Har du ikke internet???

Af

9 ud af 10 børnefamilier har en computer med internet. Men der er stor forskel på, hvad computeren bliver brugt til. I familier med høje uddannelser og indkomster søges der viden på ­livet løs, mens det længere nede på den sociale rangstige i højere grad er en ren spillemaskine. ­Eksperter er bekymrede for, at nogle børn bliver hægtet af it-udviklingen.

SOCIAL IT-ARV Der er løbet en del bits gennem nettet, siden den første primitive Commodore 64 computer indtog et dansk drengeværelse. I dag er en personlig computer med adgang til et verdensomspændende netværk af mennesker, hjemmesider og databaser en selvfølgelighed for de fleste danske børn. 9 ud af 10 børnefamilier (88 procent) har mindst én computer med adgang til internettet. Dermed er et hjem uden internetforbindelse ved at blive en lige så stor sjældenhed, som et hjem uden telefonforbindelse var det for 20 år siden.

Men en ting er, om computeren overhovedet står i hjemmet. Noget andet er, om børnefamilierne ved, hvordan de skal bruge det virtuelle univers, der giver adgang til en hel del mere end det lokale folkebibliotek og samtlige kommunale servicebutikker tilsammen. Og her er der store forskelle på de danske børnefamilier. Det viser en særkørsel, som Danmarks Statistik har foretaget for Ugebrevet A4, der for første gang nogensinde sætter fokus på børns ulige muligheder for at tilegne sig it-kompetencer.

Seniorforsker Martin D. Munk fra Socialforskningsinstituttet ser tydelige forskelle i den kulturelle arv i børnefamiliernes brug af computeren:

»De sociale forskelle er meget tydelige, når man ser på, hvad familierne bruger computerne til. Nogle steder er det ren spillemaskine, mens andre familier i langt højere grad bruger de muligheder, der ligger for at søge viden på nettet. Den sociale it-arv hænger nøje sammen med forældrenes uddannelsesniveau.«

Statistikkerne viser to meget forskellige it-verdener:

Familier, hvor forældrene har høje uddannelser og indkomster, bruger flittigt løs af mulighederne på nettet. Her er det at sende en e-mail med vedhæftet fil lige så naturligt som at slikke på et frimærke. Familiens budget lægges på computerens regneark, og regningerne betales i netbank. To ud af tre forældre i disse familier læser også avis på nettet, og endnu flere finder kurser eller anden uddannelse her. Adresser, telefonnumre og oplysninger om alt fra sygdomme til nyindkøb foregår selvfølgelig også på familiens computer(e).

I familier med kort uddannelse og lave indkomster er billedet et helt andet. I en del af disse hjem er forældrene så dårlige til at bruge computeren, at de reelt må betegnes som it-analfabeter. For eksempel ved hver tredje forælder med lav indkomst og uddannelse ikke, hvordan man sender en e-mail med en vedhæftet fil, 37 procent bruger aldrig søgemaskiner som Google, og hver anden downloader aldrig software eller bruger netbank.

»Det er en indikator for en form for kulturel fattigdom, som kan være med til at reproducere de sociale forskelle i vores samfund til de næste generationer,« konstaterer Martin D. Munk.

Spørgsmålet er, hvad det betyder for børn, hvis de vokser op i et hjem, hvor forældrene er meget usikre brugere af computere og internet. Danmarks fremmeste ekspert i børn og it, lektor på Maersk Mc-Kinney Møller Instituttet i Odense, Carsten Jessen, er ikke i tvivl:

»Forældrenes kompetencer er faktisk meget vigtige for, hvordan børnene bruger computeren. Der er meget, man ikke kan lære af kammeraterne og desværre alt for meget, man heller ikke lærer i skolerne endnu.«

Han mener, det er fuldstændig på sin plads at tale om it-analfabetisme, når man skal beskrive de familier, hvor internettet slet ikke er en integreret del af hverdagen.

»De børn har svært ved at forstå måder, man gør ting på nettet. Hvordan formulerer man en e-mail? Hvordan spørger man nogle, man ikke kender, på nettet om hjælp? Det er helt afgørende, at man har nogle forældre, der ved, hvordan man gør den slags. Ikke at lære det sprog kan sammenlignes med ikke at lære engelsk,« mener Carsten Jessen.

Han undrer sig over, at problemet ikke tages langt mere alvorligt af de politikere, som ellers giver udtryk for, at de ønsker lige muligheder for alle danske børn og unge.

Sorte huller

Dykker man ned i statistikkerne, bliver billedet af den flotte internetdækning af børnefamilierne også mere broget. For mens internetdækningen er oppe på 99,5 procent i familier med uddannelse og et job til mindst 25.000 kroner om måneden, så er flere end hver syvende børnefamilie med kort uddannelse og lav indkomst (under 25.000 om måneden) sat helt af denne udvikling. I 15 procent af disse familier har man slet ikke internet.

Det lægger et stort ansvar på daginstitutioner og skoler, hvis børnene i disse familier skal have en chance for at bryde den sociale arv og få de it-kompetencer og den uddannelse, som deres forældre ikke fik, mener Carsten Jessen:

»Man kan ikke fortsætte, som man gør nu, hvor man slet ikke tager det her nye sprog alvorligt som noget, man skal lære børnene i skolerne. De børn, der ikke lærer det hjemme, bliver udelukket fra uddannelsesmuligheder, jobmuligheder og deltagelse i den demokratiske ­debat.«

En af de forskere, der har forsøgt at sætte tal på fattigdommen herhjemme, lektor Jacob Nielsen Arendt fra Syddansk Universitet, er enig:

»Hvis man skal bruge computeren til andet end underholdning, så skal man have en baggrund, der motiverer en til at søge den her information. Der skal være en bredere kulturel kapital til stede i hjemmet. A4’s undersøgelse viser jo også tydeligt, at de højtuddannede bruger computeren på en mere produktiv måde,« konstaterer Jacob Nielsen Arendt.

Han er ikke overrasket over, at der er særlig langt til computerens lyksaligheder for de børn, der vokser op med en enlig mor eller far med lav indkomst og uddannelse. For 24 procent af disse børn er internettet lukket land, bortset fra den it-tid, de kan tiltuske sig på skolens, fritidshjemmets eller kammeraternes computer.

»Vores fattigdomsundersøgelse viste netop, at de enlige forsørgere har en særlig risiko for at falde i den kategori, som vi i et moderne Danmark vil kalde fattige. Ikke fordi familien sulter, men fordi der ikke er råd til, at børnene deltager i fritidsaktiviteter eller til forbrugsgoder, der betyder noget for, om man kan deltage på lige fod med andre i samfundet.«

Uden dækning

Jacob Nielsen Arendt mener, at økonomien kan spille en rolle for de svageste af de enlige, selv om der også kan ligge andre barrierer, for eksempel manglende overskud til at sætte sig ind i, hvordan man overhovedet får en computer til at virke og bliver koblet på internettet.

»Hvis du er en ung, enlig mor på kontanthjælp, så er dit økonomiske råderum virkelig ikke særlig stort. Der kan udgifter på et par hundrede om måneden til internet være noget af det, der ikke er råd til. Det samme gælder enlige med nogle af de lavest betalte industrijob. Der findes altså stadig i disse friværdi-tider mennesker, der ikke har specielt meget at rutte med,« siger Jacob Nielsen Arendt.

Også seniorforsker Martin D. Munk fra Socialforskningsinstituttet er bekymret for, om disse – i forvejen marginaliserede børn – vil kunne klare sig på fremtidens arbejdsmarked uden at færdes hjemmevant på en computer.

»Det er ikke bare et nødvendigt værktøj. Det svarer simpelthen til, at der ikke bliver serveret morgenmad om morgenen. Det er så helt almindeligt et krav til alle job i dag, så hvis du ikke kan det, så er du helt tabt,« siger Martin D. Munk.