Halvdelen af de ledige er stressede

Af

Mavesmerter, søvnløshed og stress er hverdag for rigtig mange danskere, der er blevet arbejdsløse. I en ny undersøgelse fra A4 siger næsten halvdelen af de ledige nemlig, at de føler sig stressede. Ekspert frygter, at den økonomiske krise og udsigten til fortsat ledighed vil føre til op imod 40.000 nye langtidsdepressive danskere.

Foto: Illustration: Thinkstock

SYGDOMSFREMKALDENDE Det er ekstremt belastende at være ledig i Danmark lige nu. Det viser en ny undersøgelse blandt 400 ledige, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4 i årets første måned.

Næsten halvdelen oplever sig selv som stresset lige nu, og knap to ud af tre har følt sig stresset indenfor den seneste måned. Som en af de ledige forklarer i undersøgelsen:

»Det, som stresser mest, er altid at skulle være klar, og aldrig at vide, hvornår det holder op. Man kan ikke tage fri fra at være arbejdsløs.«

Især frygten for at blive udelukket fra samfundet efter et langt arbejdsliv, frygt for familiens økonomi, og for anseelsen blandt børn, venner og den øvrige familie nævnes blandt de mange årsager til, at de ledige føler sig stressede. En opsummerer situationen således:

»Det er ikke det konkrete, der stresser, det er det ukonkrete. Tvivl om, hvor jeg er, og hvad jeg laver om en uge, en måned, et år. Er privatøkonomien stabil? Er man uønsket af arbejdsmarkedet? Er man sin vennekreds værdig? Forbruger man for meget? Gør man nok for at finde arbejde? Hvad skal man i virkeligheden gøre for at finde arbejde? Og så videre. Helt konkret: Usikkerhed.«

Langt højere risiko for depression

Leder af center for Arbejds- og organisationspsykologi på Aalborg Universitet lektor Einar B. Baldursson peger på, at stress for en ledig kan være udmærket på kort sigt.

»Men problemet er, at tabet af et arbejde for mange mennesker i dag er på linje med tabet af eksempelvis en ægtefælle. Du føler, at du taber din eksistens som menneske,« forklarer Einar B. Baldursson.

Danske forskere har tidligere dokumenteret, at ledige har 11 gange så høj risiko for at udvikle depressioner som personer i arbejde.

»Vi må derfor nok erkende, at de samfundsmæssige omkostninger ved krisen kan blive ganske betydelige, og jeg er bange for, vi i fremtiden kommer til at se mellem 20.000-40.000 nye langtidsdepressive,« siger Einar B. Baldursson.

Usikkerheden stresser mange

Knap syv ud af ti ledige i A4-undersøgelsen er på dagpenge, og knap seks ud af ti har været ledige mindre end et år, mens hver femte har været arbejdsløs mellem et og to år. Men en femtedel har været uden job i to år eller mere.

Ifølge forfatter og kandidat i pædagogisk psykologi Helle Alsted, der har skrevet bogen ’Ledig uden stress’, forfalder nogle arbejdsløse hurtigt til en art dårlig samvittighed og selvbebrejdelse. Selvværdet ryger, og de bliver usikre på, om de selv er skyld i arbejdsløsheden – eller om de gør nok for at få et job igen, hvis ikke de også bruger aftener og weekender til at søge arbejde.

»Det er altid stressende at være ledig, men når konjunkturerne er som nu, er det værre. Det er meget svært at få et arbejde. Der er stor usikkerhed om fremtiden, hvad er det, der skal ske? Når jeg at få et arbejde, før det økonomiske grundlag forsvinder? Den usikkerhed er stressende for mange,« siger Helle Alsted.

Står med hatten i hånden

Tre ud af fire ledige angiver i undersøgelsen foretaget af Analyse Danmark for Ugebrevet A4, at de især bliver stressede over emner relateret til et arbejde – og arbejdsløshed – samt økonomiske forhold. En frustreret mand forklarer årsagen til sin stress således:

»At jeg ikke har arbejde og mine børn ikke kan forstå, at far går hjemme, min kone driver mig til vanvid med alle de ting, hun mener, jeg burde gøre.«

En anden skriver:

»Jeg stresser over, at jeg - i en alder af knap 62 og med 34 gode arbejdsår - skal stå med hatten i hånden og søge jobs med løntilskud.«

En tredje opdaterer kort sin status sådan her:

»Stress, overvægt, blodtryk. Intet arbejde. Ingen økonomi.«

Sendrægtige ledige

Ifølge arbejdsmiljøkonsulent i HK/Privat Svend-Erik Hermansen går ledige ofte længe med frustrationerne, før de henvender sig til eksempelvis fagforeningen eller a-kassen.

»De, der henvender sig til os, kalder det ofte alt muligt andet end det, det egentlig er. Vi kan ikke gøre noget ved, at folk bliver fyret, men vi kan gøre folk klar over, hvorfor de reagerer sådan, som de gør,« siger han.

På den korte bane henviser HK derfor til en række hjemmesider om stress, sådan at den enkelte både kan identificere symptomerne, men også begynde at finde løsninger for sig selv.

»Folk har det ad helvede til, det er ikke verdens sjoveste oplevelse. Det er tab af kontrol, og det er noget af det værste, et menneske kan komme ud for. Det er helt enkelt, men det er ikke det samme som, at alle kan håndtere sådan en situation,« siger han og fortsætter:

»Det væsentlige er at få sagt, at der kan være noget, du ikke umiddelbart kan håndtere, men hvis du ved, hvad det er, så har du alle muligheder for selv at håndtere det – eller få hjælp af andre. Det er som at sætte en nøgle i døren, som man selv skal kunne dreje rundt for at komme videre.«

Indre uro, søvnløshed og irritation

Blandt stressede ledige er følelsen af at gå med en indre uro særdeles udbredt. Således angiver knap syv ud af ti indre uro som et fysisk symptom på stressen. Dernæst følger søvnløshed, som næsten seks ud af ti lider af. Mere end hver femte angiver, at de har mavesmerter.

Blandt de psykiske symptomer oplyser knap tre ud af fire, at de er præget af træthed, og godt to ud af tre føler sig mere irritable end før.

På flere områder er der dog forskel på, hvilke symptomer mænd og kvinder selv angiver, de lider af.

Godt to ud af ti mænd mener således, at de er ramt af nedsat sexlyst, mens det for kvinder er fire ud af ti, som har mindre lyst til sex i forhold til tidligere.

Af de, som angiver, de er ramt af en depression, er 54 procent mænd, mens kvinderne udgør 46 procent.

Udsigtsløst

På Als kan 3F’s a-kasseleder, Hanne Pedersen, nærmest følge krisens gang fra sit skrivebord.

Før krisen var arbejdsløshedsprocenten tæt på nul, men efterfølgende betød store fyringer på de lokale industrifabrikker Danfoss, Sauer Danfoss og Linak, at arbejdsløsheden i 2010 røg op på 17 procent. I dag er den dog faldet til ti procent for 3F’erne på Als, men situationen for de tilbageværende 250 ledige synes alligevel trøstesløs.

»Vi kan ikke gøre andet end at snakke med dem, forklare dem situationen, og fortælle, at det ikke er inden for industrien, de skal være længere. De skal i stedet tænke på andre muligheder. Men det er en svær situation lige nu, fordi der er stille,« siger hun.

Aggressive over for sagsbehandlere

Mange ledige bliver ligefrem aggressive overfor sagsbehandlerne, fordi situationen synes endeløs.

»Vi kan mærke den der aggressive tone, når folk er trængt på pengepungen. Når det begynder at knirke, og der kun er til dagen og vejen – og vi sidder her og siger: Du skal også gøre det og det. Der er jo ikke noget, de hellere vil end at få et arbejde og komme ud og være fri for os,« siger Hanne Pedersen, som derfor indirekte kommer til at skubbe arbejdsløse ud over kanten.

»Når vi indkalder til 3-måneders samtaler, så er der en hel del, der får det dårligt, bare de får et brev ind af døren. Nogle må gå til læge, de kan ikke sove. Så der er virkelig pres på.«

I A4-undersøgelsen er der en ledig, som sætter ord på sin frustration over systemet:

»Måden man bliver behandlet på via jobcenter. De har selvfølgelig regler, de skal følge. (Men) jeg bliver behandlet på samme måde som en, der kun har været på arbejdsmarkedet et år, og jeg har været der i over 40 år og er arbejdsløs for første gang.«

Hver ottende har opgivet

I dag udgør ledige i Danmark næsten 165.000 personer, hvilket svarer til godt seks procent af arbejdsstyrken.

En stor gruppe af de arbejdsløse i A4’s undersøgelse er dog relativt optimistiske med hensyn til at få et arbejde igen. Godt to ud af fem - 43 procent - forventer således igen at få et job inden for de næste seks måneder.

Men en anden gruppe ser kulsort på fremtiden. Knap hver ottende angiver ligeud, at »jeg tror ikke, at jeg får et job«.

Synspunktet er formentlig i sig selv dræbende for chancerne for at komme i arbejde igen, og ifølge forfatter Helle Alsted er stress ofte med til at skubbe ledige længere væk fra arbejdsmarkedet.

»Når man er stresset, bliver man dårligere til at præstere. For de ledige har det den betydning, at de ikke får skrevet deres ansøgninger, og hvis de gør forsøget, bliver det en rigtig dårlig kvalitet. Mange, der har stress, har også lavt selvværd, og så kan man simpelthen ikke sælge sig selv. Det vil for nogle gøre, at de kommer længere bagi køen i forhold til de, der holder sig mere raske. Især for mænd, viser undersøgelser, er depression og selvmord truende i forbindelse med livskriser som ledighed.«

Motion og netværk minimerer stress

At de ledige er bevidste om selv at gøre noget for at forbedre den enkeltes stresssituation er helt tydeligt i undersøgelsen. Knap 20 procent svarer, at motion er det mest effektive middel til at bekæmpe stressen, mens 17 procent angiver, at »tager den generelt med ro«, og 16 procent opsøger »mennesker i sociale sammenhænge« for at dæmpe stresshormonerne.

Ifølge Helle Alsted kan samfundet dog også gøre noget.

»Den debat, der kører lige nu, om at ledige ikke vil have et arbejde, skal bare stoppes. Der er ikke arbejde nok til alle. Det er hårdt at få at vide, at det bare er, fordi du er doven, at du ikke har et arbejde. Den debat burde tage en drejning. De fleste vil faktisk godt arbejde. Det er bare enormt svært at finde et,« siger hun.

Einar B. Baldursson mener, at vi hurtigt må fjerne os fra industrisamfundets måde at betragte arbejdsløse på: Enten var man i arbejde som smed eller også var man arbejdsløs smed. Men man opretholdt sine kompetencer.

I dag, vurderer han, går kompetencerne i forfald, straks man bliver ledig. Og den nye måde at anskue kompetencer på, bør politikerne i højere grad end i dag tage højde for, når de indretter systemet, der skal få ledige tilbage på arbejdsmarkedet igen.

»Hvis det er sådan, at du som arbejdsløs er involveret i en eller anden form for meningsfuld beskæftigelse, der giver dig mulighed for at vedligeholde dine kompetencer, ville jeg mene, at samtlige de her trusler om stress og depressioner forsvinder som dug for solen,« siger Einar B. Baldursson.