Havregryn mindsker frafald på erhvervsskoler

Af | @GitteRedder
Pernille Mühlbach

Flere og flere erhvervsskoler tager utraditionelle metoder i brug for at forhindre, at unge dropper ud af skolen og aldrig får en uddannelse. Morgenmad og motion fastholder de unge på uddannelserne, viser erfaringer fra blandt andet Aarhus Social- og Sundhedsskole og Skive Tekniske Skole. Skoledirektør vurderer, at havregryn og grovbrød bliver tilbud på alle erhvervsskoler i løbet af få år.

FODERSTOFFER Hver morgen bliver der dækket op med havregryn, cornflakes, rugbrød, ost og frugt for eleverne på Aarhus Social- og Sundhedsskole. Og om fredagen er morgenbuffeten lidt ekstra festlig med hjemmebagte boller og nogle gange lun leverpostej. De unge sosu-elever mellem 15 og 20 år sluger morgenmaden. Der er også morgengymnastik, yoga eller afspænding, hvor kroppen kommer i centrum.

Resten af skoledagen kan de unge bedre holde koncentrationen i timerne og lære nyt, fastslår afdelingsleder for grundforløbene på social- og sundhedsskolen Inge Dolmer. Med sund morgenmad og motion får eleverne en bedre start på dagen, og det kan ses på statistikkerne. De unge pjækker mindre, og frafaldet på uddannelsen er faldet markant.

»På et år er frafaldet mere end halveret. Før vi begyndte at tilbyde morgenmad og motion, droppede godt hver femte fra uddannelsen i utide, men nu er det ikke engang hver 10.,« siger Inge Dolmer og tilføjer, at der er mødepligt, men ikke spisepligt til morgenmaden.

Hun understreger, at Aarhus Social- og Sundhedsskole har gang i mange tiltag for at formindske frafaldet. Blandt andet er der også ansat to fuldtidsmentorer, men hun er ikke i tvivl om, at kombinationen af morgenmad og motion betyder rigtig meget for eleverne.

»Før sad mange elever og hang hen over en stol hele formiddagen, og så drak de en cola, men var alligevel sløve. De fleste havde ikke spist morgenmad hjemmefra og var sultne, og de var uden nogen form for energi,« konstaterer Inge Dolmer.

Det koster 15 kroner per elev per dag at servere morgenmad, men for skolen er det en god forretning alligevel. For skolen får højere taxameterpenge for elever, der gennemfører studierne, end for elever, der falder ud af skolesystemet.

Kroppen skal vedligeholdes

Aarhus Social- og Sundhedsskole er blot en af stadigt flere erhvervsskoler, der tilbyder blandt andet morgenmad, motion og mentorordninger for at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Siden regeringen satte sig som mål, at 95 procent af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse, er der iværksat mange utraditionelle initiativer. Erhvervsskolerne skal hvert år udarbejde handlingsplaner, der indeholder strategier til, hvordan den enkelte skole skal nedbringe frafaldet. Og ifølge Undervisningsministeriets egne tal tilbyder cirka hver syvende erhvervsskole – eller 15 procent – i dag sundhed og idræt som middel til at nedbringe frafaldet.

Også på Skive Tekniske Skole bruger direktør Ann Østergaard penge på budgettet til at tilbyde gratis morgenmad til blandt andet de unge mænd på mekanikeruddannelserne. Mange elever har en lang transporttid på en time, og så tropper de sultne og ugidelige op på skolen.

»Morgenmaden er blevet et stort hit, og det gør helt klart noget ved elevernes koncentration og motivation. Før drønede de i dagens første pause over i det nærmeste supermarked for at købe chips, cola og junkfood, og den trafik er blevet langt mindre,« fastslår Ann Østergaard.

Ud over alle gevinsterne i dagligdagen mener hun også, det er vigtigt, at eleverne lærer at passe på deres krop, så den kan holde til en fremtid på arbejdsmarkedet og undgå nedslidning. Derfor handler det også om at undervise i livsstil, ernæring og motion. At kroppen skal vedligeholdes, ligesom en motor skal. 

»Auto-drengene har lige gennemgået en såkaldt ’body age’ test, og de faldt alle sammen inden for normalområdet, hvilket nok også hænger sammen med vores tilbud og morgenmad og idræt. Det går op for drengene, at de skal spise sundere og bruge deres krop, for at de kan holde til et krævende job som håndværker,« siger Ann Østergaard.

Fra nytår bliver morgenmad også et gratis tilbud til eleverne på AMU Nordjylland i Aalborg, fortæller områdeleder Carsten Bruun Jensen.

»Rigtig mange unge har økonomiske og sociale problemer, og når de er sultne, er de uoplagte på skolen. Derfor er morgenmaden på skolen simpelthen en investering i, at eleverne bliver på skolen og gennemfører deres uddannelse,« fastslår Carsten Bruun Jensen.

Men han understreger, at morgenmad og motion ikke kan stå alene. Derfor tilbyder den nordjyske erhvervsskole temadage, som er obligatoriske for eleverne at deltage i. Inden for det seneste år har skolen blandt andet haft temadage om »Misbrugs indflydelse på indlæringen«, »Hvad kan psykologhjælp bruges til« og »Hvordan tackles sociale problemer«.

Morgenmad bliver reglen

Direktør på Danmarks største erhvervsskole, TEC i København, Leif Bille, vurderer, at morgenmad og motion er kommet for at blive på grundforløbene på erhvervsskolerne. Det er nemlig især på grundforløbene, at de unge falder fra.

Sidste år faldt næsten 3 ud af 10 unge – 28 procent – fra i et grundforløb på en erhvervsskole, viser den seneste statistik fra Undervisningsministeriet.

»Vi skal tættere på den enkelte unge, der begynder en erhvervsuddannelse. Mange af dem har store sociale problemer med hjemmefra, og nogle slås med psykosociale problemer af forskellig art. Det kræver en håndholdt indsats over for den enkelte unge, og det prøver vi på med mentorer, kontaktlærere og andre tilbud,« siger Leif Bille og tilføjer, at motion og morgenmad er vigtig både for den enkelte og fællesskabet.  

»I løbet af ganske få år tror jeg, at det bliver indarbejdet i alle ungdomsuddannelserne, at der er tilbud om morgenmad og motion på skolen. For hvis regeringen vil gøre sig håb om at nå målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en uddannelse, er det værd at skele til de gode erfaringer fra flere skoler,« siger Leif Bille.

Også leder på VOFF – videnscenter om fastholdelse og frafald i ungdomsuddannelserne – Anna Dahlquist tror på, at sundhedsdimensionen bliver udbredt til at gælde alle erhvervsskoler i allernærmeste fremtid.

»Der er to formål med at tilbyde morgenmad og motion. For det første møder eleverne til tiden i stedet for at komme op ad formiddagen. For det andet bliver de efter morgenmaden vågne, friske og mere læringsparate. Det mindsker helt klart frafaldet på uddannelserne ganske betydeligt,« fastslår Anna Dahlquist og refererer til, at flere skoler har sat ind med sund kost og idræt til stærkt frafaldstruede drenge og formået at holde på dem, til de stod med et svendebrev i hånden.

Derudover peger hun på, at sundhedsprojekter på erhvervsskoler – ud over at mindske frafaldet – også har et andet meget vigtigt formål. Nemlig at gøre de unge bevidste om, hvordan de via motion og kost kan hjælpe deres krop til at undgå fysiske belastninger i deres fag.

»Afhængig af om du læser til frisør eller tømrer, vil du senere i dit arbejdsliv blive udsat for nogle belastninger. De unge kan lære, hvordan de kan bruge motion optimalt til at undgå belastningerne senere i livet og dermed undgå arbejdsskader,« fastslår hun og påpeger i øvrigt, at det er absurd, at det er obligatorisk for gymnasieelever at have idræt i tre år, mens det ikke overhovedet anses for relevant for en elektrikerlærling eller handelsskoleelev.

Mandag mødes politikere, ledere og lærere fra erhvervsskoler til en konference i Odense om, hvordan flere unge får mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse.