og hvis ledelserne undlod konstante organisationsændringer og alverdens kontrolforanstaltninger over for medarbejderne. Man skal gå flere veje samtidig. Det bør også være i orden at blive hjemme uden at føle skyld.«

Du har tidligere over for A4 udtrykt bekymring for, at færre lønmodtagere end nogensinde pjækker. Hvorfor?

»Jeg er bekymret over, at stadig flere unge på arbejdsmarkedet bukker under for psykisk pres. Den gruppe er opdraget til at være enormt præstationsfokuserede og har en langt større stresstolerance end folk over 35 år. Alligevel kommer mange unge ud, hvor de slet ikke kan bunde, og det er en del af forklaringen på, at sygefraværet vokser så hurtigt.«

Skulle du ikke hellere opfordre lederne til ikke at udlevere hjemme-pc og arbejdsmobil?

»En del ledere – blandt andet på universiteterne – forsøger i den bedste mening at hindre medarbejderne i at arbejde hjemme. Det er en omklamrende form for omsorg og en konservativ reaktion, som ikke løser noget. Ledelserne skal i stedet levere overblik.«

Så du ønsker ikke lønarbejdertanken tilbage. At vi stempler ind og ud med hovedet under armen.

»Nej. Jeg er helt entydigt tilhænger af udviklingen de seneste 10-15 år. Vi har fået et meget mere fornuftigt arbejdsliv. Men der er nogle alarmerende omkostninger.«

Regeringen præsenterer snart en stor plan til at bekæmpe sygefravær. Vil den nytte?

»Fokus bør være at skabe sunde arbejdspladser frem for bare at hindre sygefraværet i at stige mere. Der er heldigvis efterhånden politisk forståelse for, at der er behov for mere åbent og fleksibelt samarbejde mellem arbejdspladserne og sundheds- og behandlingssektoren. Men det kræver flere ressourcer til at inddrage de praktiserende læger og psykologer mere og at uddanne dem, så de forstår problemerne i arbejdslivet.

Samtidig skal offentlige arbejdspladser åbne dørene for sygemeldte medarbejdere, selv om de kun fungerer på halv eller kvart kraft. Det er mange private virksomheder gode til, mens dygtige og anstændige offentlige ledere fortæller mig, at de ikke har råd. Det gør mig meget nervøs. Vi risikerer, at der om tre år er endnu flere, som må forlade arbejdsmarkedet på grund af psykiske lidelser.«