Har liberalismen en fremtid i Danmark?

Af

Hverken befolkning eller politikere vil kendes ved de liberale ideer og grundholdninger, så længe diskussionen handler om økonomi, lighed og den offentlige sektor. Så hvilken relevans og fremtid har liberalismen i Danmark? Borgerlig kommentator efterlyser en mere langsynet debat og en sortering i tænketanken Cepos’ hovsa-kommentarer.

EN DØENDE RACE Selv når den borgerlige regering kaster milliarder efter den offentlige sektor, fletter fingre med fagbevægelsen og gør en dyd ud af at bekende sig til velfærdssamfundet, skriger danskerne på mere lighed, mere velfærd og mere socialdemokratisme.

Så hvad skal vi med liberalismen? Ligesom andre ideologier er blevet kørt ud på et sidespor, er kernen så ikke, at den klassiske liberalisme med sine minimalstatstanker i bund og grund er uden relevans for eller indflydelse på Danmark anno 2007?

Det mest hårdkogte svar på spørgsmålet kommer fra fakultetsdirektør Kim Brinckmann fra Københavns Universitet, der i august måned skrev kronikken »Den liberale dødedans« i dagbladet Politiken. Han siger til A4:

»Det er blevet tid til at erkende, at liberalisme er inderligt irrelevant i dagens Danmark. Selv blandt de borgerlige vælgere er interessen og ønsket mere klassisk liberal politik hastigt på skrump, som Ugebrevet A4’s undersøgelse jo også tydeligt understreger.«

Professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Handelshøjskolen i København Ole Thyssen er ikke mildere i sin tone over for de hardcore-liberale.

»På samme måde, som der findes overvintrede socialister, så er der også overvintrede tilhængere af den radikale liberalisme,« siger han og tilføjer:

»Det er ikke for at være nedladende. Men de radikale liberalister er i den grad marginaliseret. Det kan man være glad for eller ked af. Men det er meget svært at se, hvilken rolle den radikale liberalisme spiller i Danmark.«

Ole Thyssen tilføjer dog, at det er vigtigt at skelne mellem den radikale liberalisme, der ønsker en »natvægterstat« og så liberalisme ud fra den tankegang, at konkurrence er et grundvilkår i ethvert samfund.

»Det danske samfund er jo gennemsyret af konkurrence, så i den forstand er Danmark allerede i dag et liberalt samfund.«

Liberalismen har en kritisk funktion

Men hvad siger de, der mere eller mindre åbenlyst stadig bekender sig til de liberalistiske værdier?

Venstres chefideolog og beskæftigelsesminister og Claus Hjort Frederiksen (V) ønsker ikke at dømme liberalismen ude. Men ligesom Ole Thyssen mener han også, at der er dele af den klassiske liberalistiske tænkning, der er passé.

»Vil man opstille det som et dogme, at der er en modsætning mellem en ordentlig, offentlig sektor og et liberalt samfund, så tror jeg ikke, man kan bruge liberalismen til ret meget,« siger han.

Historiker og kommentator ved Jyllands-Posten David Gress indrømmer blankt, at de kollektivistiske værdier er de herskende i det danske samfund i dag. Men det er dog langt fra det samme, som at liberalismen er irrelevant.

»Liberalismen har en kritisk funktion, og det har den haft lige siden 1930’erne, hvor velfærdsstaten blev skabt. Men særligt siden 1980’erne, hvor det virkelig løber løbsk med de offentlige udgifter,« siger han.

Redaktøren af den liberale netavis 180 grader Ole Birk Olesen mener heller ikke, at der er nogen grund til at smide ideologien på den historiske mødding.

»Liberalisme og borgerlighed bredt forstået har stor relevans i dag. I det øjeblik Anders Fogh Rasmussen (V) og en mere kompetent leder af de konservative begynder at snakke om, at pengene ligger bedst i borgernes lommer, at vi skal have mindre stat, mere privat og flere frivillige ordninger, i det øjeblik vil vælgerne også lytte efter,« forsikrer han.

Det tror Ole Thyssen imidlertid ikke meget på. Velfærdstanken har bidt sig så grundigt fast i hjernebarken på danskerne, at selv den mindste tilbagerulning af staten og de offentlige velfærdsydelser vil føre til et ramaskrig.

»Hvis den radikale liberalisme igen skal komme til at spille en vigtig rolle, skal det være, fordi danskerne mister troen på, at velfærden kan løftes yderligere. Viser det sig, at politikernes løfter om mere og bedre velfærd ikke bliver indfriet, så kan det ske, at vælgerne vender sig væk fra om ideen om en stor offentlig sektor,« siger han.

Det er regeringens skyld

Spørgsmålet er selvfølgelig også, hvordan det er kommet så vidt, at liberalismen ifølge nogle er blevet kørt ud på et sidespor.

Ifølge den tidligere konservative forsvarsminister og nuværende bestyrelsesformand for den borgeligt-liberale tænketank Cepos Bernt Johan Collet er liberalismens nuværende trange kår blandt andet et resultat af regeringens gerninger og udsagn.

»Hverken i ord eller gerning har de toneangivende politikere i regeringspartierne stået for de rene borgerlige, liberale holdninger, der var almindelige for ganske få år siden. De har i stedet tilegnet sig og været fortaler for en lang række af værdierne til venstre for midten i dansk politik. Og dette påvirker selvfølgelig befolkningens holdninger i denne retning,« siger han.

Det synspunkt nyder støtte blandt en lang række af de erklærede liberalistiske meningsdannere, som Ugebrevet A4 har været i kontakt med. Deriblandt medforfatteren til de 10 liberale teser folketingspolitikeren Søren Pind (V).

For Søren Pind er det imidlertid vigtigt at understrege, at hans kritik alene er aktuel i forhold til den økonomiske politik.

»Kulturkampen er vundet på alle andre områder. Men på den økonomiske front har man fravalgt et politisk lederskab og endda betonet synspunkter, der trækker i den forkerte retning. Og så er det ikke så underligt, at der kommer en tsunami blandt vælgerne. Og det må man forholde sig til,« siger han.

Ikke overraskende mener beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, at det er noget vås at klandre politikerne for at føre en anti-liberalistisk kurs. I en foranderlig verden er der hele tiden nye problemstillinger, man skal forholde sig til, og derfor nytter det ikke noget at fastlåse sine ideer og ideologi i en tilstand af evig stilstand.

»Det kan godt være at Cepos og andre, der har liberale forestillinger fra dengang, der var en modstilling mellem en velfungerende, offentlig sektor og en privat sektor, føler, at der er et problem. Men jeg tror, at det er de færreste moderne liberale, der har den holdning,« siger han.

Fakultetsdirektør Kim Brinckmann fra Københavns Universitet mener også, at det er forkert at rette skytset mod politikerne.

»Man kan ikke klandre politikerne. Anders Fogh Rasmussen har tonet rent flag ad flere omgange. Og realpolitikerne orienterer sig mod stemmerne - ikke ideologierne. Er der nogen at klandre, så er det de liberale meningsmagere, der endnu engang må se en såkaldt borgerlig regering føre socialdemokratisk politik og som ikke engang magter at tage et opgør med deres egen fejlslagne politik- og samfundsforståelse,« siger han.

Glem alt om hovsa-udmeldinger

Det mere interessante spørgsmål er måske også, hvordan liberalismen igen får en aktuel og mere vedkommende plads i danskernes hverdag og det politiske liv.

David Gress mener, at der er behov for er et nyt borgerligt fokus.

»Når det hele sander til i en diskussion om økonomi og skat, så har liberale meget svært ved at komme til orde, fordi de kun appellerer til 20 til 30 procent af befolkningen. Man skal have samfundsfilosofien og individets værdi mere på banen, så kan det blive interessant,« siger han og tilføjer:

»Jeg var med i Cepos i opstarten. Jeg har ikke været med det seneste par år. Men det er mit indtryk, at de grundet ressourcer kun kigger på få ting, nemlig skat og økonomi. Og det er så deres valg. Men jeg tror, det vil være en fordel, hvis de lavede færre hovsa-udmeldinger på de politiske udspil og i stedet fokuserede deres kræfter på at fremdyrke en mere overordnet liberal diskussion.«

Søren Pind vil ikke være med til at kaste mudder efter Cepos. Grundlæggende synes han, at tænketanken gør et glimrende stykke arbejde.

»Men jeg er enig i, at det ville være godt, hvis den aktuelle politiske debat blev sat ind i en mere filosofisk sammenhæng. Der er en hel masse, der råber skattelettelser, men der er ingen, der forklarer, hvorfor det er vigtigt. Og det er en skam. For mig er det et spørgsmål om, at borgeren bliver stærkere og mere selvhjulpen, og at det ikke udvikler sig til et lommepengesamfund. Men den diskussion er der ikke ret mange, der fører,« siger han.

På lidt længere sigt kan det gøre liberalismens problemer endnu større. Uden en overordnet diskussion af de liberalistiske ideer er der ingen unge, talentfulde mennesker, der bliver vundet for den liberale sag, mener Ole Birk Olesen.

Han fortæller, at han selv blev tilhænger af de liberalistiske ideer, da blandt andre den tidligere amerikanske præsident Ronald Reagan og den britiske premierminister Margaret Thatcher sagde »nogle meget rigtige ting på en enormt god måde«. Og senere ved, at Venstre i Danmark fulgte trop.

»Bertel Haarder (V) stod frem og skrev bøger om de lidt større visioner. Og det læste jeg og tog til mig, fordi jeg ledte efter en forklaring og nogle klare holdninger til de ting, der sker i verden. På den måde var Bertel Haarder med til at påvirke mig,« siger han.

»Men i dag får man intet fra Venstre. De ledende politikere skriver ingen bøger, det eneste, de taler om, er skattestop og hvor meget de har fået den offentlige sektor til at vokse. Derfor er der intet for unge, der er intellektuelt nysgerrige og leder efter en forklaringsmodel. Man risikerer at tabe en stor generation af unge, der ikke får inspiration fra borgerlige, men må gå mod venstre efter et overordnet samfundssyn.«