Halvdelen af a-kasserne står til at forsvinde

Af | @GitteRedder
| @JanBirkemose

Konkurrencen om a-kassemedlemmerne bliver i de kommende år så benhård, at en revolutionering af a-kasserne er uundgåelig. Topfolk i LO-forbundene taler om sammenlægninger og muligvis én fælles super a-kasse som overlevelsesmulighed.

Slaget om a-kasserne er i fuld gang. Halvdelen af LO’s a-kasser vil sandsynligvis forsvinde i løbet af de næste ti år. De overlevende a-kasser vil blive helt anderledes opbygget end dem, vi kender i dag. Og El-forbundets formand, Erik Andersson, går så vidt at sige, at slaget muligvis ender med, at samtlige LO-forbunds a-kasser nedlægges og erstattes af én super-kasse.

VK-regeringen indledte slaget om a-kasserne i november med sit forslag om at tillade a-kasser på tværs af faggrænser. For at skubbe til udviklingen ville regeringen samtidig oprette en statslig a-kasse, der skulle kunne rumme alt fra blikkenslageren til overlægen og den selvstændige bagermester.

Forslagene har skabt bekymring og uro i både forbund og a-kasser. Skrækscenariet er, at flere hundrede tusinde medlemmer ikke blot vil skifte a-kassen ud med en billig, tværfaglig a-kasse, men også droppe fagforeningen. En risiko, der forstærkes af, at det kun er medlemmer i arbejde, der må skifte til tværfaglige a-kasser. Dermed risikerer de fagligt forankrede a-kasser at miste de billige medlemmer med fast arbejde og sidde tilbage med de omkostningstunge, ledige medlemmer.

Dansk El-forbunds formand Erik Andersson sidder med i et LO-udvalg, der skal diskutere bud på fornyelse af a-kasserne, og han mener, at LO’s a-kasser bør forandres radikalt – og jo før jo bedre.

»I stedet for at drive a-kasser i mange små afdelinger, kunne man gøre det mere effektivt ved at bruge apparatet i LO-amterne. Selv om det vil være en form for tværfaglig a-kasse i hvert amt, er det afgørende, at der sidder faglige folk, der kender til brancherne,« siger Erik Andersson.

Indtil videre står El-formanden alene med det banebrydende forslag, der ville få konsekvenser for knap 1,4 millioner lønmodtagere samt størstedelen af LO-forbundenes godt 3.500 ansatte i a-kasserne.

»Alle vil gerne have fornyelse, men ingen vil have forandringer. Når først det kommer til at handle om job og prestige, så er det vanskeligt at ændre på strukturen,« siger han og kræver handling nu.

»Vi er nødt til at tænke nyt. Det er altid bedst at gøre noget, mens man har kræfterne og selv kan sætte dagsordenen frem for at afvente, at nogen piller kræfterne ud af os,« fastslår Erik Andersson.

Nej til mastodont-kasse

HK-formand John Dahl, der har siddet for bordenden af LO’s udvalg om a-kassernes fremtid, mener, at det ville være en vildfarelse, hvis man nedlægger alle LO-forbundenes a-kasser og skaber en mastodont a-kasse.

»Teknisk set kunne det sagtens lade sig gøre at lave et net-baseret bogholderi. Det strider bare imod det stærkeste argument for at bevare de fagligt forankrede a-kasser, nemlig den gode rådgivning og medarbejdernes tætte kendskab til et fagligt område. Alt det forsvinder, hvis vi laver et stort udbetalingskontor,« siger John Dahl.

Han advarer om, at ulemperne ved en stor a-kasse langt overskygger fordelen med den billigere drift. Den allerstørste fare ved en centralisering og ved en tværfaglig a-kasse vil ifølge HK-formanden være, at mange LO-medlemmer kommer i klemme, fordi de ikke får den kvalificerede vejledning, der giver dem det rigtige skub tilbage på arbejdsmarkedet. 

Selv om John Dahl vender tommelfingeren ned ad til én stor LO-a-kasse, så er han ikke bleg for at indrømme, at op imod halvdelen af a-kasserne vil være væk om blot ti år.

»Vi er nødt til at se udviklingen i a-kasserne i sammenhæng med fagbevægelsens strukturudvikling, hvor flere forbund vil fusionere. Om ti år tror jeg, at der vil være omkring otte, ni eller ti LO-forbund, og de vil hver have tilknyttet en a-kasse,« siger John Dahl og fastslår, at a-kasserne er tvunget til at blive både billigere, bedre og mere synlige.

Styrken er også svagheden

Ugebrevet A4 har undersøgt omstændighederne omkring det, der kan blive den største forandring i den danske fagbevægelse i mange år. Billedet viser, at fremtidens udvikling ikke kun er fremprovokeret af regeringens planer, men i lige så høj grad af måden, som a-kasserne drives på i dag.

Der er tale om lige dele nød og trusler.

De fagligt forankrede a-kasser i LO har ambitioner om at tilbyde en høj grad af service og vejledning tæt på, hvor medlemmerne er. Derfor har forbundene opbygget en struktur med mange hundrede lokale afdelinger, hvor medarbejderne stort set kan rådgive med ekspertviden på alle spørgsmål inden for den stadig mere komplicerede a-kasselovgivning.

A-kassernes styrke – nemlig den tætte kontakt til ledige medlemmer – er også deres største svaghed, fordi det kræver mange ansatte. Derfor har LO’s a-kasser i dag mere end tre gange så mange ansatte per medlem, som der er praktiserende læger per dansker.

Sammenlignet med andre a-kasser ligger LO’s a-kasser i den tunge ende, når der ses på antallet af ansatte per medlem, viser opgørelser fra Arbejdsdirektoratet. Mens alle danske a-kasser i gennemsnit har 460 medlemmer for hver fuldtidsstilling i a-kasserne, har de 17 a-kasser under LO kun 433 medlemmer til at finansiere hver fuldtidsstilling.

Løn udgør 58 procent af udgifterne i a-kasserne, og fordi det netop vil være prisen, der vil blive konkurreret på, er selv marginaler afgørende, når a-kasserne skal ruste sig til den kommende kamp om medlemmerne.

Beregninger viser, at LO’s a-kasser har 615 fuldtidsstillinger for meget, hvis a-kasserne skal matche resten af markedets administrationsniveau.

Administration under lup

John Dahl vil gerne sætte lup på a-kassernes administration for at trimme nogle arbejdsgange, der kan lettes alene ved hjælp af den teknologiske udvikling. I dag kan HK-medlemmer for eksempel sende dagpengekort ind via internettet, og det benytter 1.500 ledige HK’ere sig af om måneden. For bare et halvt år siden var det kun syv, der klikkede ind på a-kassens netservice.

Elektronisk selvbetjening på a-kasseområdet vil vokse og ifølge John Dahl frigøre nogle ressourcer, som, han mener, er bedre brugt på vejledning og rådgivning.

»LO’s a-kasser er dyre, fordi de har et stort lokalt netværk. Gennem mange år har vi sat fokus på, at a-kassen ikke kun skal være et kontor, der udbetaler dagpenge, men også et sted, hvor man får en personlig rådgivning i, hvordan man kommer videre på arbejdsmarkedet. A-kassernes indsats for hurtigt at få ledige retur i arbejde er undervurderet. Det er selvfølgelig dyrere at drive en a-kasse, hvor man har et højt fagligt ambitionsniveau,« understreger John Dahl.

Også den høje ledighed i nogle LO-forbund gør deres a-kasser dyre i drift. Hvis svingdøren til en a-kasse ofte går op og i, fordyrer det administrationen, påpeger John Dahl.

Allerede nu er der opbrud i a-kasseverdenen. Forretningsfører i Specialarbejdernes (SiD) a-kasse, Morten Kaspersen, der også er formand for A-kassernes Samvirke, fortæller, at man i SiD allerede har oprettet fælles a-kasser i blandt andet Næstved, Århus og København. Det sker for at samle ekspertise og størstedelen af papirarbejdet.

»Overalt er der en proces i gang med sammenlægninger og snak om samarbejde. Den kommende tværfaglige konkurrence gør det endnu mere påkrævet,« siger Morten Kaspersen, der tror, at antallet af LO-a-kasser vil være halveret allerede om fem år.

Også i HK arbejdes der med en anderledes forvaltning af forbundets 43 a-kasser, og i Kvindeligt Arbejderforbund er man for længst gået i gang med at forlove sig med SiD’s a-kasser.
Dansk El-forbund, der i dag har 47 a-kasse-afdelinger, er i fuld gang med at nedbringe antallet til et sted mellem 12 og 18.

»Papir-arbejde skal laves centralt, og så skal den faglige del af a-kassearbejdet i højere grad være en opgave for fagforeningernes ansatte,« siger Erik Andersson fra El-forbundet.
Udover at effektivisere det administrative arbejde efterlyser John Dahl en konstruktiv dialog LO-forbundene imellem som et værn mod truslen fra de tværfaglige a-kasser.

»Med respekt for hinanden kunne vi øve os i at hjælpe hinanden på tværs af a-kasser og fagforbund for at højne serviceniveauet for vores medlemmer. Det kunne jo være, at en HK’er kunne få hjælp fra et SiD-kontor lokalt – eller omvendt. Det ville være en sidegevinst for medlemmet, men kerneydelserne kommer fra dit eget forbund,« siger John Dahl. 
Borgfred blandt forbund

I januar indgik LO’s 17 a-kasser en borgfred, hvor det blev aftalt, at ingen LO-kasser måtte blive tværfaglige og gå på hugst hos hinanden. Borgfredsaftalen, der gælder i et år, skal forhindre en indbyrdes strid om a-kassemedlemmer på kryds og tværs i LO-familien.

»Det var klogt at lave borgfredsaftalen. Vi skulle have tid til at trække vejret, finde en langsigtet strategi og ikke handle i panik,« fastslår John Dahl.

Til gengæld står det a-kasserne i Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) og Akademikernes Centralorganisation (AC) frit for at bejle til LO-kasserne om nye medlemmer. Både FTF og AC har nemlig takket nej til at være med i en tilsvarende borgfredsaftale. Så snart loven om tværfaglige a-kasser træder i kraft sidst på året, og den frie konkurrence på a-kasseområdet er tilladt, vil FTF og AC være med i slaget om at kapre LO-medlemmer.

»Når AC og FTF ikke vil være med til borgfred, kan det være, fordi de hilser konkurrencen velkommen og vil slås om medlemmerne. Der er opbrud, og kampen kommer især til at gælde funktionærområdet, hvor FTF øjner muligheden for at få nogle HK’ere over i deres a-kasser,« vurderer John Dahl.

Kristelig fremgang

Den eneste tværfaglige a-kasse herhjemme, Den Kristelige A-kasse, har år for år fortsat sin medlemsfremgang og tæller i dag godt 158.000 medlemmer. Under halvdelen, nemlig godt 70.000, af de kristelige a-kassemedlemmer er samtidig medlem af den kristelige fagforening.

Direktør i A-kassernes Samvirke, Torben Dam Jensen, mener, at der udover den kristelige a-kasse højest vil være plads til en eller to tværfaglige a-kasser. Og a-kasserne under de store hovedorganisationer vil blive færre og anderledes drevet.