Held i uheld for politiske kampagner

Af

Hvis de politiske partier skal have succes på valgdagen, skal vælgerne gøres modtagelige for deres budskaber, længe før valgkampen officielt skydes i gang. Derfor er partiernes massive annoncering i byrummet på ingen måde spildt, selv om valget for nuværende synes afblæst.

SPILDTE KRÆFTER Med ministerrokaden i sidste uge har Anders Fogh Rasmussen (V) ifølge et noget nær enstemmigt kommentatorkorps udskudt valget og valgkampen til en ikke nærmere defineret fremtid. Dermed syntes de massive investeringer i udendørsreklamer og valgplakater, som blandt andet Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og de konservative har foretaget i den seneste tid, også at være spildte.

Det er i hvert fald en nærliggende tanke og en ofte fremført teori. Men det er langt fra den fulde sandhed. Ifølge førende eksperter i politisk kommunikation og reklamekampagner, er det nemlig afgørende, at partierne ikke blot fokuserer deres krudt og kræfter på den korte periode før og under valgkampen.

»Jorden skal gødes hos vælgerne, så de er modtagelige for partiernes politiske budskaber. Derfor kan de partier, der i den seneste tid har annonceret massivt, have en fordel, når engang valget skydes i gang,« siger professor og ekspert i politisk kommunikation Finn Frandsen fra Handelshøjskolen i Århus.

Ifølge ham opererer forskerne med en såkaldt priming-teori om, at vi i dag lever i et overkommunikeret samfund. Det betyder, at korte kampagner skal suppleres med mere langsigtede strategier, hvor vælgerne eller forbrugerne på en mere konstant basis gøres modtagelige over for partierne eller virksomhedernes budskaber.

»Helle Thorning-Schmidt (S) kan ikke bare føre sin velfærdsdagsorden frem under et valg. Vælgerne skal præsenteres for budskaberne over en længere periode, for at det virkelig fænger, når valgkampen går i gang,« siger han.

Direktør i reklamebureauet Propaganda Frederik Preisler mener også, at det bedste tidspunkt at plastre byrummet til med mere eller mindre opfindsomme budskaber er uden for valgkampen. På det tidspunkt er det lettest at få ørenlyd hos tvivlerne.

»Problemet under en valgkamp er, at alle partier brænder alle deres ressourcer af inden for meget kort tid. Derfor ender det med, at man får en skønhedskonkurrence om slogans, som til sidst ophæver hinanden,« siger han.

I det hele taget har Frederik Preisler ikke den store tiltro til de klassiske valgplakater.

»De er beskæftigelsesterapi for fodfolket og et levn fra dengang, hvor der ikke var elektroniske medier,« siger han.

Professor Finn Frandsen påpeger, at forskningen grundlæggende ved meget lidt om effekten af valgplakater og andre former for markedsføring. En ting er dog sikkert, og det er, at man ikke skal undervurdere effekten af fodfolkets beskæftigelsesterapi.

»Man sætter også valgplakater op for partiernes egen skyld. Det er et ritual, og ritualer laver man for at bekræfte, hvem man er, og at man står sammen om en fælles sag. Det kan være nok så vigtigt både før, under og efter et valg,« siger Finn Frandsen.