Haarder anklages for aftalebrud

Af Karsten Christensen

Både kommuner, arbejdsgivere og LO beskylder integrationsministeren for at bryde firepartsaftale, når han i nyt lovforslag sætter tidsgrænse på danskundervisningen.

Med et nyt lovforslag, der blandt andet begrænser danskundervisningen for udlændinge til tre år, er integrationsminister Bertel Haarder (V) kommet på kollisionskurs med Kommunernes Landsforening (KL), Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og LO. De tre organisationer hævder i deres høringssvar om lovforslaget, at begrænsningen er i strid med den firepartsaftale, de har med regeringen. Men det afviser ministeren.

KL, DA og LO har den aftale med regeringen, at danskundervisningen først bør afsluttes, når den enkelte har nået de mulige og nødvendige sproglige kvalifikationer – som minimum et basalt dansk.

Arbejdskraftchef Tina Voldby, DA, og LO-sekretær Harald Børsting skriver i hver deres svar, at »det er en del af firepartsaftalen, at flygtninge og indvandrere skal tale et basalt dansk, før de sendes ud i virksomhederne, for eksempel som led i et særligt integrationsforløb«, og at »varigheden bør altid være individuel i forhold til, hvad der aftales med den enkelte virksomhed«.
I en kommentar til høringssvarene afviser Integrationsministeriet, at forslaget om at indføre en tre-års grænse er et brud på firepartsaftalen. Formålet med reglen er at tilskynde den enkelte udlænding til at lære dansk så hurtigt som muligt og tilskynde udbydere til at gøre danskundervisningen så effektiv som muligt.

»Det er ministeriets opfattelse, at den gældende ordning, hvorefter en udlænding kan modtage gratis danskundervisning i ubegrænset tid, er unødigt omkostningskrævende, og at den ikke fremmer danskindlæringen«, hedder det i kommentaren fra ministeriet, der er overbevist om, at de udlændinge, der overhovedet kan lære dansk, også kan lære det i løbet af tre år. Derfor føler ministeriet sig på aftalens sikre grund med sit forslag.

På baggrund af især DA’s høringssvar har ministeriet dog indsat en bestemmelse i det endelige lovforslag, der pålægger kommunerne at tilbyde undervisning til udlændinge, som på grund af ustøttet fuldtidsbeskæftigelse har været afskåret fra at benytte sig af det treårige tilbud. Ministeren understreger også, at når det gælder personer, der fortsat er ledige efter den treårige integrationsperiode, så er det kommunen eller AF, der beslutter, om den pågældende som led i aktivering skal deltage i danskundervisning.

I LO-høringssvaret advarer Harald Børsting i øvrigt regeringen om, at den lave integrationsydelse kan tvinge udlændinge til at fokusere på beskæftigelse og selvforsørgelse i en grad, så det går ud over danskundervisningen. Desuden finder LO det betænkeligt, at statens tilskud til kommunernes danskundervisning til personer, der enten ikke er omfattet af integrationsloven, eller som er henvist fra AF, bortfalder fra 2007.

»Dette vil desværre betyde, at kommunerne fremover ikke vil have de samme økonomiske incitamenter til at tilbyde danskundervisning til for eksempel familiesammenførte, kontanthjælpsmodtagere og allerede beskæftigede,« advarer Harald Børsting.

Lovforslaget kan findes på:

http://www.ft.dk/samling/20021/lovforslag_fremsaettelse/l158.htm