Hårdt slag om overenskomst i vente

Af

Tirsdag bliver Slagteriernes Arbejdsgiverforening officielt optaget i Dansk Industri, og dermed lyder startskuddet til nogle ekstremt vanskelige overenskomstforhandlinger i 2003. Traditionelt konfliktvillige slagteriarbejdere, som oven i købet er blevet forvænt af arbejdsgiverne, kombineret med et påholdende DI giver en stor risiko for konflikt.

Det var den omvendte verden, da Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (NNF) og Slagteriarbejdernes Arbejdsgiverforening (SA) sidste år forhandlede overenskomst for de knap 20.000 slagteriarbejdere.

»Jeg har aldrig oplevet arbejdsgivere, der har været så gavmilde, og et fagforbund der har været så bekymret over arbejdsgivernes løsagtighed.«

Sådan siger arbejdsmarkedsforsker Jesper Due fra Københavns Universitet om forløbet af overenskomstforhandlingerne i 2001. Her stemte slagteriarbejderne to gange nej til forlig, som deres forbund NNF havde accepteret, men alligevel tilbød SA uden konflikt slagteriarbejderne bedre og bedre forlig, indtil de i tredje urafstemning endelig sagde ja til et resultat med lønstigninger på 9,5 procent over to år.

Det gode resultat, som NNF opnåede, kan ifølge Jesper Due komme til at svie til slagter slagteriarbejderne nu, hvor SA på baggrund af forløbet i 2001 har besluttet at melde sig ind i Dansk Industri (DI). Selv om hverken DI eller SA vil udtale sig om de kommende overenskomstforhandlinger, er der ingen tvivl om, at DI som den toneangivende arbejdsgiverorganisation på det danske arbejdsmarked ikke vil acceptere væsentligt højere lønstigninger i slagterisektoren, end man vil acceptere i den store overenskomstrunde på det private arbejdsmarked i 2004. Og samtidig har slagteriets arbejdsgivere nu gennem DI fået adgang til en konfliktfond, der kan bringe dem nogenlunde tørskoede gennem en arbejdskonflikt, som de ikke selv tidligere har sparet op til.

Derfor er det et kraftigt vink med en vognstang til overenskomstmodparten i NNF, når SA i morgen tirsdag officielt bliver optaget i DI. Signalet til slagteriarbejderne er klart: Arbejdsgiverne er under ingen omstændigheder længere at forveksle med Palles gavebod.

Og det budskab har NNF forstået, selv om formanden for NNF’s landbrugsgruppe og topforhandler for slagteriarbejderne, Mogens Hjorth, lægger vægt på, at NNF altid vil gå efter det bedst mulige forhandlingsresultat for medlemmerne. Det gjorde de i 2001, og det vil de også gøre i 2003. Og det skal ikke komme slagteriarbejderne til skade, at arbejdsgiverne ifølge Mogens Hjorth i 2001 tænkte kortsigtet og for alt i verden ville undgå en konflikt på grund af den gode markedssituation på det tidspunkt.

»Det er aldrig tidligere i dansk fagbevægelses historie sket, at lønmodtagerne har stemt nej to gange, og arbejdsgiverne hver gang forhandler videre, uden at der bliver nogen konflikt. Det var meget amatøragtigt af arbejdsgiverne, og dermed har de ikke just gjort det nemmere for os at nedtone forventningerne hos medlemmerne,« siger Mogens Hjorth.

Mund- og klovesyge gav penge

Slagteriarbejderne har nu set, at det virker at stemme nej, endda uden at de behøver strejke, og den slags mindsker ikke ligefrem kravene i en branche, hvor næsten hver femte medarbejder skiftes ud i løbet af et år, og mange kun er kort tid i branchen for netop at tjene gode penge i en fart.

SA’s hovedforklaring på, hvorfor man melder sig ind i DI, er ikke, at overenskomsten i 2001 blev for dyr, men at det kneb gevaldigt med samarbejdet i Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA), som SA hidtil har været en del af. Formanden for SA, gårdejer Jens Lorenzen, erkender dog, at slagterierne stod i en speciel situation sidste år, som gjorde de dyre genforhandlinger attraktive.

»Normalt ville vi sige nej til at forhandle mere, men vores konkurrent-lande var på det tidspunkt pressede på grund af mund- og klovesyge. Den situation gjorde, at en konflikt ville være meget uheldig for os. Både fordi vi kunne tjene penge på kort sigt, og fordi det kan være utrolig svært at få adgang til et marked igen, når man først har mistet det,« siger Jens Lorenzen.

Selv om SA og DI altså ikke ønsker at udtale sig om strategien for de kommende overenskomstforhandlinger, vil DI efter al sandsynlighed gå efter at få overenskomsterne i takt med overenskomsterne inden for størstedelen af det private arbejdsmarked, som altså først skal forhandles i 2004. Hvis der samtidig forhandles, vil arbejdsgiverne fremover få gavn af sammenkædningsreglerne. Sammenkædning indebærer, at eksempelvis et afstemnings-nej fra slagteriarbejderne kan blive overtrumfet af et samlet ja fra alle lønmodtagerne.

Jesper Due har fulgt udviklingen på slagteriområdet meget tæt, og han vurderer, at det overordnede mål for DI uden tvivl vil være at få overenskomsterne i takt.

»Det vigtigste er at komme i takt og samtidig signalere over for slagteriarbejderne, at det med at stemme nej og så få et bedre resultat er et overstået kapitel. Men problemet for DI bliver, at de jo kommer til at stå alene i 2003, hvor der ikke er nogen mulighed for sammenkædning. Prisen for at komme i takt kan jo også blive for høj,« siger Jesper Due.

Klar til at lægge knivene

Overenskomsterne på slagterierne kan enten komme i takt ved kun at lave en etårig overenskomst i 2003 eller – mere sandsynligt – ved at lave en længere, eksempelvis treårig overenskomst, som så kan komme i takt med den følgende store overenskomstfornyelse på det private arbejdsmarked.

Men uanset hvad arbejdsgiverne og NNF vil eller gør, står og falder det hele med, at slagteriarbejderne stemmer ja til et eventuelt forlig, og det kan blive særdeles vanskeligt. Ganske vist roser Jesper Due NNF for forbundets kampagne »Strategisk Offensiv«, der har haft til formål at afstemme slagteriarbejdernes forventninger til den nye overenskomst med de realistiske muligheder. Her har NNF blandt andet afholdt medlemsmøder, som mere end 3.500 slagteriarbejdere har deltaget i. Men når man spørger på Danmarks største slagteri, Danish Crown i Ringsted med 1.750 ansatte, er tillidsmand Finn Lund sikker på, at slagteriarbejderne stadig har særdeles høje forventninger til deres nye overenskomst.

»Jeg tror ikke, at medlemmerne har megen forståelse for, at det bliver en sværere situation end sidst, og overenskomsten skal sikkert være mindst lige så god som sidst, før vi kan acceptere den. Det er hårdt at være slagteriarbejder, og derfor stiller man altså nogle hårde krav til løn og arbejdsvilkår,« siger Finn Lund.

Han mener heller ikke, at slagteriarbejderne vil have nogen kvababbelser ved at lægge knivene og strejke, hvis det er det, der skal til. Og tallene giver ham ret: I 2001 nedlagde slagteriarbejderne arbejdet mere end ti gange så ofte som deres kolleger på resten af arbejdsmarkedet.