Hårdt opgør om kommunekroner på vej

Af

Den kommende kommunalreform skal vende op og ned på bloktilskud og udligning, fastslår både regeringen og Socialdemokraterne. Der skal flere penge til de svage kommuner. Regeringen overvejer at fjerne den særlige udligning i hovedstaden, og det kan koste dyrt på Vestegnen.

Når politikerne efter nytår tager fat på en kommunalreform, handler det ikke kun om at lægge kommuner og amter sammen. Der skal også vendes op og ned på de statslige bloktilskud og udligningen mellem kommunerne. Reformen forbederes i det såkaldte Finansieringsudvalg.

»Der er et massivt behov for en udligningsreform, som tager højde for de voksende geografiske forskelle i Danmark. Det nuværende system passer som en boksehandske til et blåt øje. Vi skal have en bedre udligning, som tilgodeser kommuner med lave skatteindtægter og store sociale udgifter,« siger Socialdemokraternes kommunalordfører Ole Stavad.

Også indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) erkender behovet for en grundlæggende reform. Regeringen har flere gange fraveget de normale kriterier for at give penge på en mere hensigtsmæssig måde. For eksempel da der ved kommuneforhandlingerne blev overført en milliard kroner efter særlige sociale kriterier. Og da der i sommer blev givet 412 millioner i udligningstillæg til de fattigste kommuner. Alt sammen »signaler« om en kommende reform:

»Denne regering topper hitlisten for støtte til de svage kommuner. Hver gang den tidligere regering uddelte en halvtredser, har vi uddelt en hundredkroneseddel. Vi skal ikke fjerne incitamentet til, at kommunerne selv gør det bedre, men må erkende, at der er grundlæggende forskellige eksistensvilkår ude i kommunerne,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Bloktilskud skal ændres

Den kommende reform vil blandt andet ændre de statslige bloktilskud. I dag gives tilskuddet efter kommunens skattegrundlag – det vil sige jo rigere kommunen er, desto højere bloktilskud modtager den.

»Skattegrundlaget er et helt uacceptabelt kriterium. De rige kommuner får penge for de udgifter, som de fattige kommuner afholder,« siger Ole Stavad.

Han tilføjer, at statens bloktilskud og den interne udligning mellem kommunerne skal ses under ét i en kommende reform. Den samme pointe fremhæves af indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.

Behovet for reformer sættes i relief af »Børnenes sociale danmarkskort«, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har udarbejdet for A4. Analysen viser, at ressourcesvage familier og børn ikke bare klumpes sammen i ghettoagtige kvarterer i de større byer, men også i udkantkommuner på Lolland, Sjælland og omkring Fyn.

Disse kommuner står med store problemer. Analysen viser nemlig også, at det er sværere at bryde den negative sociale arv, når mange ressourcesvage elever klumpes sammen i de samme skoler. Samtidig har kommunerne langt større udgifter til kontanthjælp, førtidspension og social indsats i familierne.

En af de hårdt ramte kommuner er Korsør. Her mener borgmesteren, at »velhaverkommunerne« sender bistandsklienter og førtidspensionister til andre kommuner, fordi de nægter at bygge almene lejligheder:

»Vi har mange eksempler på tvangsfjernelser og dyre familiesager blandt folk, der kun har boet her i få måneder. I dag kan andre kommuner helt gratis eksportere deres sociale problemer ved at anvise sociale klienter lejlighed hos os,« siger Flemming Erichsen (S).

Han foreslår, at den oprindelige hjemkommune skal stå for de sociale udgifter i fem år. Det vil tilskynde kommunerne til at have billige lejligheder, fordi de ellers kommer til at betale for sociale foranstaltninger i andre kommuner, påpeger Korsørs borgmester.

Også Nakskov er hårdt ramt. Her efterlyser borgmester Flemming Bonne Hansen (SF), at der ved den forestående reform tages bedre hensyn til den sociale belastning i kommunen.

Hvem er de skæve?

Et af de store spørgsmål i reformen bliver, hvem der egentlig er de svage kommuner. Disse års fokus på de regionale skel skyldes ikke mindst foreningen »Det skæve Danmark«, som samler 114 mindre provinskommuner med færre end 12.000 indbyggere og et skattegrundlag under middel. Men borgmestrene i Korsør og Nakskov mener ikke, at »Det skæve Danmark« overhovedet tegner de svage kommuner:

»Mange af kommunerne i foreningen er hverken specielt fattige eller skæve. De virkelig skæve er de kommuner, der både har lave skatteindtægter og stor social belastning. Det gælder også nogle i »Det skæve Danmark«, men langt fra alle. Mange har jo ikke sociale udgifter af betydning,« siger Nakskovs Flemming Bonne Hansen.

Det er således kun 11 af de 45 hårdest ramte kommuner på Børnenes sociale danmarkskort, som er med i »Det skæve Danmark«. 70 af foreningens 114 medlemskommuner ligger i Jylland, som er den del af landet med færrest ressourcesvage familier. Foreningens formand har da også en vis forståelse for kritikken:

»Det er korrekt, at Lolland-Falster er hårdere ramt end mange i »Det skæve Danmark«, og tre lollandske kommuner har ligefrem meldt sig ud med den begrundelse. Jeg ser bare ikke den store modsætning i det spørgsmål. Vi er opstået som en forening af små og decentralt beliggende kommuner, men har fælles sag med Nakskov og andre i at få løftet den kommunale service,« siger Flemming Eskildsen (V), der er borgmester i Sundsøre i Vestjylland.

Hovedstaden betaler

Mens de fattige kommuner i provinsen har udsigt til flere penge, havner regningen efter alt at dømme i hovedstadsområdet. Dagbladet Politiken løftede for nylig sløret for nogle af arbejdspapirerne i Finansieringsudvalget. Indenrigsministeriets embedsmænd hælder angiveligt til en model, som betyder en skattestigning på 1,9 procentpoint i København og på hele 3 procentpoint i nogle af omegnskommunerne.

A4 erfarer, at regeringen overvejer at afskaffe den særlige hovedstadsudligning, som medfører en kraftig omfordeling mellem kommunerne i københavnsområdet.

citationstegnDer er et massivt behov for en udligningsreform. Det nuværende system passer som en boksehandske til et blåt øje. Ole Stavad, kommunalordfører (S)

Hovedstadsudligningen skal fjernes som led i en forbedring af den generelle udligning i hele landet. Regeringen ønsker, at kommunerne overtager nogle af amternes opgaver – for eksempel på social- og sundhedsområdet. Derfor er det naturligt at forhøje den interne udligning mellem kommunerne, påpeger centrale kilder.

Hvis det sker, bliver der flere penge til de fattige i provisen. Men sorteper kan meget vel havne hos Københavns Kommune og de socialt belastede kommuner på Vestegnen.