Hanne, Dan og Sofie – hvem?

Kun hver tredje dansker har hørt om Socialdemokraternes spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget, og færre end hver tiende dansker har hørt om den radikale spidskandidat. Det er svært for nye politiske ansigter at blive landskendte via en platform i Europa-Parlamentet, vurderer forsker. Årsag: gamle fallerede folketingspolitikere indtager scenen.

KENDISPOLITIKERE Både Socialdemokraterne og De Radikale kan være på vej mod et sviende valgnederlag ved Europa-Parlamentsvalget søndag 7. juni. De to oppositionspartier stiller med unge spidskandidater, der stort set er ukendte i den brede offentlighed, og som derfor kan få mere end svært ved at gå fra at være anonyme kandidater til stemmemagneter på blot tre uger.

Til gengæld ryger tre tidligere folketingsmedlemmer med bugnende CV’er helt til tops på danskernes kendskabsbarometer. Både den konservative spidskandidat, Bendt Bendtsen, Venstres spidskandidat, Jens Rohde, og SF’s spidskandidat, Margrethe Auken, har stor gennemslagskraft hos danskerne.

Det viser en ny omfattende undersøgelse, hvor Analyse Danmark for Ugebrevet A4 har kortlagt vælgernes kendskab til og vurdering af otte spidskandidater til Europa-Parlamentet. Målingen er den første af sin art under denne Europa-Parlamentsvalgkamp, og kan dermed give et fingerpeg om hvilke 13 danskere, der bliver valgt ind i Parlamentet.

Bendtsen i gul førertrøje

To ud af tre danskere kender ikke til Socialdemokraternes spidskandidat Dan Jørgensen. Og blandt S-vælgerne, hvor Dan Jørgensen helst skal score rigtig mange stemmer, har kun hver anden kendskab til partiets spidskandidat. Blandt de få vælgere, som kender Dan Jørgensen, vurderer hele 44 procent ham meget positivt eller positivt, og dermed vinder han delvist ind på popularitet, hvad han taber på gennemslagskraft.

Endnu mere sølle står det til for den radikale spidskandidat Sofie Carsten Nielsen. Ikke en gang hver tiende vælger kender hende, og i hendes eget radikale bagland har tre ud af fire vælgere aldrig hørt om hende. For et EU-venligt parti som de radikale vil det være en katastrofe ikke at få et mandat i parlamentet, og det vil være en bitter pille at sluge for den radikale leder Margrethe Vestager, der i forvejen nærmer sig spærregrænsen i meningsmålingerne.

Den konservative Bendt Bendtsen er til gengæld kendt af stort set alle danskere, og det giver ham den gule førertrøje i forhold til det kommende valg. Til gengæld vender hele 36 procent af vælgerne tommelfingeren nedad i forhold til den tidligere vicestatsminister og K-formand. Efter afsløringer om firmabetalte golfture og transport af jagtvåben i ministerbilen, vurderer mange vælgere Bendt Bendtsen negativt.

Venstres Jens Rohde har også en stjerne hos vælgerne. Otte ud af ti danskere kender den tidligere radiovært og politiske ordfører. Men ligesom hos Bendt Bendtsen kan heller ikke Jens Rohde sætte lighedstegn imellem at være kendt og populær. Hver tredje vælger – 33 procent – har et negativt eller meget negativt indtryk af Rohde. Til gengæld står han rigtig stærkt blandt Venstres vælgere, hvor seks ud af ti vurderer ham positivt eller meget positivt.

Ved sidste parlamentsvalg fik SF’s Margrethe Auken næsten 74.000 personlige stemmer. Den triumf kan hun tilsyneladende sagtens gentage i år - næsten otte ud af ti danskere kender hende, og rigtig mange har et positivt indtryk af hende. Derudover smitter Villy-effekten med stor sandsynlighed også af på Margrethe Auken.

Til gengæld har danskerne et skidt indtryk af Dansk Folkepartis spidskandidat Morten Messerschmidt. Hele 30 procent erklærer, at de har et meget negativt indtryk af Messerschmidt, og hertil skal lægges de 21 procent, der ser negativt på ham. Det gør den kontroversielle DF-politiker til den absolut mest upopulære blandt kandidaterne. Nok kender mere end tre ud af fire danskere Messerschmidt, men hvad nytter det at være kendt, hvis man ikke er populær?

Folkebevægelsen mod EU stiller med Søren Søndergaard, der tidligere har siddet i Folketinget for Enhedslisten. Han scorer pænt på kendskab, men hitter til gengæld ikke på popularitet.

Endelig stiller JuniBevægelsen med Hanne Dahl, som også er anonym i den store offentlighed. Kun hver femte dansker kender Hanne Dahl, mens JuniBevægelsens frontfigur ved sidste valg, Jens-Peter Bonde, var kendt af 81 procent af vælgerne.

Han-elefanter trumfer unge håb

På baggrund af undersøgelsen vurderer ekspert i EU-afstemninger og lektor på statskundskab på Århus Universitet Derek Beach, at det er svært for nye politiske ansigter at blive landskendte via en platform i Europa-Parlamentet. Så længe de politiske partier udpeger »gamle han-elefanter« vil de ifølge Derek Beach overskygge de unge politiske talenter.

»Europa-Parlamentet er blevet et sted, hvor gamle kendte politikere går hen for at dø, når man af en eller anden grund ikke længere kan bruges i Folketinget. Det skaber et trist billede i folks hoveder. Hvis de konservative sender en eksminister af sted i stedet for en kommende stjerne og kronprins, bekræfter det folks opfattelse af, at det her er et Mickey Mouse-Parlament,« siger Derek Beach.

Han vurderer, at de politiske partier skader Europa-Parlamentsvalget ved at udpege de spidskandidater, som de gør. Enten er man på vej ind i politik eller på vej ud af politik, når man opstiller til Europa-Parlamentet, og det er et forkert signal at sende, påpeger han.

»Hvis man er ung, fremadstormende politiker med mod på at få politisk indflydelse, så vælger man Folketinget. Eller også vælger man en Helle Thorning-Schmidt-model, hvor man kun bruger parlamentet til at få lidt politisk erfaring, og så kommer hjem til Danmark og først dér bliver toppolitiker.«

EU-eksperten efterlyser, at Folketingets partier indgår en fælles pagt, hvor samtlige partier beslutter sig for ikke at opstille eks-folketingspolitikere, hvor der allerede er sat punktum for en politisk karriere i Danmark. Ifølge Derek Beach sker det alt for sjældent, at der opstilles en ung komet til Europa-Parlamentsvalget. Det, vurderer han, skyldes, at de politiske partier herhjemme nok har erkendt, at Europa-Parlamentet har reel politisk indflydelse, men at de stadig opfører sig som om, at parlamentet har lavstatus. Og intet kunne ifølge Derek Beach være mere forkert.

Han kalder dog udfaldet af parlamentsvalget uforudsigeligt og mener, at selvom S- og R-kandidaterne scorer lavt på kendskab, kan de godt få pæne valg alligevel. Det kan nemlig komme oppositionens ukendte kandidater til hjælp, at Europa-Parlamentsvalget også er et protestvalg mod VK-regeringen, påpeger han.

»Venstre har det svært for øjeblikket, og hvis valget også opfattes som en folkeafstemning om VK-regeringen, hvor folk er utilfredse med den økonomiske krise, vil de stemme på oppositionspartierne,« siger Derek Beach.

Til gengæld tør han godt spå om, at Nej-bevægelsen får det svært, og han regner det for usandsynligt, at både Junibevægelsen og Folkebevægelsen mod EU får deres spidskandidater valgt ind.

Dan Jørgensen tager det roligt, selv om kun hver tredje vælger ville vende sig om på gaden efter ham. At han efter fem år i Europa-Parlamentet ikke scorer mere end en sjetteplads på kendskabslisten, får ham ikke til at gå i panik:

»Det vigtigste er, at vælgerne bakker op om vores politik og samlet set stemmer på Socialdemokraterne. Hvad spidskandidaten får af personlige stemmer handler kun om min egen personlige forfængelighed, og det kommer jeg nok over,« fastslår han.

Ved sidste parlamentsvalg fik Socialdemokraterne fem mandater, ikke mindst fordi Poul Nyrup Rasmussen slog rekord med 407.966 personlige stemmer. Dan Jørgensen er udmærket klar over, at han ikke kan gøre sin forgænger kunststykket efter og bevare partiets fem mandater. Blandt andet fordi antallet af danske parlamentarikere samlet går fra 14 til 13.

»Ambitionen er, at vi skal være det største parti i Europa-Parlamentet efter det næste valg. Det er en ambitiøs ambition, men det er en realistisk ambition,« siger han.

Mere taletid til kendisser

Venstres Jens Rohde mener til gengæld, at det kan være en fordel at være kendt på forhånd. Simpelt hen fordi det er svært at trænge igennem i medierne, når det handler om EU-politik, og der kan en ’kendis’ lidt nemmere få budskaberne ud.

»Men det er ikke et valg, du vinder på at være kendt - men på at vælgerne har tillid til, at man kan gennemføre sin politik,« siger Jens Rohde.

At hver tredje vælger decideret ikke bryder sig om Jens Rohde tager han med sindsro, og tillægger det hans tid som kontroversiel politisk ordfører for Venstre.

»Jeg har aldrig efterstræbt at blive en elsket politiker. Jeg vil hellere dele vandene og så være kendt for det, jeg står for, end ikke at dele vandene, fordi folk ikke kender mine synspunkter og politik,« siger han.

Bendt Bendsen glæder sig over, at han topper kendskabslisten, men det skal ikke få ham til at hvile på laurbærrene. Han tror ikke på, at han får stemmer forærende, blot fordi han er et kendt ministeransigt.

»Folk er mere tro mod deres partier, end vi aner. Og så betyder det ikke så meget, om man er kendt,« siger Bendt Bendsen, der ikke vil spå om, hvorvidt han kan hive 125.000 personlige stemmer hjem til sit parti, sådan som den daværende spidskandidat Gitte Seeberg gjorde ved sidste parlamentsvalg.